FAMILIE- OG ARVERET

FAMILIE- OG ARVERET

I dag findes der mange forskellige familietyper, og det kan derfor være nødvendigt at søge råd om, hvad der kan være en god løsning for dig og din familie. I nedenstående kan du læse og orientere dig om, hvad der er mest relevant for dig at overveje – hvad enten du er gift, har en samlevende partner eller skal skilles.

ØENS kan desuden hjælpe dig med arv og testamente. Hvem arver hvem, hvornår og hvordan? Svar på disse spørgsmål er som udgangspunkt at finde i arveloven – men medmindre, du har oprettet et testamente. Ønsker du derfor en anden fordeling af arven, end den der står i arveloven, er det nødvendigt for dig at udarbejde et testamente. At oprette et testamente er et personligt anliggende, og derfor sætter vi hos ØENS en ære i at møde dig, der hvor du er og med forudsætningen om, at tillid og fortrolighed er grundelementer i klientrelationen. Har du spørgsmål eller brug for hjælp i forbindelse med arv og testamente, eller til andre familieretslige anliggender, er du velkommen til at kontakte advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk til en snak om, hvad ØENS kan gøre for dig.

Ægteskab

Når I indgår ægteskab, opstår der det, der juridisk kaldes et formuefællesskab/fælleseje (med mindre I ved arv har modtaget særeje). At have formuefællesskab betyder dog ikke, at man som ægtefæller hæfter for hinandens gæld eller kan disponere over det, som ægtefællen ejer. Derimod er det sådan, at det, du ejer, forbliver dit (særråden), og at det derfor er dig, der har rådigheden over det, du ejer. Ligeledes følger det, at den gæld, du har, er din (særhæften), og at du derfor som udgangspunkt heller ikke hæfter for din ægtefælles gæld.Tilsvarende gælder også for din ægtefælle.

Det, du og din respektive ægtefælle har som særåden og særhæften, indgår i hver jeres bodele i formuefællesskabet. Fællesejet består derfor altid af 2 bodele – 1 for jer hver. Virkningen af at have formuefællesskab er, at der i forbindelse med et senere skifte/deling af fællesejet sker en ligedeling af formuefællesskabet. Ligedelingen kræver dog, at jeres bodele er positive, idet der ikke sker nogen deling af negative bodele.

Undtagelsen til formuefællesskabet er, at der i ægteskabet er en eller anden form for særeje. Særeje kan opstå på flere måder:

  1. Arv, hvor arvelader har bestemt, at midlerne skal være særeje
  2. Ægtepagt om særeje
  3. (Ægtepagt om deling af pensioner)

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.

Ægtepagt

Der kan være mange grunde til at overveje en ægtepagt – for mange nygifte er det dog en fjern tanke, for er det ikke kun noget, man skal have med henblik på skilsmisse? Svaret er kort og godt: Nej. Der kan være mange andre formål herunder at sikre sig ved død, selvom ægtepagten ikke er at forveksle med et testamente.

Ægtepagten regulerer den formue, der er i ægteskabet og er derfor en aftale om, at den formue, I har, ikke nødvendigvis skal være det formuefællesskab, som er lovens udgangspunkt.

Men hvornår er det så værd at overveje en ægtepagt? Her kan du se eksempler på, hvornår det kan være relevant:

  1. Hvis den ene af jer i ægteskabet har gæld
  2. Hvis den ene af jer har virksomhed og skal beskytte denne
  3. Hvis den ene af jer har særbørn
  4. Hvis der er betydelig forskel på jeres formuer
  5. Hvis I giver hinanden meget store gaver – f.eks. ejendommen
  6. Hvis den ene af jer er udstationeret, og den anden derfor er ”hjemmegående”
  7. Hvis der skal ske en deling af pensioner

Kontakt ØENS for en uforpligtende snak, hvis du er i tvivl om, hvorvidt I har brug for en ægtepagt.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.

Ugifte samlevende

Mange lever i dag som samlevende, men har ikke nødvendigvis taget højde for, hvad det rent juridisk indebærer. Den første hovedregel for samlevende er, at I ikke har noget formuefællesskab og derfor tager det med ud, som I havde med ind i samlivet. Dernæst at I ikke arver hinanden. Se mere om arv og ugifte samlevende her. Såfremt I f.eks. overvejer at købe ejendom sammen eller stifte familie, er det derfor vigtigt, at I forholder jer til jeres juridiske situation og får sikret jeres juridiske position, så I undgår unødige konflikter og uhensigtsmæssige situationer fremadrettet.

Hos ØENS anbefaler vi blandt andet, at I i forbindelse med erhvervelse af fast ejendom får lavet en samejeoverenskomst, som indeholder bestemmelser om jeres fælles ejerskab herunder forpligtelser og rettigheder ved den løbende drift men også såfremt I senere måtte gå fra hinanden.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.

Skilsmisse

Når man skal separeres og/eller skilles, er der flere ting, man skal have afklaret og aftalt:

  1. Vilkårene for selve separationen/skilsmissen
  2. Bodelingen/delingen af fællesboet
  3. Børnene

Mange kaster sig selv ud i at udarbejde aftalerne. Ofte ser vi, at der kan være udfordringer omkring dette både nu og senere, og vi anbefaler derfor, at man søger råd hos en advokat, hvis man er i tvivl.

Ansøgning om separation og skilsmisse

Ansøgning om separation og skilsmisse sker via Statsforvaltningens hjemmeside.

I forbindelse med ansøgningen skal I tage stilling til, om I er enige omkring vilkårene for separationen eller skilsmissen, herunder hvem der skal overtage den hidtidige fælles bolig, og om der skal betales ægtefællebidrag.

Er I ikke enige, vil I blive indkaldt til vilkårsforhandling i Statsforvaltningen.

Bodeling

Ud over at ansøge om separation eller skilsmisse skal I have foretaget en deling af jeres fællesbo, idet formuefællesskabet i forbindelse med separationen eller skilsmissen ophører.

Skæringsdatoen for delingen er den dag, hvor der er indgivet anmodning til Statsforvaltningen om separation eller skilsmisse, med mindre I har aftalt andet.

De aktiver og passiver, I hver især havde i Jeres respektive bodele på skæringsdagen, indgår i delingen. En positiv bodel deles med halvdelen til hver af Jer, mens der ikke sker en deling af en eventuel negativ bodel.

Børnene

I forbindelse med skilsmissen skal der endvidere tages stilling til forældremyndighed, samvær, bopæl og børnebidrag.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.

Arvens fordeling efter loven

Når der skal arves, foregår det i følgende rækkefølge:

Arveklasse 1

Dette er dine nærmeste slægtsarvinger. Disse er iht. loven dine børn. Når en person dør, træder dennes børn i dennes sted og arver indbyrdes lige. På tilsvarende måde arver fjernere livsarvinger.

Arveklasse 2

Har du ingen arvinger i 1. arveklasse (ingen børn, børnebørn osv.), vil dine forældre arve dig ligeligt. Er en af dine forældre død, træder dennes børn (dvs. dine brødre og søstre) i den pågældendes sted og arver indbyrdes lige. På tilsvarende måde arver fjernere livsarvinger (nevøer, niecer). Findes ingen livsarvinger efter den ene af forældrene, arver den anden af forældrene eller dennes livsarvinger alene.

Arveklasse 3

Er der ej heller nogen arvinger i 2. arveklasse (hverken forældre, søskende eller niecer og nevøer), vil dine bedsteforældre arve dig. Halvdelen af arven tilfalder bedsteforældrene på fædrene side og halvdelen bedsteforældrene på mødrene side. Er en af bedsteforældrene død, træder dennes børn, men ikke fjernere livsarvinger, i den pågældendes sted. Dvs. kusiner og fætre kommer aldrig til at arve dig iht. loven.

Mellem fædrene og mødrene arvinger indbyrdes deles arven som angivet i 2. arveklasse. Er der kun arvinger på fædrene eller mødrene side, arver disse alene.

Staten

Staten vil arve alt efter dig, hvis du ikke efterlader dig nogen arvinger i arveklasserne.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.

Enlige

Efterlader du dig hverken ægtefælle/registreret partner, børn eller andre livsarvinger, er du anset for at være enlig. Det betyder dog ikke, at du ikke nødvendigvis har nogen arvinger længere ude i familien, men det er ikke sikkert, at du er enig i, at disse andre arvinger skal arve dig. Såfremt du ikke har ægtefælle/registreret partner, børn eller andre livsarvinger, vil arven i stedet tilfalde dine forældre, søskende eller nevøer/niecer.

Er dine forældre døde, og har du ingen nulevende søskende eller nevøer/niecer, er det i stedet dine bedsteforældre eller moster/morbror eller faster/farbror, der arver.

Overlever dine bedsteforældre dig ikke, og har dine forældre ingen nulevende søskende, indeholder arveloven igen arvinger, og det, du efterlader dig, vil i stedet tilfalde Statskassen.

Dine kusiner og fætre arver dig ikke efter loven.

Hos ØENS anbefaler vi derfor, at du som enlig tager aktiv stilling til, om nogen i din familie arver dig, og hvis ikke, om du så har det fint med, at Statskassen får arven, eller om det er nødvendigt med et testamente.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.

Ægtefæller

Er du gift og har børn, er arvelovens udgangspunkt, at den efterlevende ægtefælle arver halvdelen, mens børnene skal dele den anden halvdel.

Efterlader afdøde sig ikke børn, arver ægtefællen alene. Såfremt der er formuefællesskab i ægteskabet, vil det derfor betyde, at den efterlevende ægtefælle – såfremt afdøde ikke havde lavet testamente – efter et skifte af dødsboet vil modtaget ¾ af den fælles formue. Såfremt afdøde havde særeje, afhænger arvefordeling af, hvilken særejeform det er.

Er det nok at være gift, eller skal vi også have testamente?

Mange ægteskaber er sådan indrettet, at de fleste penge er bundet i aktiver, f.eks. hus, bil, sommerhus, værdipapirer eller lignende.

Når man som ægtefæller skal overveje at få udarbejdet et testamente, hænger det i høj grad sammen med, hvordan aktiverne er bundet samt hensynet til, at man som efterlevende skal komme godt videre og have de bedste økonomiske forudsætninger – særligt hvis der også er børn.

Uden testamente – og forudsat der ikke er særeje i ægteskabet – vil ægtefællen modtaget ¾ af fællesboet, mens børnene vil modtage ¼ til deling. Såfremt der er tale om mindreårige børn, vil pengene blive indsat i forvaltning, til barnet er 18 år.

Man skal altså overveje, om ens økonomi kan bære, at der skal betales en kontant arv til børnene, hvilket i værste fald kan betyde, at man som efterlevende skal sælge nogle aktiver – f.eks. huset. Den ikke-økonomiske konsekvens ved dette vil være, at familien mit i sorgen står overfor at måtte flytte fra det hjem, som ellers har været en tryg base.

Med et testamente er det muligt at sikre længstlevende (og indirekte også børnenes videre forsørgelse) ved at oprette et testamente, der bestemmer, at længstlevende skal arve mest muligt – svarende til 15/16 af fællesboet. Børnene vil da arve 1/16 ved førstafdødes død og modtage resten ved længstlevendes død.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.

Ugifte samlevende

Sandt eller falsk?

”Vi har levet sammen i mere end 2 år, så vi arver hinanden.”

Denne sætning er det, vi som oftest bliver mødt med, når vi taler med samlevende, og vi er så ærgerlige over, at det er den almindelige myte. For realiteten er, at samlevende aldrig arver hinanden uden at have oprettet et testamente.

Konsekvensen uden testamente er, at det er dine eventuelle børn, børnebørn, forældre eller søskende m.v. der arver dig og ikke din samlever, som du formentlig gerne ville have haft.

Samlevende har den mulighed at oprettet et udvidet samlevertestamente, hvorefter de opnår arveret ”som ægtefæller”.

Forudsætningen for at arve hinanden er, at man på dødstidspunktet:

  1. Opfylder betingelserne for at kunne indgå ægteskab, og
  2. Ikke har oprettet et andet udvidet samlevertestamente, og
  3. Havde fælles bopæl i de seneste 2 år forud for dødsfaldet, eller
  4. Man har eller har haft børn med hinanden eller venter et fælles barn.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.

Adoptivbørn og bortadopterede børn

Hvordan arven er for adopterede og bortadopterede børn er reguleret i særlig lovgivning.

Afgørende er blandt andet tidspunktet for adoptionen/bortadoptionen.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk, hvis du ønsker at vide mere om arvereglerne ved adoption og bortadoption.

Arveforskud

Ønsker du at give arveforskud, eller skal du modtage arveforskud, skal du være opmærksom på, at du måske skal betale boafgift og eventuel tillægsboafgift.

Det er derfor vigtigt, at man søger rådgivning i forbindelse med arveforskud.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.

Arveafkald

Som arving har du mulighed for at give arveafkald på forventet arv og på falden arv. Betingelserne for afkaldene er forskellige, og mulighederne ligeledes.

Afkald på forventet arv

Arveafkald på forventet arv kan gives indtil det tidspunkt, hvor den, du skal arve, er afgået ved døden.

Afkaldet kan gives med eller uden vederlag og kan gives for dig personligt eller også for dine efterkommere.

Afkald på falden arv

Når arven er falden betyder det, at den, du arver, allerede er afgået ved døden på tidspunktet, hvor der gives afkald.

Afkald kan ikke gives, hvis du har kreditorer, som vil have transport i arven eller gøre udlæg deri. Dette skyldes, at et afkald vil være at anse som kreditorunddragelse, og derfor kan arveafkaldet omstødes.

Ligesom ved afkald på forventet arv, kan du give afkald med eller uden vederlag og personligt eller også for dine efterkommere.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.

Tilmeld nyhedsbrev