Thomas er advokat og associeret partner i ØENS Advokatfirma, hvor han primært rådgiver ejer- og andelsboligforeninger i en bred vifte af sager, herunder bl.a. med eksklusionssager, vedtægtsændringer, byggesager og en lang række andre juridiske spørgsmål.
Herudover sidder Thomas med retssagsbehandling inden for fast ejendom. Med sine mange sager af foreningsretlig karakter er Thomas desuden ansvarlig for ØENS Advokatfirmas samarbejde med ØENS Ejendomsadministration, hvor Thomas bl.a. afholder kurser for ejendomsadministratorerne inden for foreningsretlige spørgsmål.
Thomas startede hos ØENS Advokatfirma i 2017. Han er uddannet jurist fra Københavns Universitet og har tidligere arbejdet hos DEAS A/S, hvor han primært arbejdede med lejeretlige sager. Foruden arbejdet hos ØENS, underviser Thomas desuden i erhvervsret på HA-uddannelsen på Copenhagen Business School.
Privat bor Thomas i Nordsjælland med sin hustru. I sin fritid interesserer Thomas sig for madlavning, og han nyder at bruge tid med sin familie og sine venner. Thomas bruger gerne sine ferier på spændende roadtrips og storbyrejser.