Basisadministration

Basisadministration er et alternativ til vores standard administrationspakke og egner sig til de mindste andelsboligforeninger.

Basisadministration er for jer, der har brug for hjælp med opkrævninger og bogføring i foreningen, mens bestyrelsen selv tager sig af henvendelser fra foreningens medlemmer i det daglige.

Bestyrelsesarbejdet bliver lettere med Basis-pakken, der indeholder adgang til ProBo med tilhørende dokumentarkiver, kommunikationsplatform og digital regningsgodkendelse samt adgang til dagligt opdaterede data om foreningens økonomi.

Den daglige kontakt mellem bestyrelse og administrator sker primært pr. mail. Vores basiskunder serviceres af et administratorteam, hvilket sikrer, at I altid kan komme i kontakt med os.

Basis-pakken indeholder:

  • Løbende opdatering af foreningens medlemsoversigt ved ind- og fraflytninger, herunder meddelelse til forbrugsmålerfirma
  • Håndtering af andelshandler, herunder udarbejdelse af overdragelsesdokumenter, kontrol af tingbog, afregning af pant m.v.
  • Afstemning og afregning af forbrugsregnskaber for varme og/eller vandregnskaber, når disse er udarbejdet af forbrugsregnskabsfirmaet
  • Opkrævning af medlemmers løbende betalinger til foreningen (boligafgift/fællesudgifter/aconto-bidrag) samt opfølgning på evt. manglede betalinger
  • Betaling og bogføring af foreningens udgifter og indbetalinger
  • Daglig opdateret økonomirapportering til bestyrelsen
  • Afstemning af samtlige konti og revisionsmateriale til foreningens revisor til brug for opstilling og revision af foreningens årsregnskab
  • Håndtering af andelsforeningens digitale medarbejdersignatur og digitale postkasser

Basiskunder får samtidig adgang til vores storkundefordele hos bl.a. banker og kreditforeninger samt forsikringsselskaber. Vi hjælper også gerne med afholdelse af generalforsamlingen og andre opgaver, hvis der skulle opstå behov for det. Dette vil ske til en på forhånd aftalt pris pr. opgave.

Vi sørger for løbende at holde bestyrelsen informeret, når der f.eks. sker ændringer i lovgivning, eller der er andre relevante informationer.

Tal med en specialist på området

Bjørn Weber ØENS Ejendomsadministration
Boligforening
Bjørn Weber
Direktør, partner
Nedim Husic ØENS Ejendomsadministration
Boligforening
Nedim Husic
Administrationschef (EA), partner