Nyheder

Seneste nyheder fra ØENS

Derfor bør du skrive et testamente

Der findes i dag mange forskellige familiekonstellationer med dine, mine og vores børn, og derfor kan det nemt føles som en jungle, når du vil forsøge at navigere i spørgsmålene om, hvem der arver hvem, hvornår og hvordan. Der findes selvfølgelig en arvelov, og dén vil afgøre, hvordan din arv engang bliver fordelt, hvis du ikke selv tager stilling og får udarbejdet et testamente. Men hvorfor overhovedet lave et testamente? Er arvelovens regulering ikke tilstrækkelig?

Vi har alle hørt beretninger om, hvordan familier er endt i ulykkelige situationer, fordi der opstod uenighed om en arv. Uvenskaber som disse kan undgås med ét simpelt dokument. Så simpelt er det selvfølgelig ikke, for det kan være ganske svært at forholde sig til, hvad der skal ske når man ikke er her mere. Det er en ubehagelig tanke – men det kan være en aldeles kærkommen hjælp for de efterladte.

Den bedste måde at sikre sig, at ens sidste vilje sker, er at udarbejde et testamente. Alle bør i princippet skrive et testamente, men der er selvfølgelig situationer og familiekonstellationer, hvor testamentering kan være særlig nødvendig. Det kan eksempelvis være i situationer med ugifte samlevende – både med fællesbørn og/eller børn fra tidligere forhold, enlige uden børn, personer med fast ejendom i udlandet, sammenførte familier, forældre med mindreårige børn og forældre til adopterede børn.

Det kan være meget forvirrende og indviklet at navigere i arvereglerne, og derfor kan det være en god idé at søge råd hos en advokat med overblik over de mange regler og formalia. Et testamente skal nemlig udføres juridisk korrekt, før det kan betragtes som gyldigt. For overblikkets og sikkerhedens skyld kan det altså være en rigtig god idé at alliere sig med en advokat.

Hos ØENS står vi meget gerne til rådighed, hvis du ønsker at oprette et testamente. Vi mener, at et testamente er et personligt anliggende – og derfor sætter vi hos ØENS en ære i at møde dig, der hvor du er, så vi sammen sikrer, at din arv i fremtiden vil blive fordelt efter netop dine ønsker. Har du spørgsmål eller brug for hjælp i forbindelse med arv og testamente, er du meget velkommen til at kontakte ØENS advokatfuldmægtig Lasse B. Plambeck, der har specialiseret sig i familie- og arveret, på telefon (+45) 3246 4649 eller på mail lbp@oadv.dk.

Tilmeld nyhedsbrev