Nyheder

Seneste nyheder fra ØENS

NYHEDER

Sådan forholder vi os til coronavirus/COVID-19

11. marts 2020

Kommunikation

Denne nyhed er opdateret som følge af udmeldingerne fra Regeringen på Statsministerens pressemøde d. 11. marts 2020 kl. 20.30. Læs den seneste ØENS opdatering fra d. 12. marts 2020 kl. 10.00 her.

Hos ØENS følger vi myndighedernes anvisninger og holder os opdaterede, så vi til enhver tid følger deres retningslinjer.
Vi har udarbejdet handlingsplaner for, hvordan vi forholder os til smittede eller karantæneramte medarbejdere, og vi går ikke på kompromis med ansvaret for vores kunder og medarbejderes sikkerhed, samt vores drift af kontor og ejendomme.

ØENS fokus
Vi tager ansvar for vores kunder, deres ejendomme, beboere samt for vores medarbejdere, ved at have fokus på forholdsregler og indføre initiativer, der begrænser smittespredning af COVID-19.
Hvis vores medarbejdere rammes af smitte eller karantæne, så vil kollegaerne dække hinanden af i det omfang det er muligt, og heldigvis kan meget af det daglige arbejde udføres hjemmefra. Ved et større tilfælde af smittede eller karantæneramte medarbejdere vil vores topprioritet være at besvare mails, tage telefoner og sikre den nødvendige drift af vores kunders ejendomme og igangværende sager. Vi håber på vores kunders forståelse ved evt. forøgede sagsbehandlingstider.

Generalforsamlinger
Vi følger myndighedernes anvisninger og vil i tæt samarbejde med foreningens bestyrelse træffe de nødvendige foranstaltninger ift. det videre forløb med afholdelse af generalforsamling i jeres forening.

Hvis vi skal hilse på dig
For at begrænse smittespredning af COVID-19 har vi i ØENS valgt at benytte følgende hilsemåde. Det er fornuftigt og giver anledning til smil.

5 gode råd fra sundhedsstyrelsen til at beskytte dig selv og andre mod COVID-19
• Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
• Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
• Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
• Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
• Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn

Tilmeld nyhedsbrev