Nyheder

Seneste nyheder fra ØENS

ØENS rådgiver A/B Klosteret i omfattende vinduesrenovering

På hjørnet af Bragesgade og Nannasgade i hjertet af Nørrebro, bag den fine murstensmur med smedejernsgitter, ligger andelsboligforeningen Klosteret. Andelsboligforeningen holder til i en smuk og gammel bygning opført i starten af 1900-tallet. Bygningen med de mange finurlige detaljer og fornemme byggestil har en høj såkaldt bevaringsværdi på 2 – en værdi, der kun tilskrives bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorier og håndværksmæssige udførelse, er fremtrædende eksempler inden for deres slags.

De første stilladser er sat op og A/B Klosteret har således taget de indledende spadestik i en omfattende vinduesrenovering og en sætningsskadeudbedring. ØENS er byggesagsadministrator på byggeprojektet. Renoveringen er ganske omfattende. Bygningen er bevaringsværdig og dét kræver, at materialer udskiftes til noget tilsvarende det eksisterende. I dette projekt betyder det eksempelvis, at beslag og hjørnebånd skal specialfremstilles i en smedje, da disse ikke kan erhverves som standardvarer. En spændende og udfordrende byggesag.

ØENS arbejder i renoveringsprocessen sammen med rådgivende ingeniørfirma Bang & Beenfeldt A/S og hovedentrepenør Raadvad Maleren. Vi glæder os til at følge med i renoveringen af den smukke, bevaringsværdige bygning. Og vi glæder os til at bistå A/B Klosteret gennem hele forløbet.

Overvejer du og din boligforening også at søsætte et større byggeprojekt? Og har I brug for professionel byggesagsrådgivning under hele processen? Hos ØENS forstår vi, at en byggesag kan være en stor udfordring. Som bestyrelse i en foreningsejendom varetager man typisk opgaverne ulønnet ved siden af sit eget job, og det er ikke sikkert, at man selv besidder den administrative- eller tekniske viden omkring varetagelse af en byggesag. Hos ØENS har vi gennem årene opbygget bred erfaring med udførelse af byggesager i foreningsejendomme. Vi forstår, hvordan en byggesag bedst bliver søsat, og hvordan den kommer i land igen. Og vi er med hele vejen – fra idéudvikling til afleveringsforretning. Kontakt ØENS byggesagsadministrator Karina Bertram Bjaarnø på telefon (+45) 3234 0163 eller på mail kb@oadv.dk til en uforpligtende snak om, hvordan vi bedst kan hjælpe dig og din forening i mål med jeres kommende byggeprojekt.

Tilmeld nyhedsbrev