Problemet er løst efter midlertidigt internet/telefonnedbrud på ØENS-kontoret

Opdateret tirsdag den 06.02.2024 – kl. 08.25

Internetforbindelsen er tilbage, og alt er tilbage ved det normale. Tak for jeres tålmodighed.

Opdateret mandag den 05.02.2024 – kl. 12.45

Kære kunder og samarbejdspartnere
Vores telefonlinjer og internetforbindelse er fortsat nede på Lergravsvej 59. Det forventes desværre også at være tilfældet i morgen, tirsdag. Derfor vil de nedenstående tiltag også være gældende her. Vi beklager de gener, dette måtte medføre, og takker for jeres tålmodighed og forståelse. Vores internetudbyder arbejder intensivt på at løse problemet, og vi håber at kunne genoptage normal drift så hurtigt som muligt.

Opdateret søndag den 04.02.2024 – kl. 20.30

Kære kunder og samarbejdspartnere
Vi beklager at måtte meddele, at vores telefonlinjer og internetforbindelse på Lergravsvej 59 vil være ude af drift i morgen, mandag den 5. februar, på grund af et internetnedbrud. Årsagen er skader på et højspændingskabel i vores område. Problemet er komplekst, da det er vanskeligt for vores eksterne internetudbyder at lokalisere og reparere skaden.

Ifølge den seneste opdatering, søndag den 4. februar kl. 20.15, forventes forbindelsen at blive genetableret omkring kl. 14.00 i morgen. Derfor har vi opfordret de medarbejdere, der ikke har simkort til deres computere, til at arbejde hjemmefra mandag. På denne måde kan de fortsætte deres arbejde og modtage opkald og mails som normalt, så du som kunde/samarbejdspartner vil opleve mindst mulig gene.

Hvis du som kunde eller samarbejdspartner har et planlagt møde hos os i morgen, vil vores medarbejdere individuelt tage hånd om disse møder. Alle relevante parter vil blive kontaktet direkte med yderligere information af den/de respektive medarbejdere. Vi beklager de gener, dette måtte medføre, og takker for jeres tålmodighed og forståelse.

Vores internetudbyder arbejder intensivt på at løse problemet, og vi håber at kunne genoptage normal drift så hurtigt som muligt.