Benjamin arbejder som controller hos ØENS Ejendomsadministration, hvor han primært håndterer ejendomsregnskaber for ejer- og andelsboligforeninger. Udover sine regnskabsmæssige opgaver fungerer Benjamin også som teamleder. I rollen som teamleder, er han ansvarlig for oplæring af nye medarbejdere, koordinering af ferieplaner og for at fremme teamets faglige udvikling. Han sikrer, at teamet arbejder målrettet mod vores fælles servicemål. Derudover har Benjamin ansvaret for sin egen portefølje af ejendomme og varetager en række opgaver i den daglige drift, herunder:
- Budgetter
- Rapportering
- Afstemninger
- Diverse indberetninger til offentlige myndigheder
- Klargøring af materiale til revisor
Han har været ansat hos ØENS siden september 2018, og har tidligere været i praktik hos Vestsjællands Almene Boligselskab.
Privat bor Benjamin på Amager med sin kæreste og søn. Når Benjamin ikke er hos ØENS, spiller han gerne fodbold i klubben BK Skjold, og holder af samvær med familie og venner.