Nyheder

Seneste nyheder fra ØENS

STILLINGSOPSLAG

Regnskabstrainee

14. februar 2020

HR-afdeling

Er du ØENS næste kandidat til vores eftertragtede Regnskabstrainee forløb?

Hos ØENS er vi stolte af at være med til at uddanne branchens kommende talenter. Og i den forbindelse søger vi nu en talentfuld og entusiastisk kandidat til vores regnskabstraineeforløb. Lyder det som noget for dig? Så læs endelig videre.

 

Dine opgaver omfatter blandt andet

Som regnskabstrainee i ØENS kommer du igennem et to-årigt forløb, hvor du får mulighed for at komme hele vejen rundt i vores regnskabsafdeling. Din opgave vil være at bistå vores regnskabsmedarbejdere i ejendomsadministrationen i forbindelse med oprettelse af nye ejendomme, daglig bogføring, OCR, forbrugsregnskaber, afstemninger, moms samt årsafslutning. Derudover vil du få din egen portefølje af ejendomme, som du får det regnskabsmæssige ansvar for.

 

Hvornår skal du arbejde?

  • Du skal kunne arbejde 37 timer om ugen
  • Du skal kunne deltage i 20 aftenmøder om året
  • Du skal kunne starte 1. juni 2020 – så send din ansøgning med det samme

 

Hvad tilbyder vi dig?

  • Faglig og personlig udvikling og udfordringer
  • uddannelse
  • Pionérånd
  • God og uformel omgangstone
  • Moderne kontormiljø i dejlige lyse lokaler
  • Øens (måske landets) bedste kolleger!
  • Oplæring i Bolig4

 

Hvem er du? 

  • Du er gerne finansbachelor eller finansøkonom
  • Du har gerne været i praktik i en ejendomsadministration/regnskabsafdeling
  • Du taler og skriver dansk
  • Du er glad for tal
  • Du er fagligt dygtig
  • Du er grundig og selvstændig

 

Hos ØENS gør vi hvad vi siger, og siger hvad vi gør. Vi tror på frihed under ansvar og, at man kommer længst med ærlighed – altid. Derfor vil du her opleve frihed under ansvar, nærværsledelse og formaliseret videndeling i stort omfang.

ØENS er et samarbejde mellem ØENS Advokatfirma, der blev stiftet i 2001 og ØENS Ejendomsadministration, stiftet i 2003 og ØENS Virksomhedsadministration, stiftet i 2018. Virksomhederne deler dejlige, nyrenoverede, åbne og lyse lokaler på Lergravsvej, Amager (eller Øen). Vi dyrker og værdsætter den gode stemning, med medindflydelse og ejerskab, da vi tror på, at glade medarbejdere er gode medarbejdere. Og det virker – på kontoret sørger dine 45 loyale og engagerede fremtidige kolleger hver eneste dag for at gøre en forskel for vores kunder og hinanden – det er det vi kalder rådgivning i øjenhøjde!

 

ØENS forventer at du i rollen som regnskabstrainee er visionær, positiv, fleksibel og grundig med dine opgaver. Æstetik er vigtig for dig, og du efterlader aldrig en halvfærdig opgave eller udviser en halvhjertet indsats. Det er nemlig en æressag for dig at yde dit bedste.

Nysgerrig? Vi har et ledigt skrivebord, der venter på dig. Ring til Ida på telefon 32464632, hvis du vil vide mere eller send din ansøgning via formularen herunder – vi ser frem til at høre fra dig!

 





Vedhæft CV, ansøgning, eksamensbevis m.m. her:





Jeg accepterer ØENS persondatapolitik ved rekruttering, og giver samtidigt ØENS lov til at beholde min ansøgning i op til 2 år fra dags dato, så jeg kan komme i betragtning til fremtidige lignende stillinger.

 

Tilmeld nyhedsbrev