Nyheder

Seneste nyheder fra ØENS

STILLINGSOPSLAG

ØENS søger: Talknuser med flair for IT, optimering og automatisering

26. marts 2021

HR-afdeling

Du tror på, at du kan gøre en forskel for dine kunder. Du kan regne, og regne den ud, men synes at regnskaber bør effektiviseres ned til mindste detalje – dit valgsprog er: Alt kan automatiseres. Du drømmer om at være selvstændig, men ved at tabet af god sparring, kolleger og daglige bordtennismakkere, simpelthen vil være for stort, så du søger det bedste af to verdener nemlig et veletableret hus i ryggen og en enorm portion frihed under ansvar. Og så har du et par års praktisk erfaring på bagen, efter dit studieliv.

Hos et af Danmarks mest toptunede og velsmurte Rådgivningshuse, er du den vigtige knast i tandhjulet, vi mangler.

ØENS Rådgivningshus vokser og det samme gælder vores travle Virksomhedsadministration. Derfor søger vi vores næste, dygtige Virksomhedskonsulent. Ønsker du at sætte dit præg på din egen hverdag og være en del af motoren i vores hastigt voksende team, så er det dig vi søger.

Hos ØENS Virksomhedsadministration, er vi et nyt, lille, men travlt, team af innovative, energiske, selvaktiverende og dejlige mennesker, og initiativ, kundevendt tilgang og selvdisciplin er afgørende faktorer for din succes. Ansættelsen er en nyoprettet stilling, og du er både udførende og skabende i at sikre, de allerbedste rammer for dig selv. Vi lytter til dig og din erfaring og vil desuden gerne lære dig alt vi ved – vi lægger ekstremt meget vægt på det gode kollegaskab, videndeling og samarbejde internt og på tværs af vores organisation.

Du er HD-R, Cand.merc.aud, Cand.merc.IT eller tilsvarende. Du kender kompleksiteten ved de små og mellemstore virksomheders regnskaber, du er en haj til IT og du har en mental rygsæk fuld af gode løsninger og muligheder for forbedringer, som du er klar til at dele med os og dine kunder.

Dine daglige opgaver tegner du oftest selv. De vil dog primært kredse omkring:

  • At udforme, udvikle og formidle regnskaber til dine kunder – primært i SMV-segmentet

Du er som person glad, arbejdsom og en god og social kollega. Du værdsætter jo det gode sammenhold. Du har drive, smittende arbejdsglæde og tager en god portion af det med på job, hver morgen. Og så ser du værdi i et kollegialt møde over et bordtennisbord eller en uformel, fælles fredagsfejring med bobler sammen med dine gode kolleger.

Hvad tilbyder vi til gengæld for din tid og dit engagement? Vi tilbyder dig chancen for at blive en del af ØENS succes. Vi giver et stærk videns-rygdækning, rare mennesker omkring dig, en lukrativ lønpakke, efter fortjeneste, gode uddannelses- og udviklingsmuligheder, frihed under ansvar og lejlighed til at arbejde hjemmefra i rigt omfang.

Virksomhedens succes er DIN succes. Vi giver point for initiativ. Vi giver tilmed point for at fejle. Vi er ikke vilde med, når man ikke prøver overhovedet, men prøver du, er der altså allerede point på tavlen. Det mener vi er god stil og den muld, der får mennesker til at lære, trives og gro.

Nysgerrig? Vi har en ledig stol med dit navn på, der blot venter på dig. Send din ansøgning hurtigst muligt. Hellere i dag end i morgen – vi ser frem til at høre fra dig!

Ansøg her

Tilmeld nyhedsbrev