Nyheder

Seneste nyheder fra ØENS

Sådan sikrer du din ejendom mod skybrud

Det danske sommervejr er lunefuldt. I den seneste tid har vi hørt meteorologer berette om den ene skybrudsvarsel efter den anden. Ifølge klimaeksperter er skybrud blot noget vi må vænne os til – vi har meget mere regn i vente. Er din ejendom sikret mod skybrud? Der er god fornuft i at sikre sin beboelsesejendom mod skybrud. Men hvordan gør man egentlig? Hvordan undgår man skader på sin ejendom ved massiv regn? Racoon Rengøring og Ejendomsservice har samlet en række gode råd til dig, der gerne vil sikre dit hjem, inden det er for sent.

Det kan virke uoverskueligt at sikre sin beboelsesejendom mod skybrud, men det kan være bekosteligt at lade være. Når først din kælder står under vand, kan der ske massive ødelæggelser af dine værdier og din ejendom. Og den efterfølgende oprydning kan være omfattende og er ikke særlig sjov.

Mange kommuner har iværksat flere tiltag i forbindelse med klimatilpasning for at minimere skader ved kraftig regn og for at undgå massive oversvømmelser. Men selvom du bor i en kommune, der prioriterer klimatilpasningstiltag højt, er det en god idé at sikre din beboelsesejendom bedst muligt. Ikke mindst hvis din ejendom ligger i et område, der er særligt udsat ved skybrud og oversvømmelser.

Sådan klimasikrer du din ejendom indendørs

  • Tøm din kælder for værdier eller placér dem i plastikkasser eller på en høj reol eller hylde, så de ikke står direkte på gulvet.
  • Placér hårde hvidevarer på en høj sokkel af materialer, der ikke suger vand.
  • Flyt stikkontakter, der er tæt på gulvet, eller sørg for at sikre dem.
  • Tjek materialerne i gulv og vægge og skift f.eks. dit trægulv ud med et gulv, der ikke suger vand.
  • Vær beredt. Hav sandsække klar, som du kan lægge ud ved kældernedgange osv. ved skybrudsvarsel.

Sådan klimasikrer du din ejendom udendørs

  • Tjek jævnligt riste, afløb, nedløbsbrønde, tagrender og tagnedløb for at sikre, at de ikke er stoppet til med blade, så regnen har svært ved at løbe fra.
  • Rens sandfang en gang om året.
  • Luk lyskasserne og sørg for, at de er tætnet, så vandet ikke trænger ind.
  • Undersøg ejendommens fundament for revner og få dem udbedret.
  • Placér grus, muld, løse sten eller lignende hvor det er muligt. Vand siver nemmere gennem grus, muld og løste sten end gennem fliser og asfalt.
  • Plant regnvejrsbede og græs, som opsuger vand.
  • Montér et højvandslukke, som forhindrer kloakvandet i at løbe tilbage igennem afløbet.
  • Tjek vandrør for slid og utætheder.
  • Hæv kanterne omkring din kældernedgang og dine lyskasser.

Sådan klimasikrer du din ejendom ved skybrudsvarsel

  • Luk alle døre og vinduer til din kælder. Brug en plade med tætningsliste ved yderligere sikring.
  • Placér sandsække ved indgange, hvor vandet kan trænge ind.
  • Sæt en pose med en pude eller lignende fast i vandlåsen på toilettet i gården, hvis det ikke er klimasikret. Læg sandsække på låget.
  • Hav skovle og spande klar, så du hurtigst muligt kan slippe af med vandet, hvis skaden sker.
Tilmeld nyhedsbrev