Nyheder

Seneste nyheder fra ØENS

STILLINGSOPSLAG

Stud.jur. til stærkt advokatteam søges

10. august 2020

HR-afdeling

I rollen som stud.jur. er du modig, handlekraftig og selvaktiverende, hvorfor struktur og disciplin er afgørende faktorer for din succes. Du er ærekær og har en naturlig stolthed for dit fag, og så får du ting fra hånden i et højt tempo.

Hvad skal du lave?

Lejeret, fast ejendom, inkasso, familieret, arveret, lettere sagsforberedelse, informationssøgning, udkast til processkrifter, udarbejdelse af responsa og notater, forberedende retsmøder, arkivering og modtagelse af vores klienter.

Arbejdstid

Du skal kunne arbejde inden for tidsrummet 8.30-16.00, ca. 15 timer om ugen fordelt på 2-3 dage. Vi er fleksible. Det er du også.

 Hvad tilbyder vi dig?

  • Selvstændighed med mulighed for at føre mindre sager i større omfang
  • Indflydelse
  • Ansvar
  • Faglig udvikling
  • Praktisk erfaring fra det virkelige liv med alt lige fra at skrive processkrifter til at formidle juridisk stof
  • Øens (måske landets) bedste kolleger!

Dine kvalifikationer

  • Du brænder for det du laver
  • I gang med 2. eller 3. år på jurastudiet
  • Du taler og skriver fejlfrit dansk
  • Gerne erfaring med at arbejde på et advokatkontor, en retshjælp eller lign.
  • Gode karakterer er ikke alt – vi leder efter hele mennesker

ØENS er et samarbejde og forretningsfællesskab mellem ØENS Advokatfirma, ØENS Ejendomsadministration og ØENS Virksomhedsadministration. ØENS er professionel rådgivning og dit naturlige førstevalg, når du har brug for en advokat eller skal have administreret, drevet og udviklet en ejendom, en andels- eller ejerforening eller en virksomhed.

ØENS beskæftiger mere end 50 kvalificerede medarbejdere med speciale inden for alle juridiske områder og ejendomsadministration, –drift og –udvikling. Hos ØENS har vi en ambition om altid at tilbyde personlig rådgivning i øjenhøjde. For os er gennemsigtighed afgørende – og vi sørger derfor altid for, at vores kunder og klienter er grundigt informeret og føler sig tilstrækkeligt oplyste.

ØENS tager aktivt del i lokalsamfundet. Hvorfor? Fordi vi mener, at vi som virksomhed har et ansvar. Vi støtter foreningslivet i lokalområdet på Amager med sponsorater, vi yder pro bono-arbejde og vi stiller os til rådighed i forbindelse med uddannelsesforløb og praktikker. Vi ansætter løbende studerende og trainees.

 

Nysgerrig? Vi har et ledigt skrivebord der venter på dig. Send din ansøgning via formularen herunder – vi ser frem til at høre fra dig!

 





Vedhæft CV, ansøgning, eksamensbevis m.m. her:





Jeg accepterer ØENS persondatapolitik ved rekruttering, og giver samtidigt ØENS lov til at beholde min ansøgning i op til 6 måneder fra dags dato, så jeg kan komme i betragtning til fremtidige lignende stillinger.

Tilmeld nyhedsbrev