STUD.JUR SØGES

STUD.JUR. SØGES

Er du færdig med andet år på dit jurastudie? Er du struktureret, selvkørende og har du eventuelt erfaring med at arbejde på et advokatkontor, en retshjælp eller lignende? Så er du måske ØENS nye stud.jur.

Hvad skal du lave?

Du skal blandt andet arbejde med lejeret, fast ejendom, inkasso, familieret og arveret. Derudover skal du blandt andet:

  • Søge information
  • Foretage lettere sagsfoberedelse
  • Producere udkast til processkrifter, ekstrakter og materialesamlinger
  • Udarbejde responsa og notater
  • Møde i fogedretten
  • Andre ad hoc-opgaver

Hvornår skal du arbejde?

  • Du skal kunne arbejde inden for tidsrummet 8.30-16.00 ca. 15 timer om ugen
  • Du skal kunne starte 1. februar 2019
  • Samtaler afholdes i uge 3 og 4.

Hvad tilbyder vi dig? 

  • Selvstændighed
  • Indflydelse
  • Ansvar
  • Pionérånd
  • Praktisk erfaring
  • ØENS (måske landets) bedste kollegaer

I rollen som stud.jur. i ØENS er du visionær, fleksibel og grundig med dine opgaver. Æstetik er vigtig for dig, og du efterlader aldrig en halvfærdig opgave eller udviser en halvhjertet indsats – det er nemlig en æressag for dig at være bedst på dit felt. Du taler og skriver fejlfrit dansk og har gerne praktisk eller teoretisk erfaring med lejeret og/eller inkasso. Relevant erfaring fra lignende stilling og dokumenterede præstationer vil være en fordel, men den rette kandidat bliver valgt på holdninger, lyst til at lære, personlighed og potentiale - frem for tidligere meritter alene.

Hos ØENS gør vi, hvad vi siger, og siger, hvad vi gør. Vi tror på frihed under ansvar og på, at man kommer længst med ærlighed – altid. Derfor vil du her opleve frihed under ansvar, nærværsledelse og formaliseret vidensdeling i stort omfang. Virksomhedens succes er din succes, så du påtager dig din del af ejerskabet for fremtiden ved altid naturligt og aktivt at markedsføre den idé, du brænder for.

Er du nysgerrig? Vi har et ledigt skrivebord, der venter på dig. Ring til personaleansvarlig Ida Gudmundsson på telefon (+45) 3246 4632, hvis du vil vide mere om stillingen, eller send din ansøgning til hr@oadv.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

ØENS er et samarbejde mellem ØENS Advokatfirma, ØENS Ejendomsadministration og ØENS Virksomhedsadministration. Virksomhederne deler dejlige, åbne og lyse lokaler på Lergravsvej, Amager. Vi dyrker og værdsætter den gode stemning med medindflydelse og ejerskab, da vi tror på, at glade medarbejdere er gode medarbejdere. Og det virker – på kontoret sørger dine fremtidige 43 loyale og engagerede kolleger hver eneste dag for at gøre en forskel for vores kunder og hinanden – det er det, vi kalder rådgivning i øjenhøjde.

Tilmeld nyhedsbrev