den nye bogføringslov

Fra paragraf til prompt: Hvad sker der med kontrakten i en algoritmisk verden?

Der var engang, hvor kontrakten blev betragtet som civilisationens rygrad. Den var ikke blot et dokument, men et ritual: To parter satte deres underskrift og bandt sig til hinanden – med retten som garant og samfundet som vidne. Kontrakten var symbolet på forpligtelse.

I dag er kontrakten blevet reduceret til en tekstfil, som mange tror kan produceres med ét klik. En chatbot kan levere ejeraftaler, lejekontrakter eller ansættelsesaftaler på sekunder. Og fristelsen er til at forstå: Hvorfor betale for advokatens tid, når algoritmen kan levere en aftale hurtigere, billigere og uden besvær?

Men netop her opstår det afgørende spørgsmål: Hvad mister vi, når kontrakten ikke længere er en forhandling, men et output? Hvad sker der, når paragraffen bliver afløst af prompten?

Kontrakten som mere end tekst

For at forstå udfordringerne må vi se kontrakten i et længere lys. En kontrakt er ikke blot en samling ord. Den er en struktur af forventninger, en ramme for relationer og et værktøj til at håndtere konflikter, som endnu ikke er opstået.

Når to kapitalejere underskriver en ejeraftale, er det ikke kun kapital og stemmeret, der er på spil. Det er også magt, tillid, ambitioner, forventninger til hinanden og risikoen for fremtidig uenighed. Når en udlejer og lejer indgår en lejeaftale, handler det ikke kun om kvadratmeter og husleje, men om sikkerhed, hjem og stabilitet.

Kontrakten er derfor aldrig neutral. Den er et spejl af menneskelige relationer – og et værn mod det uforudsigelige.

AI og illusionen om neutralitet

Kunstig intelligens lover en ny vej: automatiserede kontrakter, der ser professionelle ud, men som i virkeligheden ofte blot er generiske variationer over kendte mønstre. Maskinen producerer tekst, der ligner jura – men uden helt at forstå og inkorporere juraens funktion og forudsætningerne for de involverede parter.

Det er her, illusionen opstår. Jo mere poleret kontrakten ser ud, desto mere tror parterne, at den er korrekt. Men AI kender ikke nødvendigvis (endnu) til seneste lovændringer, kan overse ufravigelige regler, retspraksis og forstår ikke de sociale og økonomiske dynamikker mellem parterne. Kontrakten er derfor aldrig neutral. Den er et spejl af menneskelige relationer – og en sikkerhed i det uforudsigelige.

Eksempler på algoritmisk blindhed

Forestil dig tre scenarier:

  • Ejeraftalen. Chatbotten leverer en færdig aftale, men uden klausuler til at håndtere fastlåste situationer, hvor ejerne ikke kan blive enige samt indarbejde individuelle forhold og forudsætninger hos parterne. Uden klare bestemmelser herom, risikerer ejerne at blive stående i uenigheder, der forsinker vigtige beslutninger.
  • Lejeaftalen. AI konstruerer klausuler, som strider mod ufravigelige regler i lejeloven. Resultatet er, at bestemmelserne er ugyldige – og udlejer mister rettigheder, som vedkommende troede var sikret.
  • Ansættelseskontrakten. Maskinen overser funktionærlovens regler om opsigelsesvarsel, feriepenge samt de særlige regler og rettigheder ved graviditet og barsel. Arbejdsgiver står svækket i en tvist, fordi kontrakten ikke kan håndhæves.

I alle tre tilfælde er problemet ikke kontraktens form eller udseende. Tværtimod kan den fremstå overbevisende og professionel. Faren er, at de juridiske konsekvenser – hvordan en domstol vil fortolke bestemmelserne, hvordan reglerne anvendes i praksis, og hvordan aftalen spiller sammen med gældende retspraksis – slet ikke er overvejet. Og det er netop dér, kontraktens reelle værdi ligger.

En dybere fare: Retten som tekstgenerator

Der er også en mere principiel dimension. Hvis vi overlader kontraktudarbejdelsen til algoritmer, risikerer vi at udhule vores forståelse af, hvad ret overhovedet er. Retten er ikke kun ord; den er også institutioner, ansvar, legitimitet og etik.

Hvis kontrakten blot bliver en autogeneret tekst, mister vi blikket for dens funktion som forpligtelse. Vi glemmer, at kontrakten er et løfte, sanktioneret af staten og indlejret i en kulturel forståelse af retfærdighed.

Kort sagt: Når retten reduceres til bare at være en generisk tekst, mister den sin autoritet.

Hvem bærer ansvaret for fejl?

En af de mest centrale risici ved at lade en chatbot udarbejde kontrakter er, at der ikke findes nogen at holde ansvarlig, når noget går galt.

Hvis en advokat laver en fejl i en kontrakt, findes der både et professionelt ansvar og en forsikring, der kan dække klientens tab. Det vil sige at der er et ansvarssystem, som giver en form for tryghed.

Når en chatbot laver fejl, er situationen en anden. Algoritmen bærer intet ansvar. Udbyderen fraskriver sig typisk ethvert juridisk ansvar i sine vilkår. Og brugeren står tilbage med hele risikoen – uanset hvor dyr eller ødelæggende fejlen måtte være. Det er ikke kun et praktisk problem, men et principielt. Retten bygger på idéen om ansvar: at nogen hæfter, når en forpligtelse brydes, eller når en professionel rådgiver svigter sit hverv. Med AI-kontrakter forsvinder dette grundlag. Vi ender med tekster uden afsender og uden konsekvens.

Dermed er faren ikke blot, at kontrakten er mangelfuld. Faren er, at vi skaber et rum af retsløshed, hvor ingen hæfter for fejl – og hvor tilliden til kontrakten langsomt udhules.

Hvor efterlader det os?

Betyder det, at AI ikke har nogen plads i juraen? Tværtimod. AI kan være et stærkt værktøj til at analysere store dokumentmængder, til at opdage mønstre eller til at generere udkast, som juristen/advokaten kan bygge videre på. Men det er netop forskellen: AI som værktøj – ikke som erstatning.

For juraen er ikke et spørgsmål om at gentage det eksisterende. Den er et spørgsmål om at skabe rammer for det, der endnu ikke er sket. Det kræver menneskelig dømmekraft, erfaring og evnen til at forstå relationer, økonomi, magt og risiko.

Har du brug for hjælp?

Kunstig intelligens ændrer den måde, vi tænker om jura og kontrakter på. Den kan producere tekst, men den kan ikke tage ansvar, forudse konflikter eller vurdere konsekvenserne i lyset af retspraksis. Det er netop her, kontraktens egentlige værdi ligger – i samspillet mellem lovgivning, fortolkning og menneskelig dømmekraft. Kontrakten er derfor stadig mere end et output fra en algoritme. Den er en ramme, et løfte og et redskab til at skabe klarhed, når alt andet er uklart.

Hvis du har spørgsmål om, hvordan du sikrer, at dine aftaler holder – også i en tid med AI – er du velkommen til at kontakte en af vores specialister hos ØENS Advokatfirma.

Vil du vide mere? Kontakt en af ØENS specialister

Maria Melissa Schneider, Advokat, ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Melissa Schneider
Advokatfuldmægtig
Peter Krarup Nielsen, Advokat, ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Peter Krarup Nielsen
Juridisk konsulent, mentor