Nyheder

Seneste nyheder fra ØENS

Velkommen til tre nye ØENS-medarbejdere

Sommeren går på hæld, og efteråret er så småt begyndt at vise sig. For vores vedkommende har sommeren budt på en masse dejlige ting. Vi har eksempelvis været så heldige at få hele tre nye medarbejdere med ombord i løbet af de seneste måneder – og nu har de været en tur forbi vores husfotograf.

Til venstre på billedet ser I Inge Smollerup Madsen, der er ansat som regnskabskonsulent. Inge har det daglige ansvar for en portefølje af virksomhedskunder i ØENS Virksomhedsadministration.

I midten af billedet ser I Emilie Fabricius. Emilie er vores nye administratorassistent, og hendes primære arbejdsopgave er at bistå vores ejendomsadministratorer med den daglige administration. På nuværende tidspunkt er Emilie tilknyttet vores udlejningsteam, men hun skal på sigt også varetage opgaver inden for foreningsadministration.

Til højre på billedet ser I Amalie Christine Bagger, der er ØENS’ nye piccoline. Amalie står klar, når vores kunder og klienter ringer til os eller besøger os her på kontoret. Hun sørger for at klargøre mødelokaler og for at alle – medarbejdere som gæster – får frokost hver eneste dag.

Vi er allerede rigtig glade for vores nye medarbejdere. Velkommen til Inge, Emilie og Amalie. Vi glæder os til samarbejdet med jer.

Tilmeld nyhedsbrev