
Er du Controller? Og har du erfaring inden for forenings- og/eller investeringsadministration? Så er det måske dig, vi søger!
Vi er i den lykkelige situation, at vi fortsætter med at ekspandere, hvorfor vi nu har brug for dine hænder – og talknusende hjerne – til at løse alkens opgaver for vores mange skønne kunder.
Vi søger dig, der har erfaring som controller inden for forenings-/investeringsadministration. Du skal brænde for at gøre hverdagen smidig for dine kollegaer og vores kunder, der som oftest er bestyrelsesmedlemmer eller ejendomsinvestorer.
Arbejdsopgaverne: Du får din egen portefølje, der skal controlles fra A-Z.
Om ØENS: Vores mission er at tilbyde økonomiske og juridiske rådgivnings- og administrationsydelser til hhv. ejendomme, SMV og private i Danmark. Vi værner om vores fællesskab og vidensdeling, vi prioriterer at bruge tid sammen både på arbejdet og i fritiden. Når vi er glade og trygge, yder vi den bedste service til vores kunder. ØENS har sit eget akademi, og derved sikrer vi at du altid er opdateret på viden og udvikling.
Se her hvorfor ØENS Rådgivningshus er én af Danmarks Bedste Arbejdspladser her.
En typisk hverdag: Du vil modtage daglige opgaver fra kunderne, og du vil I samarbejde med dine controllerkollegaer og vores dygtige ejendomsadministratorer, løse dem. Du har selv den direkte kontakt til investeringskunden og arbejder tæt sammen med administrator i foreningsregi.
Du som controller-kandidat: Det er vigtigt, at du har gode samarbejds- og kommunikationsevner. Du kan selvstændigt indhente viden og information og du formår at sparre med vores fageksperter og omsætte dette til løsninger, beskrivelser og forbedringer til gavn for vores kunder og processer. Vi vægter at vi bliver ved med at opretholde ’best practice’ og at vi lærer af hinanden på tværs. Her vil du spille en vigtig rolle ved at vidensdele med dine kollegaer.
Læs historier og medarbejdercases fra nogle af ØENS skønne (og måske dine kommende!!) kolleger her.
Din baggrund kan være:
- Økonomiekspert inden for investerings- og udlejningsejendomme.
- Økonomiekspert inden for foreningsadministration.
Hvad tilbyder vi:
- Et fagligt inspirerende miljø, præget af specialister og eksperter indenfor deres felt
- Personlige udviklingsmuligheder i form af såvel interne som eksterne undervisningsmoduler og kurser
- Frihed under ansvar, fleksible arbejdspladser og mulighed for hjemmearbejde
- Grundig oplæringsplan for de første 14 dage
- Massage, pensions- og madordning
- Et solidt socialt miljø, hvor vi vil hinanden
Nysgerrig? Vi har et ledigt skrivebord, der blot venter på dig. Send din ansøgning hurtigst muligt.
Vi ser frem til at høre fra dig!
ANSØG HER