kundeservicemedarbejder, receptionist, job, kundecenter, øens, amager

Empatisk og løsningsorienteret kundeservicemedarbejder til vores nye kundecenter

Andre ledige stillinger

Læs mere

Kontakt os

+45 32 46 46 46 info@oadv.dk SKRIV TIL OS

Vil du være en del af vores nyoprettede kundecenter?

ØENS Rådgivningshus, anerkendt som en af Danmarks Bedste Arbejdspladser®, omdanner nu vores reception til et professionelt kundecenter og søger derfor en passioneret og rutineret kundeservicemedarbejder, gerne med erfaring inden for ejendomsadministration.

Her får du en central rolle i et team, hvor både personlig og faglig udvikling er i fokus, og hvor din ekspertise bliver afgørende for vores fortsatte succes.

Vi leder efter en empatisk og løsningsorienteret kundeservicemedarbejder, der brænder for god kundeservice og sikrer, at vores kunder og lejere får en tryg, smidig og effektiv oplevelse – hver eneste gang.

Arbejdsopgaver

  • Varetage førstehåndskontakt via telefon og e-mail og sikre hurtig, venlig og korrekt rådgivning
  • Betjene og fordele henvendelser i diverse indbakker – sortere, besvare eller videresende til rette kollega
  • Håndtere forespørgsler om betalinger – udsende/afklare indbetalingskort, lejereguleringer, ind- og udtræden af lejekontrakter, samt indledende dialog om ledige lejemål m.v.
  • Informere om fremvisninger, boligannoncer og kontaktprocedurer
  • Koordinere gæstebesøg, modtage leverancer og understøtte ØENS daglige drift (post, scanning, logistik)

Læs historier og medarbejdercases fra nogle af ØENS skønne (og måske dine kommende!!) kolleger her.

En typisk hverdag

Som kundeservicemedarbejder besvarer du telefoner og e-mails, hjælper kunder og lejere med praktiske og juridiske spørgsmål om f.eks. opsigelser, ind- og udflytninger, og tager imod gæster og leverancer – kort sagt, du er som kundeservicemedarbejder et centralt omdrejningspunkt for service og drift.

Vi søger dig, som

  • Kan samarbejde, kommunikere og håndtere konflikter på en konstruktiv måde. Størstedelen af vores kommunikation foregår på dansk, så det er vigtigt, at du mestrer dét både mundtligt og skriftligt.
  • Har erfaring med kundeservice og/eller administration og er tryg i Office-pakken
  • Sætter pris på vidensdeling og kontinuerlig læring
  • Trives med ansvar, arbejdsglæde og et tæt samarbejde på tværs af huset

Om ØENS:

ØENS har specialiseret sig i ejendoms- og virksomhedsadministration samt juridisk rådgivning. Vores historie er præget af vækst, samarbejde og sammenhold – og vores vision er klar: personlig rådgivning i øjenhøjde.

Vi er stolte af at være transparente og af at informere vores kunder grundigt og ordentligt.

Vil du lære os bedre at kende? Læs mere om, hvorfor ØENS Rådgivningshus er en af Danmarks Bedste Arbejdspladser®.

Hvad vi tilbyder dig som kundeservicemedarbejder

  • Et inspirerende arbejdsmiljø med specialister og eksperter tæt omkring dig
  • Personlig udvikling gennem både interne og eksterne uddannelsesmuligheder
  • Frihed under ansvar
  • En omfattende oplæringsplan for dine første 10 dage
  • Massage, pensions- og sundhedsforsikring samt madordning

Er du nysgerrig? 

Vi har et ledigt skrivebord, der venter på dig (vores kommende skønne kundeservicemedarbejder). Ansøg via linket herunder – vi glæder os til at byde dig velkommen i ØENS teamet.

ANSØG HER