Skilsmisse og børn – få ro på bopæl, samvær og forældremyndighed

Når et par går fra hinanden, slutter forholdet. Men de holder ikke op med at være forældre.

Derfor handler en skilsmisse med børn om mere end at finde to nye adresser og fordele dagene mellem sig. Barnet skal have en hverdag, der føles tryg og hænger sammen. Samtidig skal I tage stilling til, hvor barnet skal bo, hvordan samværet skal se ud, og hvem der kan træffe hvilke beslutninger. Måske er I grundlæggende enige, men har brug for hjælp til at få en holdbar aftale på plads. Måske er samarbejdet allerede blevet svært. Eller måske står du i en situation, hvor du er bekymret for dit barn og ikke ved, hvad du skal gøre først.

Hos ØENS Advokatfirma hjælper vi dig med at skelne mellem følelser, bekymringer og de juridiske spørgsmål, der faktisk skal løses. Vi forklarer reglerne, mulighederne og processen i et sprog, der er til at forstå – med barnets trivsel som det vigtigste holdepunkt.

Kontakt en advokat med erfaring i børnesager, og få afklaret din situation og dit næste skridt.

Tre forskellige spørgsmål, der ofte bliver blandet sammen

Når forældre går fra hinanden, bliver begreberne forældremyndighed, bopæl og samvær ofte brugt i flæng. Men de betyder ikke det samme.

• Forældremyndighed handler om ansvaret for barnet og retten til at træffe de væsentlige beslutninger i barnets liv.
• Barnets bopæl handler om, hvilken forælder barnet juridisk har bopæl hos – eller om forældrene har aftalt delt bopæl.
• Samvær er den tid, barnet tilbringer hos den forælder, som barnet ikke har fast bopæl hos.

Det er muligt at have fælles forældremyndighed, selvom barnet har fast bopæl hos den ene og samvær med den anden. Det er også muligt, at barnet opholder sig næsten lige meget hos begge forældre, uden at der juridisk er aftalt delt bopæl. Det første skridt er derfor at finde ud af, hvilket spørgsmål I faktisk er uenige om.

Læs mere om ØENS Advokatfirmas hjælp i børnesager om bopæl, samvær og forældremyndighed.

Hvis I er enige, behøver sagen ikke blive en konflikt

Ikke alle skilsmisser med børn ender i Familieretshuset eller retten. Hvis I kan blive enige om barnets bopæl og samvær, kan I som udgangspunkt selv lave de nødvendige aftaler. Familieretshuset behøver eksempelvis ikke at godkende en almindelig aftale om, hvor barnet skal have bopæl. Bopælen skal blot registreres korrekt. Det er dog en god idé at gøre aftalerne skriftlige og konkrete. En aftale bør ikke kun sige, at I “deler børnene” eller “finder ud af ferierne løbende”. Den bør give svar på de situationer, der ellers let bliver til nye konflikter:

• Hvornår skifter barnet mellem hjemmene?
• Hvordan fordeles ferier og højtider?
• Hvem står for transporten?
• Hvordan håndterer I sygdom og aflysninger?
• Hvordan kommunikerer I om skole, institution og fritidsaktiviteter?
• Hvornår skal aftalen vurderes igen?
• Hvad gør I, hvis barnets behov ændrer sig?

En god aftale skal ikke gøre familielivet stift. Den skal skabe nok klarhed til, at barnet ikke bliver afhængigt af, om forældrene kan genforhandle hverdagen hver eneste uge.

Barnets bopæl – mere end en adresse i CPR

Barnets bopæl har både praktisk og juridisk betydning. Hvis barnet har fast bopæl hos den ene forælder, kaldes denne forælder normalt bopælsforælderen. Den anden er samværsforælder. Har I fælles forældremyndighed, kan bopælsforælderen træffe beslutninger om overordnede forhold i barnets daglige liv. Det gælder blandt andet, hvor i Danmark barnet skal bo. De væsentlige beslutninger, der følger af den fælles forældremyndighed, skal I derimod fortsat træffe sammen. Det er derfor ikke korrekt, at bopælsforælderen frit kan bestemme alle spørgsmål om eksempelvis skole, behandling, pas og religion. Flere af disse beslutninger hører under den fælles forældremyndighed og kræver enighed.

Hvis I ikke kan blive enige om, hos hvem barnet skal have bopæl, starter sagen som udgangspunkt i Familieretshuset. Familieretshuset forsøger først at hjælpe jer frem til en løsning. Hvis det ikke lykkes, er det Familieretten, der kan træffe den endelige afgørelse om bopælen.

Læs mere om barnets bopæl hos Familieretshuset.

Hvad betyder delt bopæl?

Delt bopæl betyder, at barnet juridisk har bopæl hos begge forældre. I er dermed begge bopælsforældre. Barnet har dog fortsat kun én folkeregisteradresse. Delt bopæl er ikke nødvendigvis det samme som, at barnet opholder sig præcis halvdelen af tiden hos hver forælder. Og en 7/7-ordning betyder omvendt ikke automatisk, at I juridisk har delt bopæl.

Når I har delt bopæl, skal I være enige om de overordnede beslutninger i barnets dagligdag. Det kan blandt andet være, hvilken skole eller daginstitution barnet skal gå i, hvilke fritidsaktiviteter barnet skal deltage i, og hvordan tiden mellem hjemmene skal fordeles. Delt bopæl kræver derfor et samarbejde, hvor I faktisk kan træffe beslutninger sammen. Det er kun forældrene selv, der kan aftale delt bopæl. Familieretshuset eller Familieretten kan ikke pålægge jer ordningen.

Læs mere om aftaler om delt bopæl hos Familieretshuset.

Kan jeg flytte med mit barn?

Det afhænger blandt andet af, om barnet har fast eller delt bopæl, hvor flytningen går hen, og hvem der har forældremyndigheden.

• Har barnet fast bopæl hos dig, og har I fælles forældremyndighed, kan du som udgangspunkt bestemme, hvor i Danmark barnet skal bo. Du skal dog varsle den anden forælder om flytningen senest seks uger før. Det betyder, at en flytning til en anden kommune ikke automatisk kræver samtykke fra den anden forælder. Den anden forælder kan imidlertid rejse en sag om barnets bopæl, hvis flytningen giver anledning til uenighed om, hvor barnet fremover skal bo. En flytning kan også få stor betydning for barnets skole, netværk og mulighederne for samvær. Derfor bør den juridiske ret til at flytte ikke stå alene. Konsekvenserne for barnet og den eksisterende ordning bør vurderes grundigt. Skal barnet flytte til udlandet, Grønland eller Færøerne, skal I være enige, hvis I har fælles forældremyndighed.
• Har du forældremyndigheden alene, bestemmer du som udgangspunkt, hvor barnet skal bo – også i udlandet. Varslingspligten på seks uger gælder dog fortsat.
• Har I aftalt delt bopæl, skal I være enige om, hvor barnet skal bo. En flytning kan derfor betyde, at aftalen om delt bopæl ikke længere kan fortsætte.

Læs mere om varsling ved flytning hos Familieretshuset.

Samvær skal passe til barnet – ikke til en standardskabelon

Der findes ikke én samværsordning, som er rigtig for alle børn. Nogle børn trives med at skifte hjem ofte. Andre har brug for en tydelig base og færre skift. Små børn kan have andre behov end skolebørn og teenagere. Afstand, søskende, skole, fritidsliv og barnets relation til hver forælder kan også have betydning. Udgangspunktet er, at barnets forbindelse til begge forældre skal søges bevaret, og at forældrene har et fælles ansvar for samværet og transporten i forbindelse med det. Samvær skal dog altid være til barnets bedste. I særlige situationer kan samvær begrænses, overvåges eller helt undlades. Der er ingen automatisk ret til en bestemt ordning som eksempelvis 7/7, hver anden weekend eller halvdelen af alle ferier. Hvis I er enige, kan I selv lave en samværsaftale. Hvis I ikke kan blive enige, kan Familieretshuset hjælpe og i en række samværssager træffe afgørelse.

Læs mere om samvær og samværsaftaler hos ØENS Advokatfirma eller om samvær hos Familieretshuset.

Gør en privat samværsaftale ordentlig fra begyndelsen

En privat aftale om samvær kan være en god og fleksibel løsning. Men den bør være skriftlig og præcis. Hvis aftalen senere skal kunne bruges som grundlag for at få Familierettens hjælp til at gennemføre samværet, skal det fremgå direkte af aftalen, at den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse. Uden den formulering kan en ellers klar aftale vise sig vanskeligere at håndhæve. Aftalen bør også tage stilling til ferier, aflevering, afhentning, sygdom og ændringer. Jo mere konfliktfyldt samarbejdet er, desto vigtigere er det, at aftalen ikke bygger på løse forventninger. En advokat kan hjælpe jer med at udarbejde en aftale, der både er forståelig, realistisk og juridisk anvendelig.

Hvad gør jeg, hvis mit barn ikke vil på samvær?

Når et barn siger, at det ikke vil på samvær, bør det altid tages alvorligt. Men det betyder ikke nødvendigvis, at barnet selv skal træffe den endelige beslutning. Modstanden kan have mange årsager. Barnet kan være påvirket af konflikten mellem forældrene, være utrygt ved skiftene, savne den ene forælder, have oplevet noget under samværet eller føle et ansvar for at passe på en af jer. Det er vigtigt at undersøge, hvad barnets reaktion handler om, uden at placere barnet i rollen som dommer mellem sine forældre. Barnets synspunkter skal inddrages efter alder og modenhed, men barnet skal ikke bære ansvaret for afgørelsen.

Hvis en eksisterende ordning ikke længere fungerer, bør I forsøge at finde årsagen og vurdere, om aftalen skal ændres. Kan I ikke blive enige, kan Familieretshuset hjælpe.

Bliver barnet hørt?

Ja. Barnet har ret til at blive inddraget i en sag om bopæl, samvær eller forældremyndighed. Hvordan det sker, afhænger af barnets alder, modenhed og sagens karakter. Barnet kan eksempelvis blive inviteret til en børnesamtale eller få en kontaktperson i Familieretshuset. Ved en børnesamtale får barnet mulighed for at fortælle om sin hverdag, sine følelser og sine ønsker. Barnet skal ikke vælge mellem sine forældre og bestemmer ikke selv sagens resultat. Barnets perspektiv er én vigtig del af det samlede grundlag, som sagen vurderes ud fra. Det er en vigtig forskel. Et barn skal lyttes til – men skal beskyttes mod følelsen af selv at være ansvarlig for, hvor det skal bo, eller hvor meget det skal se hver forælder.

Læs mere om børnesamtalen hos Familieretshuset.

Hvad betyder fælles forældremyndighed?

Forældremyndighed handler om ansvaret for barnet og retten til at træffe de væsentlige beslutninger. Hvis I har fælles forældremyndighed, fortsætter den som udgangspunkt, når I flytter fra hinanden eller bliver skilt. Selve skilsmissen ændrer altså ikke automatisk forældremyndigheden. Ved fælles forældremyndighed skal I være enige om de væsentlige spørgsmål i barnets liv. Det kan blandt andet være:

• valg af skole
• væsentlig medicinsk behandling og vaccination
• udstedelse af pas
• barnets navn
• religiøs opdragelse
• flytning til udlandet

I behøver ikke være enige om alle små beslutninger i hverdagen. Den forælder, barnet opholder sig hos, kan træffe de almindelige daglige beslutninger under opholdet. Fælles forældremyndighed betyder heller ikke automatisk, at barnet skal bo lige meget hos jer. Forældremyndighed og barnets bopæl er to forskellige spørgsmål.

Hvornår kan den ene få forældremyndigheden alene?

Hvis I er enige, kan I aftale, at den ene fremover skal have forældremyndigheden alene. Aftalen skal anmeldes til Familieretshuset for at være gyldig. Hvis I ikke er enige, kan Familieretten træffe afgørelse. Fælles forældremyndighed ophæves ikke alene, fordi forældrene er uenige eller har et svært forhold til hinanden. Efter reglerne kan den fælles forældremyndighed ophæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Vurderingen handler derfor ikke om, hvem der har været den bedste ægtefælle, eller hvem der har mest ret i bruddet. Den handler om barnet og forældrenes mulighed for at håndtere de væsentlige beslutninger omkring barnet.

En forælder uden del i forældremyndigheden kan fortsat have samvær og vil som udgangspunkt have en vis ret til at få oplysninger om barnet fra blandt andet skole, institution og sundhedsvæsen.

Hvad sker der i Familieretshuset?

Hvis I ikke selv kan løse en uenighed om samvær, bopæl eller forældremyndighed, starter sagen typisk i Familieretshuset. Når Familieretshuset modtager ansøgningen, bliver sagen vurderet ud fra familiens situation og kompleksiteten i konflikten. I kan blandt andet blive indkaldt til familiemægling eller familieretlig udredning. På møderne kan der deltage en jurist, en børnesagkyndig eller begge dele. Familieretshuset kan også indhente oplysninger fra eksempelvis skole, institution, kommune eller sundhedspersoner, hvis det er relevant. Barnet kan blive inddraget gennem en børnesamtale, og i mere komplekse sager kan der blive iværksat en børnesagkyndig undersøgelse.

Familieretshuset kan træffe afgørelse i en række samværssager. Familieretshuset træffer derimod ikke den endelige afgørelse om forældremyndighed eller barnets bopæl, hvis forældrene fortsat er uenige. De spørgsmål afgøres af Familieretten. Læs vores guide til, hvordan en børnesag forløber fra Familieretshuset til Familieretten, eller læs mere om Familieretshusets rolle i børnesager.

Din første ansøgning kan få stor betydning

En ansøgning til Familieretshuset er ikke bare en formular, der skal udfyldes så hurtigt som muligt. Den er ofte Familieretshusets første samlede indblik i konflikten. Derfor bør den være konkret, relevant og fokuseret på barnets situation. Det hjælper sjældent at beskrive alle fejl, den anden forælder har begået gennem hele forholdet. Det relevante er, hvad der har betydning for barnets trivsel, sikkerhed og hverdag. Beskriv derfor konkrete hændelser frem for generelle karakteristikker.

“Han er umulig at samarbejde med” fortæller meget lidt.

“Tre aftalte lægebesøg er blevet aflyst uden besked, og vi har siden [dato] ikke kunnet blive enige om den anbefalede behandling” giver derimod noget konkret at forholde sig til.

Dokumentation bør bruges på samme måde. Den skal belyse de relevante forhold – ikke overvælde sagen med hundredvis af beskeder uden forklaring.

Når samarbejdet bliver præget af konflikt eller chikane

Et svært samarbejde kan komme til udtryk på mange måder. Det kan være gentagne brud på aftaler, manglende information om barnet, aflysninger i sidste øjeblik, konfliktskabende beskeder eller forsøg på at trække barnet ind i de voksnes uenighed. Men ord som “chikane”, “manipulation” og “samarbejdsvanskeligheder” bør bruges med omtanke. De juridiske myndigheder skal kunne se, hvad der konkret er sket, hvor ofte det er sket, og hvordan det påvirker barnet. Gem relevante beskeder og noter datoer og hændelser. Hold kommunikationen så rolig, kort og konkret som muligt. Skriv med bevidstheden om, at beskederne senere kan blive læst af Familieretshuset eller Familieretten.

Læs mere om chikane og konflikter i samarbejdet om barnet.

Hvad sker der, hvis samværet ikke bliver overholdt?

Hvis barnet ikke bliver udleveret til aftalt eller fastsat samvær – eller ikke bliver afleveret tilbage – kan Familieretten i visse tilfælde hjælpe med at få barnet udleveret. Det kaldes fuldbyrdelse. Samvær kan blandt andet danne grundlag for fuldbyrdelse, hvis det følger af en dom fra Familieretten, en afgørelse fra Familieretshuset eller en privat aftale, hvor det udtrykkeligt står, at aftalen kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse. Fuldbyrdelse skal altid ske under hensyn til barnet og på en så skånsom måde som muligt. En sag om udlevering oprettes via minretssag.dk. Inden du går videre, bør du sikre dig, at aftalen eller afgørelsen faktisk kan fuldbyrdes, og at du har den nødvendige dokumentation.

Læs mere om udlevering af barnet og fuldbyrdelse hos Familieretshuset.

Hvis kontakten til dit barn pludselig bliver afbrudt

Hvis du pludselig bliver afskåret fra at se dit barn, er det vigtigt at handle hurtigt. Familieretshuset kan i visse situationer træffe en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende samvær. Formålet er at sikre, at barnet bevarer kontakten til den forælder, som det ikke bor hos, mens sagen behandles. Muligheden er knyttet til situationer, hvor kontakten netop er blevet afbrudt. Derfor bør du ikke vente unødigt med at søge rådgivning eller indsende en ansøgning. Læs mere om kontaktbevarende samvær hos Familieretshuset.

Hvis du er akut bekymret for dit barn

Der er forskel på en alvorlig uenighed og en akut situation. Hvis barnet er i risiko for at lide overlast, ikke får den nødvendige omsorg eller behandling, eller der er andre forhold, som kræver handling her og nu, kan Familieretshuset i visse tilfælde træffe en midlertidig afgørelse om samvær, bopæl eller forældremyndighed, mens den egentlige sag behandles. Det er Familieretshuset, der vurderer, om sagen er akut. Ved umiddelbar fare skal du kontakte politiet på 112. Er du bekymret for barnets trivsel eller omsorg, kan det også være nødvendigt at kontakte barnets kommune. Læs mere om akutte børnesager hos Familieretshuset.

En advokat kan hjælpe – også før sagen er gået galt

Du behøver ikke vente, til konflikten er blevet så stor, at I ikke længere kan tale sammen. Tidlig rådgivning kan hjælpe dig med at forstå, hvad du selv kan beslutte, hvad der kræver enighed, og hvad Familieretshuset eller Familieretten kan tage stilling til. En advokat kan blandt andet hjælpe med at:

• vurdere din juridiske situation
• skelne mellem bopæl, samvær og forældremyndighed
• gennemgå eller udarbejde en forældreaftale
• formulere en ansøgning til Familieretshuset
• udvælge og strukturere relevant dokumentation
• forberede dig til et møde
• deltage som bisidder eller advokat
• repræsentere dig i Familieretten
• vurdere behovet for en midlertidig afgørelse
• hjælpe, hvis en aftale eller afgørelse ikke bliver overholdt

En advokats opgave er ikke at gøre den anden forælder til modstander. Opgaven er at skabe klarhed over sagen, beskytte barnet mod unødig konflikt og sikre, at de relevante forhold bliver præsenteret ordentligt.

Sådan hjælper ØENS Advokatfirma dig og dit barn

En børnesag kan være svær at stå i, fordi du både skal være forælder og part i en juridisk proces. Hos ØENS Advokatfirma begynder vi derfor med at skabe overblik. Vi lytter til din situation, gennemgår det, der allerede er sket, og hjælper dig med at skelne mellem de forhold, der føles uretfærdige, og de forhold, der juridisk har betydning for barnet og sagen. Herefter lægger vi en klar plan for det næste skridt. Målet er ikke at gøre sagen større end nødvendigt. Kan der findes en holdbar løsning gennem en præcis aftale eller et godt forberedt møde i Familieretshuset, er det ofte den bedste vej. Kræver sagen en afgørelse, hjælper vi dig med at stå så klart og velforberedt som muligt – både i Familieretshuset og Familieretten.

Hvad gør du nu?

Når uenigheden handler om børnene, kan det være svært både at bevare overblikket og finde det rigtige næste skridt. Fortæl os kort, hvad der er sket, og hvad du er bekymret for. Så hjælper vi dig med at forstå mulighederne og finde en vej videre med barnets trivsel i centrum. Kontakt os uforpligtende om børn, bopæl og samvær

Kontakt en af ØENS skilsmisseadvokater

Advokatfirma

Melissa Schneider

Advokatfuldmægtig

Advokatfirma

Anders Larsen

Advokat (L), associeret partner

Afdeling:

Ofte stillede spørgsmål om skilsmisse og børn