
Melissa Schneider
Melissa Schneider er advokatfuldmægtig hos ØENS Advokatfirma, hvor hun primært beskæftiger sig med komplekse familieretlige sager, hvor der er betydelige juridiske, økonomiske og personlige interesser på spil. Hun arbejder særligt med skilsmisse- og bodelingssager samt forældreansvarssager, herunder forældremyndighed, bopæl, samvær og børnebidrag – ofte i situationer præget af høj konflikt og/eller væsentlige økonomiske værdier.
Melissa rådgiver og repræsenterer klienter i udenretlige forhandlinger og fører sager ved retten, når det er nødvendigt. Hun har fokus på strategisk tilrettelæggelse af sagen og juridisk holdbare løsninger. Hendes tilgang er kendetegnet ved grundighed, diskretion og et klart blik for både de juridiske og menneskelige dimensioner, som disse sager uundgåeligt rummer. Hun har erfaring med bodeling, der involverer virksomhedskapitalandele, investeringer og fast ejendom, og beskæftiger sig herudover med sager inden for fast ejendom.
Melissa er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet og har erfaring fra større advokatkontorer samt fra arbejde som legal counsel i både ejendoms- og restaurationsbranchen. Hun arbejder analytisk og målrettet med fokus på at skabe klarhed og ro i processer, hvor der ofte er meget på spil for klienten.
Privat bor Melissa i indre København med sin familie. Hun har stor interesse for madlavning, historisk arkitektur, kunst og kulturer, der adskiller sig fra hendes egen.