
Claus er en af ØENS’ glade ansigter i receptionen. Selvom han officielt er gået på pension, er han heldigvis stadig en del af huset – som en kær og uundværlig del af vores tilkalderhold. For sandheden er, at hverken Claus eller ØENS helt kan slippe hinanden. Claus har nemlig en helt særlig evne til at få både kolleger og gæster til at føle sig velkomne. Han er en uvurderlig støtte og hjælper blandt andet stadig med:
-
At tage godt imod ØENS’ kunder og klienter
-
At holde styr på receptionen og sørge for, at intet mangler
-
At gøre møder lidt hyggeligere med kaffe og forfriskninger
-
At hjælpe med diverse kontoropgaver
Før Claus kom til ØENS, arbejdede han 36 år i institutionsverdenen – heraf de sidste 13 år som leder af den samme børnehave. Når han ikke er hos os, nyder han sin pensionisttilværelse med god musik, gode bøger og masser af frisk luft – og vi glæder os altid, når han igen lægger vejen forbi.