Selskabsform

Et aktieselskab skal stiftes med en aktiekapital på mindst 400.000 kr. Aktieselskaber kan ligesom anpartsselskaber stiftes ved apportindskud af aktiver, hvis værdi tilsammen udgør mindst 400.000 kr., f.eks. patenter, løsøre, IT, en bil, værdipapirer eller en igangværende virksomhed, så stiftelsen af et aktieselskab ikke nødvendigvis kræver indskud af kontanter. Et aktieselskab kan have en eller flere stiftere og kan have en eller flere aktionærer, og et aktieselskab skal have en bestyrelse eller et tilsynsråd.

Et aktieselskabs daglige ledelse skal varetages af en direktion, mens den strategiske og langsigtede styring foretages af en bestyrelse. Selskabet kan i stedet for en bestyrelse vælge at have et tilsynsråd. Den væsentligste forskel på, hvorvidt der vælges en bestyrelse eller et tilsynsråd er, at en bestyrelse har et selvstændigt ledelsesansvar, hvor et tilsynsråd alene fører tilsyn med selskabets direktion. Bestyrelsen eller tilsynsrådet skal bestå af mindst 3 personer.

Oprindeligt var der store forskelle på anpartsselskaber og aktieselskaber. I dag er selskabsformerne blevet mere ens, og eftersom man senere kan omdanne et anpartsselskab til et aktieselskab, hvis det måtte blive nødvendigt, er det ofte hensigtsmæssigt at begynde med et anpartsselskab.

I visse brancher, fortrinsvis i den finansielle sektor, er der krav om etablering i aktieselskabsform, ligesom anpartsselskabers anparter ikke kan noteres på børser eller alternative eller autoriserede markedspladser.

Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi om stiftelse af aktieselskaber og har en lang rækker aktieselskaber blandt vores faste klienter.

Et anpartsselskab (ApS) skal stiftes med en minimumskapital på 20.000 kr. Denne kapital kan indskydes enten kontant eller som apportindskud – dvs. aktiver af tilsvarende værdi, såsom patenter, IT-udstyr eller en igangværende virksomhed. Når selskabet er stiftet, kan selskabskapitalen bruges til driftsrelaterede udgifter, fx indkøb af udstyr, lønudbetalinger og momsbetaling.

En af de primære fordele ved at stifte et ApS er begrænsningen af den personlige hæftelse. Ejer(e) hæfter som udgangspunkt kun med det beløb, der er indskudt i selskabet, hvilket beskytter privatøkonomien i tilfælde af konkurs. Kreditorer kan dermed ikke gøre krav på ejerens personlige formue.

Ledelsen i et ApS kan bestå af enten en direktion eller en kombination af direktion og bestyrelse. Mange mindre selskaber har kun en direktør, som dermed både varetager den daglige drift og de strategiske opgaver, som en bestyrelse normalt ville håndtere. Det kan være en fordel at få juridisk rådgivning om, hvilken ledelsesstruktur der passer bedst til virksomheden.

Der kan være skattemæssige fordele forbundet med at drive virksomhed som et ApS, og for selskaber med flere ejere er det ofte den mest praktiske løsning. Samtidig kan selskabsformen tilpasses og omdannes til et aktieselskab (A/S), hvis virksomheden vokser og får behov for en større kapitalstruktur.

Processen med at stifte et ApS er enkel og kan gennemføres på få timer, forudsat at selskabskapitalen er tilvejebragt, og at Erhvervsstyrelsens registreringssystem er tilgængeligt.

Hos ØENS Advokatfirma har vi stor erfaring med at rådgive om selskabsstiftelse. Vi hjælper med at afklare den rette selskabsstruktur, udarbejde de nødvendige dokumenter og registrere selskabet korrekt. Uanset om du starter nyt eller ønsker at ændre din virksomhedsform, sikrer vi, at alt sker juridisk korrekt og i overensstemmelse med dine behov.

I mange situationer, hvor man opretter et selskab, vil det være fordelagtigt samtidig at oprette et holdingselskab. Vi rådgiver ofte om etablering af holdingstruktur. Et holdingselskab er et selskab, hvis hovedaktivitet er at eje anparter eller aktier i et andet selskab, hvorfra den egentlige virksomhed drives (og som kaldes driftsselskabet).

Formålet med at oprette et holdingselskab vil typisk være at trække udbytte fra driftsselskabet skattefrit op i holdingselskabet. Og når udbyttet først er trukket lovligt op i holdingselskabet, skal udbyttet ikke senere tilbagebetales, hvis driftsselskabet efterfølgende kommer i økonomiske problemer eller går konkurs. En anden stor fordel ved oprettelsen af holdingstruktur er, at selskabet kan sælge aktierne eller anparterne i driftsselskabet uden at blive beskattet af eventuel avance (værdistigning).

Stiftelse af et holdingselskab sker ofte ved opstart af virksomhed, hvor man først stifter et holdingselskab med en kapital på 40.000 kr. Når holdingselskabet er stiftet og registreret, stifter holdingselskabet et driftsselskab med de samme 40.000 kr., som altså genbruges. Ekstraudgiften til at stifte et holdingselskab, når man alligevel er i gang med at stifte et driftsselskab, er beskeden, så vi anbefaler, at det bliver gjort fra begyndelsen.

Hvis man allerede driver virksomhed i personlig form, kan man i perioden fra 1. januar til 30. juni omdanne virksomheden til selskabsform under anvendelse af reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse. På denne måde omdanner man sit personlige firma til et aktie- eller anpartsselskab. Herefter kan man foretage en såkaldt aktie- eller anpartsombytning, hvor man får skudt et holdingselskab ind mellem sig selv og driftsselskabet og på denne måde får etableret en selskabsstruktur med et driftsselskab og et holdingselskab.

Denne procedure er lidt mere omfattende og lidt dyrere og kræver blandt andet revisors deltagelse til vurdering af virksomheden.

En enkeltmandsvirksomhed er en personligt ejet virksomhed med kun én ejer. Ejeren i en enkeltmandsvirksomhed hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens gæld og forpligtelser. Der er ikke noget lovkrav om minimumskapital, og virksomheden er gratis at registrere. Der kan være visse udfordringer ved at drive virksomheden som en enkeltmandsvirksomhed. En af udfordringerne kan være, at man udsætter sin privatøkonomi for stor risiko, hvis virksomheden går konkurs. Såfremt man ønsker at drive sit selskab med denne selskabsform, er der en række særligt skattemæssige beslutninger, der skal træffes, og som vi hos ØENS gerne assisterer med.

Et interessentskab er en virksomhedskonstruktion, hvor ejerne hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk for virksomhedens gæld og forpligtelser. Drives virksomheden i interessentskabsform, udsætter man derfor sin privatøkonomi for risikoen for at blive trukket med ned, hvis virksomheden konkurs.

Der kan specielt i begyndelsen være visse relativt begrænsede skattemæssige fordele forbundet ved at drive virksomhed i interessentskabsform. Ofte taler hensynet til at undgå den personlige risiko dog kraftigt for, at virksomheden drives i selskabsform, og der kan også være store skattemæssige ulemper forbundet ved ikke i god tid at sørge for, at virksomheden drives i f.eks. anpartsselskabsform i en holdingstruktur.

Inden man påbegynder driften af virksomheden, er det derfor en god idé at forhøre sig om fordele og ulemper ved forskellige virksomhedsformer. Mange, der samarbejder med en kompagnon om driften af en virksomhed, driver uden at vide det virksomheden som et interessentskab.

Hvis man driver virksomheden i interessentskabsform, bør man oprette en interessentskabskontrakt, som eksempelvis kan indeholde regler om:

• Arbejdsforpligtelser
• Finansiering af interessentskabet
• Underskrivelse på vegne af interessentskabet
• Hvilke beslutninger, der kræver særlig vedtagelse
• Udtræden af interessentskabskontakten
• Opløsning af interessentskabet
• Hvad der sker i tilfælde af en interessents død, skilsmisse, umyndiggørelse m.v.
• Konkurrenceklausul
• Kundeklausul
• Misligholdelse
• Lovvalg og værneting

Vi hjælper ofte med udarbejdelse og forhandling af interessentskabsaftaler, når de skal indgås, eller når en interessent skal udtræde af et interessentskab.

Et kommanditselskab er kendetegnet ved at have en eller flere komplementarer og en eller flere kommanditister. Komplementarerne hæfter personligt og ubegrænset for hele kommanditselskabets gæld og forpligtelser. Hvis der er flere komplementarer, hæfter de solidarisk. Derfor ser man ofte, at komplementaren er et anparts- eller et aktieselskab. Kommanditisterne hæfter kun med deres indskud. Komplementarerne skal i henhold til lovgivningen besidde visse ledelsesmæssige og administrative beføjelser. Den oprindelige tanke med kommanditselskaber var, at komplementaren skulle bestå af den eller de personer, der drev virksomheden, mens rollen som kommanditist var tiltænkt (passive) investorer.

Et kommanditselskab er skattetransparent, hvilket vil sige, at beskatningen sker på deltagerniveau, ikke i selve kommanditselskabet. Det betyder, at hver enkelt deltager beskattes ift. størrelsen af den enkelte deltagers andel af selskabet. I denne henseende fungerer et kommanditselskab lidt ligesom et interessentskab, men investorer foretrækker typisk kommanditselskabet frem for interessentskabet på grund af den begrænsede hæftelse, som investorerne kan få ved at deltage som kommanditister.

Kommanditselskaber anvendes typisk f.eks. i ejendomsprojekter og skibsprojekter og som investeringsselskaber.

Vi rådgiver ofte klienter, som ønsker at komme ud af et kommanditselskab, fordi driften ikke går som forventet, f.eks. hvis en lejer af en ejendom går konkurs, og kommanditisterne dermed pludseligt selv skal dække renter og afdrag til banker. Vi hjælper også med at forhandle henstandsordninger eller afdragsordninger med banker.

Et joint venture er et formaliseret samarbejde mellem to eller flere virksomheder om oprettelse af en ny, selvstændig, fælles virksomhed. Der kan være tale om et samarbejde her i landet eller i udlandet. Der kan være mange grunde til at oprette et joint venture. Ønsket om at dele knowhow, udgifter til udvikling af nye produkter eller ønsket om generelt at knytte tættere bånd til andre virksomheder osv. Mange joint ventures oprettes, uden at de involverede virksomheder er bevidste om, at de opretter et joint venture, idet man måske blot betragter relationen som et fast samarbejde.

Andre joint ventures oprettes som selvstændige aktie- eller anpartsselskaber, andre som interessentskaber eller kommanditselskaber.

Ved oprettelsen af joint ventures er der mange forhold, som skal afklares ud over organisationsformen. Det er spørgsmål om:

• Beskrivelse af formål
• Afklaring af ejerandele
• Fordeling af underskud/overskud
• Eventuelle finansieringsforpligtelser
• Hvilke beslutninger, der kræver særlig majoritet
• Rettighederne til involveret IPR såsom patenter, design og ophavsrettigheder
• De deltagende virksomheders konkurrerende aktiviteter
• Bestemmelser omkring salg af ejerandele
• Opsigelse
• Misligholdelse
• Værneting og lovvalg

ØENS Advokatfirma deltager i udarbejdelsen af aftaler om joint venture såvel som i forhandlingen af disse, både i Danmark og i udlandet og med danske eller udenlandske parter.