fbpx

Nyheder

Seneste nyheder fra ØENS

STILLINGSOPSLAG

Hjælpsom og ordentlig Finance Assistent søges til ØENS Rådgivningshus

13. januar 2022

HR-afdeling

ØENS Rådgivningshus vokser og det samme gør vores regnskabsafdeling, nærmere bestemt Virksomhedsadministrationen, der er fuld af dygtige, kloge og vidende medarbejdere. Flere af dem endda reelle blæksprutter. For de har mange bolde i luften. Vi vil derfor gerne hjælpe dem til en bedre, og nemmere hverdag, det har de fortjent, og derfor søger vi dig, der kan assistere dem med de daglige bogholderi- og controlleropgaver, internt i huset. Da det er en nyoprettet funktion, får du rig lejlighed til selv at skabe din hverdag. Vi er der dog, og støtter dig. Vi har nemlig hinandens ryg. Altid.

Du er regnskabskyndig og har 3-5 års erfaring. Du er hjemmevant i E-conomic og Excel. Derudover synes du at automatisering af de mere enkle bogholderiopgaver, giver mening, og du kan lide at forbedre og gøre tingene nemmere. Hver eneste dag. Du taler og skriver dansk, er grundig, lærenem og kan lide at arbejde selvstændigt. Samtidig har du et godt humør, en stor energi og er ikke bange for at kaste dig ud i nye opgaver.

Hvad skal du lave? 

Du skal bistå vores CFO med alskens rapportering. Derudover vil du hjælpe vores tre konsulenter i virksomhedsadministrationen, i dagligdagen. Så du understøtter og får ansvar for egne opgaver, som blandt andet omfatter:

  • Debitor-, kreditor- og finansbogholderi
  • Momsafstemning samt indberetning heraf
  • Lønkørsel
  • Måneds-, kvartals- og årsafslutning samt klargøring til revisor

Hvad tilbyder vi dig?

  • Udvikling – og masser af faglig viden
  • God og uformel omgangstone
  • Et moderne miljø, hvor digitalisering og automatisering af arbejdsopgaver, er en del af hverdagen
  • Øens (måske landets) allerbedste kolleger!

Arbejdstid: 37 timer ugentligt.

Hvornår? Snarest muligt.

Hos ØENS gør vi hvad vi siger, og siger hvad vi gør. Vi tror på frihed under ansvar og, at man kommer længst med ærlighed – altid. Derfor vil du her opleve frihed under ansvar, nærværsledelse og formaliseret videndeling i stort omfang.

Nysgerrig? Vi venter lige på dig, så send din ansøgning, CV m.m. til os hurtigst muligt.

Ansøg her

ØENS Rådgivningshus er et samarbejde og forretningsfællesskab mellem ØENS Advokatfirma, ØENS Ejendomsadministration og ØENS Virksomhedsadministration. ØENS er professionel rådgivning og dit naturlige førstevalg, når du har brug for en advokat eller skal have administreret, drevet og udviklet en ejendom, en andels- eller ejerforening eller en virksomhed.

ØENS beskæftiger mere end 70 kvalificerede medarbejdere med speciale inden for alle juridiske områder og ejendomsadministration, –drift og –udvikling. Hos ØENS har vi en ambition om altid at tilbyde personlig rådgivning i øjenhøjde. For os er gennemsigtighed afgørende – og vi sørger derfor altid for, at vores kunder og klienter er grundigt informeret og føler sig tilstrækkeligt oplyste.

ØENS tager aktivt del i lokalsamfundet. Hvorfor? Fordi vi mener, at vi som virksomhed har et ansvar. Vi støtter foreningslivet i lokalområdet på Amager med sponsorater, vi yder pro bono-arbejde og vi stiller os gladeligt til rådighed i forbindelse med uddannelses-, traineeforløb og praktikker.

Tilmeld nyhedsbrev