Dødsbobehandling

Dødsbobehandling

Når nogen dør, kan det være en stor mundfuld at varetage bobehandlingen og overskue de mange problematikker, som man står overfor. ØENS anbefaler derfor, at man så tidligt i forløbet som muligt tager en advokat med på råd.

Hos ØENS kan vi hjælpe dig med at varetage de praktiske og juridiske udfordringer, som følger med et dødsfald, og allerede i de første dage efter dødsfaldet kan vi bistå med kontakt til bedemanden og Skifteretten, samt besvarelse af alle de praktiske spørgsmål om, hvordan man forholder sig til afdødes ejendele, konti, regninger m.v.

Har du brug for hjælp eller spørgsmål til dødsbobehandling, er du meget velkommen til at kontakte advokatfuldmægtig Lasse Briks Plambeck på telefon 3246 4646 eller på lbp@oadv.dk.

Dødsbobehandling

At miste sine nærmeste

Når nogen dør, skal man starte med at kontakte en bedemand.

Det er bedemanden, der hjælper med at anmelde dødsfaldet og med alt det praktiske omkring begravelse eller bisættelse.

Du skal være opmærksom på, at såfremt du bestiller bedemanden, er det dig der hæfter for betalingen af bedemandens regning. Bedemandens regning betales forud for alt andet i forbindelse med boets behandling, og du skal derfor sørge for at beholde regningen til boets regnskab.

Hvordan skal boet skiftes?

Når det praktiske omkring begravelse eller bisættelse er på plads, har Skifteretten fået besked om dødsfaldet, og der skal nu tages stilling til, hvordan afdødes værdier skal afvikles.

Skifteretten indkalder anmelderen – den person, der er kontaktperson hos bedemanden – til et møde i Skifteretten. Mødet ligger oftest ca. 3 uger efter dødsfaldet.

På mødet i Skifteretten vil Skifteretten vejlede om mulighederne for skifte af boet. Det er derfor vigtigt, at du på mødet med Skifteretten medtager så mange oplysninger som muligt om afdødes økonomi og familiemæssige forhold samt eventuelt vidnetestamente eller andre dokumenter, som kan have betydning for boets behandling.

Har afdøde oprettet notartestamente, har Skifteretten allerede en kopi deraf fra Notarialkontorets centrale arkiv.

For mange er 3 uger længe at vente med at få afklaring omkring skifteformen, og du kan derfor med fordel kontakte en advokat allerede efter dødsfaldet. Advokaten kan da anmode om boets udlevering på skriftligt grundlag.

Uanset hvilken skifteform man ender med, er det vigtigt, at man ikke forinden boets udlevering fra Skifteretten går i gang med at tømme boligen eller afhænde andre aktiver. Dette er vigtigt, da man ellers kan risikere at få problemer med boets kreditorer og boets eventuelle andre arvinger.

Nedenfor kan du læse mere, og du er altid velkommen til at kontakte advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk, hvis du har spørgsmål.

Valg af skifteform

Nedenfor kan du læse mere om de skifteformer, hvor der ikke foretaget en egentlig bobehandling.

Boudlæg

Ved boudlæg foretages der ikke en reel bobehandling.

Boudlæg anvendes, hvor midlerne i dødsboet er højst kr. 41.000 (2015), når der er betalt rimelige udgifter til begravelse/bisættelse.

Boet udleveres i dette tilfælde til ”nærmeste pårørende”, f.eks. ægtefælle, samlever, børn eller den kommune, som eventuelt har betalt begravelsen.

Formålet med boudlæg er at få afsluttet dødsboet på den mest enkle måde og under hensyntagen til, at midlerne i boet er så små, at det ikke giver nogen mening at foretaget en egentlig bobehandling, fordi omkostningerne til dette vil overstige værdien af midlerne.

Ægtefælleudlæg

Når en ægtefælle afgår ved døden, kan ægtefælleskiftet være et alternativ til det uskiftede bo.

Betingelserne for udlevering af boet som ægtefælleudlæg er, at den samlede formue i ægteskabet ikke overstiger et beløb på kr. 720.000 (2015). I beregningen indgår de pensioner og forsikringer, du som efterlevende ægtefælle modtager som følge af din ægtefælles dødsfald.

Viser opgørelserne, at der er mulighed for ægtefælleudlæg, kan den samlede formue udleveres til dig som efterlevende ægtefælle, uden at der skal udbetales arv til din ægtefælles børn, uanset om det er fællesbørn eller særbørn.

Du skal dog være opmærksom på, at du som efterlevende ægtefælle altså overtager din afdøde ægtefælles økonomi uden videre, hvorfor du også skal betale den eventuelle gæld, som måtte være efter din afdøde ægtefælle.

Uskiftet bo

”Uskiftet bo” er ord, som de fleste ægtefæller på et tidspunkt har hørt, men hvad betyder det egentlig?

At hensidde i uskiftet bo betyder, at du som efterlevende ægtefælle overtager din afdøde ægtefælles rettigheder og forpligtelser med en ejers råden. Det betyder, at du overtager rådigheden – men ikke ejerskabet – over afdødes midler. Det kan sammenlignes med, at du i en periode får lov til at råde over og forvalte den arv, som egentlig er afdødes børns (og din egen til dels).

Den rådighed, du har som efterlevende ægtefælle, er begrænset, og du må ikke ”misbruge” det uskiftede bo.

Den begrænsede rådighed betyder derfor også, at du ikke uden videre kan bestemme over det samlede bo ved testamente, men alene kan testere over ½ af det uskiftede bo.

At hensidde i udskifte bo har den umiddelbare virkning, at der ikke skal udbetales nogen arv til afdødes børn på dette tidspunkt men først senere, når boet bliver skiftet.

Betingelserne for at få udleveret boet til uskiftet bo er:

  1. at der i ægteskabet var formuefællesskab
  2. afdødes eventuelle særbørn skal give samtykke til, at du som efterlevende må hensidde i uskiftet bo (modsat fællesbørn, som ikke skal samtykke) Bemærk dog, at du ikke kan hensidde i uskiftet bo med umyndige børn.
  3. som længstlevende må du ikke væres under konkurs, og du skal kunne opfylde de betalingsforpligtelser, der er, som de kommer (solvenskrav)
  4. som længstlevende må du ikke være umyndig, f.eks. under værgemål

Læs mere om privat skifte og bobestyrerboer nedenfor.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.

Privat skifte

Når et dødsbo behandles som privat skifte, betyder det, at boet udleveres til afdødes arvinger, og at det er arvingerne, der har ansvaret for boets behandling uden indblanding fra en af Skifteretten udpeget bobestyrer.

Selvom boet er udlagt til arvingerne, vælger mange arvinger dog ofte at søge bistand til boets behandling hos en dødsboadvokat.

For at boet kan udleveres af skifteretten til privat skifte, er der dog betingelser, som skal være opfyldt:

  1. Arvingerne skal være enige om, at boet skal behandles som privat skifte. Er der uenighed, vil Skifteretten udmelde en bobestyrer, jfr. nedenfor om bobestyrerboer. Såfremt boet allerede er udleveret til privat skifte, og der opstår uenighed mellem arvingerne, kan boet godt på det tidspunkt overgå til bobestyrerbo. Personer, som er legatarer i boet, har ingen rådighed i boets anliggender og kan derfor ikke bestemme, hvordan boet skal behandles.
  1. Boet efter afdøde skal være solvent. Det vil sige, at der skal være penge nok i boet til at kunne betale alle afdødes gældsforpligtelser. Er der ikke penge nok, er boet insolvent, og boet skal i stedet udleveres til bobestyrerbehandling. Viser det sig under boets behandling, at der ikke er midler nok til at betale gælden, er der mulighed for, at arvingerne kan ”bakke ud”. Det kræver dog, at arvingerne leverer boet tilbage – herunder, at alle penge består, og der ikke er betalt gæld, eller arvingerne har udtaget nogen del af arven. Er der sket betalinger, skal pengene indbetales i boet igen.
  1. Arvingerne hæfter for dødsboets gæld, og derfor er det en betingelse, at mindst én af arvingerne er myndig, ikke repræsenteret ved skifteværge, og kan afgive solvenserklæring.
  2. Mindst én af arvingerne skal have hjemting i Danmark. Er der arvinger i udlandet, skal der enten stilles sikkerhed for boafgifternes betaling (Skifteretten bestemmer størrelsen), eller den eller de udenlandske arvinger kan give den arving, der bor i Danmark, skiftefuldmagt.
  3. Der må ikke være afgørende hensyn, som taler imod udlevering til privat skifte. Er ovenstående betingelser opfyldt, kan boet udleveres til privat skifte, forudsat at afdøde ikke ved testamente har afskåret boets behandling ved privat skifte. Private skifter skal være afsluttet med en skæringsdag senest 1 år efter dødsdagen.

Hos ØENS har vi stor erfaring som dødsboadvokat ved privat skifte. Vi aftaler individuelt med arvingerne, hvad arvingerne selv vil stå for, og hvad der ønskes, vi bistår med. Kontakt os gerne for en uforpligtende snak, hvis du er i tvivl, om du har nytte af en dødsboadvokat.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.

Bobestyrerbo

Bobestyreren er en advokat udpeget og autoriseret af Skifteretten eller en person, der er indsat i afdødes testamente.

Bobestyreren er dødsboets advokat, og det er bobestyrerens opgave at afvikle alle boets aktiver og betale boets gæld. Som arving hæfter du derfor ikke for boets gæld. Bobestyreren varetager arvingernes interesser, men bobestyreren kan tilsidesætte arvingernes ønsker og krav i boet.

Der kan være forskellige årsager til, at et dødsbo skal skiftes ved en bobestyrer:

  1. Såfremt boets forhold er komplicerede og/eller har et omfang, hvor det må forventes ikke at kunne foretage afviklingen af boet indenfor 1 år
  2. Såfremt arvingerne er uenige
  3. Såfremt afdøde var forgældet/insolvent
  4. Såfremt afdøde i et testamente har bestemt, at boet skal behandles af en bobestyrer

I modsætning til privat skifte er der i bobestyrerboer flere dokumentationskrav fra Skifteretten. Det betyder således også, at bobestyrerboerne behandles på en lidt anden måde.

Du kan som arving forvente, at der helt indledningsvis vil blive afholdt et møde med bobestyreren, hvor der vil blive orienteret om det forventede forløb og boets afslutning.

Under bobehandlingen vil arvingerne løbende få oplysninger om alle væsentlige beslutninger i boet, ligesom du som arving vil modtage kopi af dokumenter, der sendes til Skifteretten, herunder åbningsstatus (opgørelse over afdødes midler pr. dødsdagen), lovpligtige redegørelser for boets status, og det endelig boregnskab m.v.

Bobestyrerboer skal som altovervejende udgangspunkt være afsluttet med en skæringsdag, der ligger senest 2 år efter dødsdagen.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.

Hvad koster det?

Tilmeld nyhedsbrev