
Gitte Metzsch
Gitte Metzsch er én af ØENS Rådgivningshus‘ imødekommende kundecentermedarbejdere og ofte et af de første ansigter, man møder, når man besøger eller ringer til ØENS. Med sit gode overblik og sin servicemindede tilgang spiller Gitte en vigtig rolle i hverdagen hos ØENS. Hun er med til at sikre, at både kunder, klienter, gæster og kollegaer bliver taget godt imod, og at de praktiske rammer omkring dagen fungerer.
Gittes arbejdsopgaver spænder bredt. Hun sørger blandt andet for:
At tage godt imod ØENS kunder og klienter
At varetage receptionens daglige opgaver og sikre, at alt fungerer som det skal
At sørge for forfriskninger til dagens møder
At bistå med sekretær- og kontoropgaver
At være tovholder i forbindelse med indkøb, håndværkere m.m.
Gitte er bosat på Amager, og når hun ikke arbejder hos os, nyder hun tiden i sin skønne kolonihave – og så er hun en af de friske typer, der gladeligt hopper i havet året rundt.