Nyheder

Seneste nyheder fra ØENS

NYHEDER

Tre ting, du skal overveje, hvis du vil udleje din ejerbolig

30. september 2019

Kommunikation

Drømmer du om at begive dig ud på en længere rejse, prøve kræfter med at bo i udlandet eller ønsker du blot at fraflytte din ejerbolig uden at sælge den? Så har du måske også overvejet at udleje din bolig, mens du er væk. Men har du styr på hvilke regler, der gælder på det område? Uanset om du tager på jordomrejse eller midlertidigt flytter bopæl, er der nogle grundlæggende ting, du må tage højde for. Vi giver her tre gode råd til dig, der er på vej ud på en del af boligmarkedet, hvor det i høj grad er lejeren, der bliver beskyttet. God læselyst.

 


Råd #1: Sæt huslejen rigtigt

Bor du i København, Århus eller en af landets andre større byer, så er der stor forskel på, hvad du som udlejer kan og har ret til at kræve i husleje. Får du sat huslejen for højt, kan du risikere en tur i huslejenævnet – og så kan resultatet være, at du skal tilbagebetale alt det, du har opkrævet for meget. Du kan dog mod et gebyr få godkendt huslejen af dit lokale huslejenævn. Og med sådan en forhåndsgodkendelse behøver du således ikke frygte, at huslejen efterfølgende bliver vurderet til at være sat for højt.

 


Råd #2: Sæt en tidsbegrænsning på lejemålet

Medmindre du planlægger at udleje din ejerbolig permanent, er det afgørende for dig at få skrevet lejemålets udløbsdato ind i kontrakten. Der er mange regler for tidsbegrænsning af lejemål, og det kan være vanskeligt at tyde disse. Derfor kan det også være fordelagtigt at modtage professionel, juridisk rådgivning, der kan bistå dig med at vurdere den konkrete situation og få formuleret en kontrakt, der tager højde for din behov og ønsker som udlejer.

 


Råd #3: Tjek boligen, når lejer flytter ind og ud

Det er altafgørende, at du gennemgår din bolig grundigt inden og efter udlejning – og derfor er det en rigtig god idé at få lavet både en ind- og udflytningsrapport. Det er også en god idé at vedlægge billeder af boligen, så det i tilfælde af skader let kan afgøres, hvornår disse er sket, og hvem der må betragtes som ansvarlig. Ind- og udflytningsrapporten er ikke det eneste dokument, du skal have lavet. Det er også vigtigt, at du udarbejder en inventarliste, hvis du udlejer din bolig med dine møbler – eller bare nogle af dem. Med inventarlisten undgår du enighed om, hvad der nu også var af inventar i boligen, da lejer flyttede ind.

 


 

ØENS Advokatfirma beskæftiger advokater og advokatfuldmægtige med speciale i lejeret, der står klar til at bistå kommende udlejere med at få formuleret en lejekontrakt, der tager højde for regler, behov og ønsker. Kontakt ØENS på info@oadv.dk eller (+45) 3246 4646 til en uforpligtende snak om, hvordan vores juridiske afdeling bedst kan hjælpe dig med at realisere dit ønske om at udleje din bolig.

Tilmeld nyhedsbrev