Nyheder

Seneste nyheder fra ØENS

STILLINGSOPSLAG

Struktureret Koordinator med hang til Byggesager søges til ØENS Rådgivningshus

15. februar 2021

HR-afdeling

ØENS Rådgivningshus vokser og det samme gælder vores travle byggesagsafdeling. Ønsker du at deltage på vores spændende rejse og være rygraden i vores hastigt voksende team, så er det dig vi søger. Har du desuden et hjerte der banker for branchen, fornemmelse for den gode service og gerne nogle år i bagagen som sekretær, koordinator eller blot projektledende multikunstner, så er du måske den rette for os.

Hos ØENS Byggesagsafdeling er vi et lille, men travlt team af energiske, selvaktiverende og dejlige mennesker, hvorfor detaljer, omhyggelighed og disciplin er afgørende faktorer for din succes. Du har naturligt flair for tal, og bevarer nemt overblikket – også i de mere komplekse regnskaber. Ansættelsen er en nyoprettet stilling, og du er både udførende og skabende i at sikre de allerbedste rammer for dit virke. Vi lytter til dig og din erfaring og vil desuden gerne lære dig alt vi ved – vi lægger ekstremt meget vægt på det gode kollegaskab, og videndeling på tværs af vores organisation.

Du er som person positiv, effektiv, arbejdsom og en god og social kollega. Du er til at stole på og du værdsætter det gode samarbejde. Du flytter bunker hurtigt, og ser gerne muligheder for at effektivisere din dagligdag. Måske er du Ejendomsadministrator med lyst til noget nyt. Måske er du en dygtig koordinator, der er vant til at holde mange bolde i luften. Eller måske har du en junior-projektleder i maven?. Har du kendskab til Bolig4 er det et plus – ellers lærer vi dig det. Du arbejder primært i Office-pakken, som du allerede kender så godt som din egen bukselomme.

Hvad tilbyder vi til gengæld for din tid og dit engagement? Vi tilbyder dig chancen for at blive en del af ØENS familie. Her vil du med stor selvstændighed gøre en forskel ved at tage ansvar, bygge op og hjælpe dine kolleger til succes. Vi giver frihed under ansvar og mulighed for at arbejde hjemmefra i stort omfang. 

Virksomhedens succes er DIN succes. Du påtager dig din del af ejerskabet for fremtiden ved altid naturligt og aktivt at stå på mål for den idé du brænder for, og de allerbedste løsninger.

Nysgerrig? Vi har en ledig stol med dit navn på, der blot venter på dig. Send din ansøgning hurtigst muligt. Hellere i dag end i morgen – vi ser frem til at høre fra dig!

Ansøg her

Tilmeld nyhedsbrev