Nyheder

Seneste nyheder fra ØENS

Tak for deltagelsen ved vores gå-hjem-møder

Den 7. og 8. februar var alle bestyrelsesmedlemmer i vores ejer- og andelsboligforeninger inviteret til gå-hjem-møde. Til mødet fortalte vi om ØENS’ nye standardvedtægt, som vi har udarbejdet for at imødekomme nogle af de udfordringer, man kan opleve som bestyrelse i en boligforening. Vi berørte desuden den forventede nye normalvedtægt for ejerforeninger og den nye politiske aftale vedrørende andelsboligforeninger, som Folketinget vedtog i november 2017.

Udover oplæg fra ØENS’ administrationschef og advokat Henrik da Silva og ØENS’ jurist og ejendomsadministrator Dan Dreisig havde vi også inviteret relevante, eksterne oplægsholdere. Vi havde blandt andet besøg af partner i Prosedo Christian Ringbæk, som fortalte om et nyt system til boligforeningernes hjemmeside. Men også tekniske rådgivere fra henholdsvis Bang & Beenfeldt og Topdahl gjorde os klogere på vedligeholdelse af ejendomme.

Vi havde to rigtige gode aftener med spændende oplæg og hyggeligt samvær. For os er møder som disse afgørende. Det er nemlig ved sådanne arrangementer, at vi lærer vores bestyrelsesmedlemmer og foreninger rigtigt at kende. Og dét er en kerneværdi for os. Vi sætter pris på en personlig relation til de foreninger, som vi administrerer. Derfor vil vi også gerne takke bestyrelsesmedlemmerne for deres deltagelse ved møderne. Tak for flot fremmøde og jeres interesse. Og så vil vi gerne sige på gensyn. ØENS’ gå-hjem-møder bliver nemlig en tilbagevendende begivenhed. Vi glæder os allerede til de næste.

Tilmeld nyhedsbrev