Boliglejeret

Lejeret

Læs mere

Kontakt os

+45 32 46 46 46 info@oadv.dk SKRIV TIL OS

Udlejer du din beboelsesejendom eller din lejlighed privat, kan der opstå situationer, hvor advokatbistand kan blive nødvendigt.

Lejeloven beskytter som udgangspunkt altid lejer, det kan derfor være en god idé at få en advokat til at bistå med udlejningen, selv om der ikke er opstået en tvist.

Hos ØENS er det vores erfaring, at du med fordel allerede kan have en advokat på fra starten af udlejningen helt frem til slutningen af lejeforholdet. Vi tilbyder vi hjælp med flere lejeretlige forhold inden for boliglejeretten.

Udfærdigelse af lejekontrakt

Selv om der ikke i Danmark er krav om, at der udarbejdes en lejekontrakt, er det vores erfaring hos ØENS, at det altid vil være en fordel. Med en lejekontrakt undgår man fremtidige stridigheder og har et klart og solidt fundament for et godt lejeforhold.

Lejekontrakten er særlig vigtig for dig som udlejer, da lejeloven primært beskytter lejer. Som udlejer stilles der således store krav til de lejekontrakter, der indgås, da der er meget strenge regler for, hvad udlejer kan tilføje i en lejekontrakt. For eksempel er der bestemte regler, der kan fraviges i lejekontraktens § 11, men dette gælder kun få og helt specifikke regler.

Hos ØENS står vi klar til at rådgive, gennemgå eller udfærdige en lejekontrakt, så den opfylder alle krav og tilgodeser dig som udlejer bedst muligt.

Huslejens størrelse

I Danmark findes der mange regler for, hvordan husleje skal fastsættes ved udlejning. Disse er bl.a.:

  • Omkostningsbestemt leje
  • Det lejedes værdi
  • Markedsleje

Problemet med ovenstående er, at man ikke bare kan vælge frit mellem disse tre principper, da det er lejemålets forhold på forskellige datoer, der afgør hvordan lejen kan fastsættes.

Hos ØENS tilbyder vi at hjælpe dig med at få fastsat lejen korrekt og på den måde undgå tvister med lejer.

Tidsbegrænsede lejekontrakter

Du har sikkert hørt om eller er selv stødt på, at lejekontrakter har været tidsbegrænsede for en årrække, eller måske har du hørt den almindelige misforståelse om, at man kun må tidsbegrænse i 2 år.

Ønsker du at have en tidsbegrænsning på din lejekontrakt, kræver lovgivningen, at du har en gyldig grund til at tidsbegrænse lejemålet. Hvad der er en gyldig grund, kan variere meget, hvorfor vi hos ØENS står klar til at hjælpe dig med at udarbejde en tidsbegrænsning, der lever op til lovgivningen.

Opsigelse

Ønsker du at opsige eller ophæve lejer, skal du først og fremmest være opmærksom på, at der er forskel på at opsige og ophæve, samt at der gælder særlige regler for begge tilfælde.

Udlejer du din ejerlejlighed eller et enfamiliehus, har du som udgangspunkt mulighed for at opsige din lejer med 1 års varsel, hvis du selv ønsker at bo i ejerlejligheden eller huset. Dog stilles der krav til, at opsigelsen er rimelig, hvilket vil sige, at lejer og udlejers forhold opvejes over for hinanden, hvorefter man vurderer, om opsigelsen er rimelig.

En sådan opsigelse kan hurtigt blive uoverskuelig. ØENS kan hjælpe dig i denne proces, så du på bedste vis kan få din lejlighed/hus tilbage til egen benyttelse.

Udlejer du derimod et værelse i din bolig, kan du som udgangspunkt frit opsige lejer med 1 måneds varsel. Men lejer du efterfølgende værelset ud til en højere leje, kan opsigelsen blive gjort ugyldig. Hos ØENS anbefaler vi derfor, at du modtager hjælp til en sådan proces.

Reglerne om opsigelse kan nemt virke uoverskuelige og besværlige, men skal altid følges ned til mindste detalje, hvorfor vi hos ØENS står klar til at hjælpe dig på området.

Ophævelse

Har din lejer ikke betalt sin leje til tiden,  ødelagt lejemålet eller på anden måde misligholdt sin lejekontrakt, kan en ophævelse være værd at overveje. Lejeloven indeholder dog en lang række krav til en sådan ophævelse, bl.a. krav om en skriftlig ophævelse og mulighed for inden for 14 dage at betale den manglende leje, hvis der er tale om betalingsmisligholdelse.

En sådan skriftlig opsigelse kræver derudover yderligere krav, bl.a. korrekte lovhenvisninger og overholdelse af 14 dages-fristen.

Hos ØENS anbefaler vi derfor, at du kontakter os, hvis du ønsker at ophæve din lejer, så vi på bedst mulig måde kan hjælpe dig med at få lejeren ud af lejemålet.

Tal med en specialist på området

Søren Saaby Hansen ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Søren Saaby Hansen
Advokat (L), partner