Christian er advokatfuldmægtig hos ØENS Advokatfirma. Han yder juridisk rådgivning inden for et bredt spektrum af sagsområder med et særligt fokus på erhvervsretlige sager.
Christian har særligt erfaring inden for selskabsretlige forhold, herunder stiftelser, omdannelser, omstruktureringer, ejer- og direktørforhold m.v. Christian rådgiver herudover om ansættelsesretlige- og immaterialretlige forhold.
Christian er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet og har flere års erfaring med erhvervsretlige forhold fra andre advokatkontorer, heriblandt Advodan, Bech-Bruun, Mazanti-Andersen og Németh Sigetty. Ved siden af arbejdet hos ØENS underviser Christian på Københavns Universitet i det formueretlige fag Tings- og Kreditorret.
Privat bor Christian på Nørrebro. I sin fritid bruger Christian gerne tiden på musik som udøvende musiker samt træning og investering. Imellem disse interesseområder bruges tiden med familie og venner.