Nyheder

Seneste nyheder fra ØENS

STILLINGSOPSLAG

Advokat med ønske om at blive partner, samt konkurrencedygtige arbejdstider og løn

4. august 2021

HR-afdeling

ØENS Advokatfirma er i rivende udvikling og søger i den forbindelse en advokat, der har et ønske om medejerskab i en advokatforretning, som tilbyder såvel konkurrencedygtige arbejdstider som løn.

Hos ØENS Advokatfirma er vi handlekraftige og selvaktiverende, hvorfor struktur, mod og selvdisciplin er afgørende faktorer for din succes. Vores rådgivning er præcis, relevant og praktisk anvendelig. Du vil få en direkte og tæt kontakt til klienterne og en unik mulighed for specialisering, som en uundværlig del af et stærkt team.

Vi søger

Du er advokat, der brænder for at have fokus på erhvervsklienter, særligt inden for selskabsretten, entrepriseretten og lejeretten – eller bare ét af områderne. ØENS Advokatfirma beskæftiger sig i øvrigt med sager inden for fast ejendom, så det er et plus, men ikke et krav, at du tillige har kendskab til fast ejendom. Når du skal arbejde med vores erhvervsklienter, kræver det, at du er detaljeorienteret og kreativ for at kunne tænke ud af boksen og se sagerne fra flere vinkler.

I forhold til selskabsretten forestiller vi os, at du skal arbejde med følgende områder:

  • Selskabsret generelt
  • M&A
  • Rekonstruktion af virksomheder

Inden for entreprisen- og lejeretten forestiller vi os, at du skal beskæftige dig med følgende:

  • Rådgivning af udlejere og erhvervslejere i forhold til indgåelse af lejekontrakter
  • Entrepriseret
  • Regulering af husleje
  • Opsigelse- og ophævelsessager
  • Huslejenævnssager og retssagsbehandling

Vi tilbyder

Vores fornemste opgave er at yde værdiskabende rådgivning til vores klienter. Det er en opgave, som vi kun kan løse, hvis vores medarbejdere trives og har de rette kompetencer. Derfor tilbyder vi yderst konkurrencedygtige arbejdstider, hvor work/life-balance er i fokus, samtidig med en gunstig lønstruktur, hvor du får en fast andel af din omsætning, mens der ligeså i lønstrukturen er indarbejdet faktorer, der sikrer udvikling af den enkelte medarbejder, såvel som forretningen som helhed, for alles bedste.

Hvis du udviser drive, fremdrift samt viljestyrke, og vi i øvrigt er det rette match for hinanden, kan ØENS tilbyde partnerskab i advokatforretningen, hvorved du, som en del af ØENS, påtager dig din del af ejerskabet for fremtiden, ved altid naturligt og aktivt at markedsføre den idé du brænder for. Selvom vi allerede ser os selv som en moderne, digitalt tidssvarende virksomhed, er vi altid åbne for de nye, gode idéer. En stærk forretningsorienteret og forbedrende tilgang vil derfor være et markant fortrin. Også advokater uden ønske om medejerskab opfordres til at søge stillingen.

Din nye arbejdsplads

ØENS er et samarbejde mellem ØENS Advokatfirma, ØENS Ejendomsadministration og ØENS Virksomhedsadministration, der samlet går under betegnelsen ØENS Rådgivningshus. ØENS yder professionel rådgivning og er det naturlige førstevalg, når du har brug for en advokat eller skal have administreret, drevet og udviklet en ejendom, en andels- eller ejerforening eller en virksomhed. ØENS beskæftiger 60 kvalificerede medarbejdere med speciale inden for mange juridiske områder samt ejendomsadministration, -drift og -udvikling. Hos ØENS har vi en ambition om altid at tilbyde personlig rådgivning i øjenhøjde.

Vi glæder os til at høre fra dig

Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-ansvarlig Ida Gudmundsson på telefon 3234 0165. Ellers kan du blot ansøge via linket.

Når du søger en stilling hos ØENS, bliver din ansøgning behandlet af vores ansættelsesudvalg. Sørg for at sende relevant dokumentation sammen med din ansøgning, så du giver os det bedst mulige grundlag for at vurdere din ansøgning.

Ansøg her

Tilmeld nyhedsbrev