Ægtefællebidrag ved skilsmisse og separation

Når et ægteskab slutter, skal der ofte træffes mange beslutninger på én gang.

Hvad sker der med boligen? Hvordan skal økonomien deles? Hvem betaler de fælles udgifter, mens sagen står på? Og skal den ene af jer fortsat hjælpe med at forsørge den anden, når I ikke længere er sammen? Det sidste spørgsmål handler om ægtefællebidrag.

For nogle bliver bidraget en vigtig økonomisk hjælp i perioden efter skilsmissen. For andre kan en bidragspligt blive en betydelig udgift i flere år. Derfor bør spørgsmålet ikke afgøres i hast eller ud fra en forestilling om, at den med den højeste løn automatisk skal betale. Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi dig med at forstå reglerne og konsekvenserne, før du indgår en aftale.

Vi rådgiver både dig, der ønsker at modtage ægtefællebidrag, og dig, der er blevet bedt om at betale det.

Kontakt en af vores skilsmisseadvokater, og få afklaret din situation og dit næste skridt.

Hvad er ægtefællebidrag?

Ægtefællebidrag er et økonomisk bidrag, som den ene ægtefælle betaler til den anden. Mens I er gift, har I pligt til at forsørge hinanden. Hvis I flytter fra hinanden, eller den ene ikke længere bidrager til den fælles forsørgelse, kan der i nogle situationer søges om ægtefællebidrag, selvom I endnu ikke er separeret eller skilt. Ved en separation eller skilsmisse skal I særskilt tage stilling til, om den ene fortsat skal have pligt til at betale bidrag til den anden.

Det er vigtigt at vide, at ingen automatisk har ret til ægtefællebidrag. Det gælder også, selvom der er stor forskel på jeres indkomster, eller den ene har været økonomisk afhængig af den anden under ægteskabet. Spørgsmålet afgøres ud fra en konkret vurdering af jeres situation. Du kan læse mere om de overordnede regler om ægtefællebidrag hos Familieretshuset.

Det vigtigste først: Bidragspligt og bidragets størrelse er to forskellige ting

Det er her, mange bliver forvirrede. Når I bliver separeret eller skilt, skal der først tages stilling til, om der overhovedet skal være en bidragspligt. Altså om den ene af jer skal kunne pålægges at betale ægtefællebidrag til den anden – og i givet fald hvor længe. Hvis der er bidragspligt, skal det derefter afgøres, hvor stort det månedlige bidrag skal være. Det betyder, at der godt kan være aftalt en bidragspligt, selvom bidraget i første omgang bliver fastsat til 0 kr. Det kan eksempelvis skyldes, at jeres aktuelle indkomster ikke giver grundlag for et bidrag lige nu. Omvendt kan Familieretshuset ikke fastsætte et månedligt bidrag, hvis det er aftalt eller bestemt, at der slet ikke skal være bidragspligt.

Det kan være vanskeligt at ændre en aftale om manglende bidragspligt senere. Derfor bør du ikke uden videre acceptere, at ingen af jer skal betale bidrag, blot fordi I ønsker at få skilsmissen hurtigt afsluttet. En kort juridisk afklaring kan give dig ro i maven, før du skriver under.

Hvem kan få ægtefællebidrag?

Man får ikke automatisk ægtefællebidrag, fordi man tjener mindre end sin tidligere ægtefælle. Når det skal vurderes, om der skal være en bidragspligt, ser man blandt andet på, om den ægtefælle, der ønsker bidrag, selv har mulighed for at sikre sig et tilstrækkeligt underhold – og om den anden ægtefælle har økonomisk mulighed for at betale. Ægteskabets varighed kan også have betydning. Det samme kan parternes alder, helbred, uddannelse, erhvervsmuligheder og den måde, arbejdslivet og familielivet har været fordelt på under ægteskabet.

Har den ene eksempelvis i mange år arbejdet mindre, taget sig af børnene eller på anden måde tilsidesat sin egen karriere til fordel for familien, kan situationen blive vurderet anderledes end efter et kort ægteskab, hvor begge hele tiden har været selvforsørgende. Der findes dog ikke én bestemt indkomstforskel eller ét bestemt antal års ægteskab, som automatisk giver ret til bidrag. Det er altid den konkrete situation, der er afgørende.

Hvordan beregnes ægtefællebidrag?

I kan selv aftale, hvor stort bidraget skal være. Kan I ikke blive enige, kan Familieretshuset fastsætte beløbet, hvis det allerede er aftalt eller bestemt, at der skal være bidragspligt. Når begge har almindelige indkomstforhold, tager beregningen typisk udgangspunkt i cirka en femtedel af forskellen mellem jeres årlige bruttoindkomster. Det er dog kun et udgangspunkt – ikke et løfte om et bestemt beløb. Familieretshuset anvender forskellige vejledende indkomstgrænser. Der kan derfor blive fastsat et lavere bidrag eller et bidrag på 0 kr., hvis den, der skal betale, har en relativt lav indkomst, eller den, der skal modtage, allerede har en indkomst af en vis størrelse.

Der gælder også særlige forhold, hvis en af jer eksempelvis er selvstændig, har indkomst gennem et selskab, modtager bonus eller udbytte, har udenlandsk indkomst eller ikke udnytter sin erhvervsevne i rimeligt omfang.

De vejledende indkomstgrænser bliver reguleret. Du bør derfor altid tage udgangspunkt i Familieretshusets aktuelle retningslinjer for fastsættelse af ægtefællebidrag.

Hvilke indtægter bliver regnet med?

Familieretshuset ser som udgangspunkt på jeres indkomst før skat og arbejdsmarkedsbidrag. Rimelige indbetalinger til pension og ATP kan dog blive trukket fra. Det er ikke kun den almindelige månedsløn, der kan have betydning. Beregningen kan også omfatte bonus, honorarer, renteindtægter, aktieudbytte og indkomst fra selvstændig virksomhed eller selskaber, som en af jer har bestemmende indflydelse over. Hvis en person frivilligt arbejder mindre eller har valgt en væsentligt lavere indkomst, kan Familieretshuset efter omstændighederne se på, hvad personen med rimelighed kunne have tjent. Man kan derfor ikke nødvendigvis undgå eller forhøje et ægtefællebidrag ved blot at ændre sin arbejdstid eller sin udbetalte løn.

Hvad med husleje, lån og andre udgifter?

Det overrasker mange, at Familieretshuset ikke tager udgangspunkt i et almindeligt privatbudget, når bidragets størrelse skal beregnes. Der bliver som udgangspunkt ikke taget hensyn til almindelige udgifter som husleje, realkreditlån, banklån, bil, forsikringer eller privat gæld. Det er derfor ikke nok at sammenligne, hvor mange penge I hver især har tilbage på kontoen, når månedens regninger er betalt. Børnebidrag og andre forsørgelsesforpligtelser over for børn kan derimod få betydning for beregningen hos den, der skal betale ægtefællebidrag.

Hvor længe skal man betale ægtefællebidrag?

En bidragspligt er som udgangspunkt tidsbegrænset. Hvis I ikke selv kan blive enige om perioden, bliver varigheden fastsat efter en konkret vurdering af blandt andet jeres økonomi, ægteskabets længde og mulighederne for, at modtageren kan blive selvforsørgende. Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, kan en pålagt bidragspligt normalt ikke overstige 10 år. Tidsubegrænset bidragspligt kan forekomme, men er forbeholdt særlige situationer. Det kan eksempelvis være efter et meget langvarigt samliv, hvor den ene ægtefælles muligheder for at blive selvforsørgende er varigt begrænsede.

Det er derfor vigtigt at se både på selve bidragspligten, beløbets størrelse og perioden, før I indgår en aftale.

Kan ægtefællebidraget ændres senere?

Ja. Indkomster og livssituationer kan ændre sig, og det kan bidraget i nogle tilfælde også. Det kan eksempelvis være relevant at søge om en ændring, hvis den ene får en væsentligt højere eller lavere indkomst, hvis antallet af børn, betaleren har forsørgelsespligt over for, ændrer sig, eller hvis andre relevante forhold har ændret sig. Et bidrag ændres dog ikke automatisk. Der skal normalt indsendes en ansøgning til Familieretshuset.

Hvis bidraget følger af en privat aftale mellem jer, afhænger mulighederne for at ændre det blandt andet af aftalens formulering. En privat aftale kan efter omstændighederne ændres, hvis forholdene har ændret sig så væsentligt, at det vil være urimeligt at fastholde den. Derfor bør det stå klart i aftalen, hvad I har besluttet, hvor længe det gælder, og om bidraget skal kunne ændres.

Læs mere om ændring og bortfald af ægtefællebidrag hos Familieretshuset.

Hvad sker der, hvis modtageren får en ny partner?

Ægtefællebidraget ophører ikke automatisk, blot fordi modtageren får en ny kæreste. Flytter modtageren sammen med en ny partner, kan den, der betaler bidraget, søge Familieretshuset om at få bidraget til at bortfalde. Det sker altså ikke nødvendigvis af sig selv. Der kan også i helt særlige tilfælde være tale om et ægteskabslignende forhold, selvom parterne ikke har samme folkeregisteradresse. Her ser Familieretshuset blandt andet på, om der er et tæt personligt og økonomisk fællesskab. Bidragspligten bortfalder automatisk, hvis modtageren gifter sig igen. Den bortfalder også, hvis den, der betaler, eller den, der modtager, dør.

Har særeje eller en ægtepagt betydning?

Særeje, bodeling og ægtefællebidrag bliver ofte blandet sammen. Men der er tale om forskellige spørgsmål. En ægtepagt regulerer først og fremmest, hvordan jeres værdier skal behandles under ægteskabet og ved en separation, skilsmisse eller død. Særeje betyder derfor ikke automatisk, at der ikke kan blive tale om ægtefællebidrag. Det giver heller ikke i sig selv ret til at modtage bidrag.

Parternes samlede økonomiske og personlige forhold kan dog have betydning for vurderingen. Derfor bør både ægtepagten og den forventede bodeling ved skilsmissen indgå i rådgivningen.

Skal man betale skat af ægtefællebidrag?

Ja. Den, der modtager ægtefællebidrag, skal betale skat af beløbet. Den, der betaler bidraget, har som udgangspunkt fradrag for betalingen. Betales bidraget gennem Udbetaling Danmark, bliver fradraget normalt registreret automatisk. Betaler I direkte til hinanden, skal betalingen oplyses til Skattestyrelsen. Læs mere om skat og fradrag ved ægtefællebidrag hos Skattestyrelsen.

Hvad sker der, hvis bidraget ikke bliver betalt?

Hvis et aftalt eller fastsat ægtefællebidrag ikke bliver betalt til tiden, kan modtageren få hjælp af Udbetaling Danmark til at opkræve det manglende beløb. Det kræver normalt, at der kan fremlægges dokumentation for bidraget – eksempelvis en afgørelse eller en tilstrækkeligt klar skriftlig aftale. Endnu en god grund til, at en aftale om ægtefællebidrag ikke alene bør bero på en mundtlig forståelse mellem jer.

Ægtefællebidrag er ikke det samme som bodeling eller børnebidrag

En skilsmisse består af flere forskellige juridiske spor, som ikke automatisk bliver løst på én gang. Ægtefællebidrag handler om den ene ægtefælles eventuelle pligt til at forsørge den anden efter bruddet. Bodelingen handler derimod om at opgøre og dele jeres værdier og gæld. Børnebidrag betales til barnets forsørgelse og følger helt andre regler. Spørgsmål om bopæl, samvær og forældremyndighed afgøres heller ikke som en del af spørgsmålet om ægtefællebidrag. Læs mere om skilsmisse og børn.

Derfor bør du få rådgivning, før du siger ja

Når man står midt i en skilsmisse, kan det være fristende at få aftalerne på plads så hurtigt som muligt. Måske er I enige lige nu. Måske ønsker du ikke at skabe mere konflikt. Eller måske virker det nemmest bare at acceptere den løsning, der ligger på bordet. Men en aftale om ægtefællebidrag kan påvirke din økonomi i flere år. Og det, der virker rimeligt i dag, kan se anderledes ud, når boligen er solgt, bodelingen er afsluttet, eller jeres indkomster har ændret sig.

En advokat kan hjælpe dig med at forstå, hvad aftalen betyder i praksis – og hvilke spørgsmål der bør afklares, før du skriver under. Du behøver ikke ønske en konflikt for at søge rådgivning. Ofte er det netop den tidlige afklaring, der kan forhindre, at der opstår en senere.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma med ægtefællebidrag

Vi begynder ikke med en standardberegning eller et hurtigt svar på, hvem der “bør” betale. Vi begynder med din situation. Vi ser på jeres indkomster, ægteskabets varighed, arbejdsfordelingen under ægteskabet og de øvrige forhold, der kan have betydning. Herefter forklarer vi, hvilke muligheder du har, hvad du bør være opmærksom på, og hvad næste skridt kan være. Vi kan blandt andet hjælpe med at:

vurdere, om der kan være grundlag for bidragspligt
vurdere det forventede niveau for et eventuelt bidrag
gennemgå eller udarbejde en aftale om ægtefællebidrag
hjælpe med dokumentation af indkomst og økonomiske forhold
søge om fastsættelse, ændring eller bortfald af bidrag
rådgive om sammenhængen med skilsmisse, bodeling, pension og ægtepagt
bistå, hvis sagen skal behandles i Familieretshuset eller familieretten

Du får rådgivning i et sprog, der er til at forstå. Vi forklarer reglerne og konsekvenserne, før vi anbefaler en løsning, så du kan træffe din beslutning på et trygt og oplyst grundlag. Læs mere om, hvordan vi hjælper ved separation og skilsmisse.

Derfor vælger klienter ØENS

Vi skaber klarhed, før du beslutter dig: Du skal vide, hvad en aftale betyder – både nu og på længere sigt. Derfor gennemgår vi dine muligheder og de vigtigste konsekvenser, før du siger ja.

Vi rådgiver i øjenhøjde: Ægtefællebidrag er allerede kompliceret nok. Vi oversætter reglerne til klare valg og forklarer, hvad de betyder for netop din situation.

Vi ser på hele skilsmissen: Ægtefællebidrag står sjældent alene. Vi hjælper dig med at se sammenhængen med blandt andet bodeling, bolig, pension, ægtepagt og børn.

Vi hjælper både i København og resten af Danmark: ØENS Advokatfirma holder til på Amager i København, men vi rådgiver klienter i hele Danmark. Rådgivningen kan foregå fysisk, telefonisk eller digitalt.

Hvad gør du nu?

Er du i tvivl om, hvorvidt der kan være tale om ægtefællebidrag, eller hvad en foreslået aftale vil betyde for din økonomi? Fortæl os kort om jeres situation. Så hjælper vi dig med at få klarhed, før du siger ja til noget, der kan få betydning i flere år. Kontakt os uforpligtende om ægtefællebidrag

Ofte stillede spørgsmål om ægtefællebidrag

Har man automatisk ret til ægtefællebidrag ved skilsmisse?

Nej. En stor forskel på jeres indkomster giver ikke automatisk ret til bidrag. Der foretages en konkret vurdering af blandt andet behov, betalingsevne, ægteskabets varighed og parternes personlige og økonomiske forhold.

Kan man få ægtefællebidrag, mens man stadig er gift?

Ja, i nogle tilfælde. Hvis I er flyttet fra hinanden, eller den ene ægtefælle ikke opfylder sin forsørgelsespligt, kan der søges om ægtefællebidrag, selvom I endnu ikke er separeret eller skilt.

Hvor meget kan man få i ægtefællebidrag?

Når begge har almindelige indkomstforhold, tager Familieretshusets beregning typisk udgangspunkt i cirka en femtedel af forskellen mellem bruttoindkomsterne. Det konkrete beløb afhænger dog af indkomstniveauerne og andre relevante forhold.

Bliver mine boligudgifter og lån regnet med?

Som udgangspunkt nej. Familieretshuset tager normalt ikke hensyn til almindelige private udgifter som husleje, boliglån, bil eller anden gæld, når bidragets størrelse beregnes.

Hvor længe kan man få ægtefællebidrag?

Bidragspligten er normalt tidsbegrænset og kan som udgangspunkt højst pålægges i 10 år. Der kan dog gælde andet i særlige situationer eller efter en aftale mellem ægtefællerne.

Kan bidraget blive ændret?

Ja. Det kan eksempelvis være relevant, hvis modtagerens eller betalerens indkomst ændrer sig væsentligt. Bidraget bliver dog normalt ikke ændret automatisk. Der skal søges om ændringen.

Stopper bidraget, hvis modtageren får en ny kæreste?

Ikke automatisk. Flytter modtageren sammen med en ny partner, kan betaleren søge om at få bidraget til at bortfalde. Hvis modtageren gifter sig igen, bortfalder bidragspligten automatisk.

Er ægtefællebidrag skattepligtigt?

Ja. Modtager du ægtefællebidrag, skal du som udgangspunkt betale skat af beløbet. Den tidligere ægtefælle, der betaler bidraget, kan som udgangspunkt få fradrag for betalingen. Betales bidraget ikke gennem Udbetaling Danmark, skal parterne normalt selv sørge for, at beløbet bliver oplyst korrekt til Skattestyrelsen.

Skal man bruge en advokat?

Det er ikke et krav. Men rådgivning kan være relevant, før du accepterer eller giver afkald på en bidragspligt, indgår en privat aftale eller søger om at få et bidrag fastsat, ændret eller bragt til ophør.

Få afklaret din situation

Du behøver ikke selv kunne vurdere, om du har ret til ægtefællebidrag, eller om et foreslået beløb er rimeligt. Fortæl os kort om din situation. Så hjælper vi dig med at få overblik over reglerne, mulighederne og det næste skridt. Kontakt en skilsmisseadvokat hos ØENS Advokatfirma, eller ring til os på 32 46 46 46.