funktionærloven, henrik karl nielsen, øens advokatfirma

Henrik Karl Nielsen står bag ny udgave af Funktionærloven med kommentarer

Den nye, 8. udgave af Funktionærloven med kommentarer er på vej og udkommer hos Karnov Group i juni 2025. Bogen er et centralt værk inden for dansk ansættelsesret og fungerer både som opslagsværk og som en dybdegående analyse af funktionærens retsstilling gennem hele ansættelsesforholdet – fra ansættelsesaftalens indgåelse til ophør.

Advokat (H), ph.d., Henrik Karl Nielsen fra ØENS Advokatfirma, der er specialist i blandt andet arbejds- og ansættelsesret, er forfatter til bogen. I den nye udgave har han stået for både opdatering og kvalitetssikring af indholdet – med særligt fokus på den nyeste retspraksis og udviklingen i lovgivningen på området.

I respekt for forfatterkolleger hos Karnov Group er den nye udgave mere fokuseret end den seneste fra 2018. I stedet for at gå uden for bogens emneområde, henvises der til tilgrænsende regelsæt og relevant litteratur.

Udgaven er kendetegnet ved sin systematiske tilgang og sit fokus på praktisk anvendelighed. Den henvender sig til alle, der arbejder professionelt med arbejds- og ansættelsesret – herunder advokater, HR-professionelle, virksomhedsledere og fagforeningsrepræsentanter.

Med sin kombination af teoretisk indsigt og praktisk erfaring leverer Henrik Karl Nielsen en nuanceret fremstilling, der både inddrager aktuel retspraksis og belyser centrale fortolkningsspørgsmål i funktionærretten.

Funktionærloven udgives af Karnov Group og indgår i forlagets portefølje af juridisk faglitteratur.

👉 Bogen Funktionærloven kan bestilles via Karnovs webshop her

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til bogen eller funktionærretten generelt, er du altid velkommen til at kontakte Henrik Karl Nielsen hos ØENS Advokatfirma.

Henrik Karl Nielsen, advokat, ph.d., øens advokatfirma
Advokatfirma
Henrik Karl Nielsen
Advokat (H), ph.d.