Bente er ansat som advokat og juridisk mentor i ØENS Advokatfirma og ØENS Ejendomsadministration. Bente har som skifterettens medhjælper og senere autoriseret bobestyrer ved Retten i Lyngby og Københavns Byret beskæftiget sig med dødsbobehandling som speciale i en lang årrække og dermed oparbejdet en stor erfaring indenfor dette sagsområde. I tiden som skifterettens medhjælper oparbejdede Bente endvidere en stor erfaring med behandling af separationer og skilsmisser, som har dannet grundlaget for hendes videre arbejde indenfor person-, familie- og arveretten, herunder rådgivning i forbindelse med oprettelse af testamenter, ægtepagter, separationer og skilsmisser.
Sideløbende med opbygningen af specialet med dødsbobehandling etablerede Bente en omfattende ejendomsadministration for udlejningsejendomme, andelsbolig- og ejerlejlighedsforeninger. I den forbindelse har Bente oparbejdet en stor erfaring indenfor driften af de forskellige typer ejendomme og foreninger, ligesom Bente har deltaget i mange møder med beboere, ejere, andelshavere, bestyrelser, samarbejdspartnere mv.
Efter 17 år som ansvarlig indehaver af et advokatfirma på Østerbro, blev Bente pr. 1. januar 1997 partner i Lett Advokater. Bente har været ansat hos ØENS siden januar 2022.
Bente kan træffes hos ØENS Advokatfirma og ØENS Ejendomsadministration mandag og onsdag, men det er tillige muligt at aftale møder på andre arbejdsdage.