Sådan foregår en retssag

Relaterede nyheder

Læs mere

Kontakt os

+45 32 46 46 46 info@oadv.dk SKRIV TIL OS

Hvis man aldrig har været til stede under et retsmøde, er det ganske almindeligt og forståeligt, at man sidder inde med en lang række spørgsmål – for hvordan foregår en retssag egentlig? ØENS Advokatfirma guider dig trin for trin igennem en typisk retssag.

  • Vi mødes foran retsbygningen senest et kvarter før retssagens begyndelse. Du bør være opmærksom på, at der i de fleste retsbygninger er sikkerhedskontrol med metaldetektor, og at der derfor kan være kø. Så kom i god tid.
  • Selve retslokalet bliver oftest først låst op ganske kort tid før retssagens begyndelse. Det er muligt at vente foran lokalet. Bemærk, at der altid står et ledigt mødelokale til rådighed, hvor man kan drøfte sagen med sin advokat, uden at modparten eller andre kan lytte med.
  • Når retssalen bliver låst op, sætter man sig på sin plads(se illustration nederst i artiklen). Det er tilladt at sidde med en notesblok, et glas vand etc. Mobiltelefonen skal være slukket. Når dommeren kommer ind i lokalet, rejser man sig op og venter på, at dommeren enten selv har sat sig eller giver lov til dette. Dommeren vil herefter bede om at få præsenteret de fremmødte parter og advokater. Nogle dommere ridser kort sagens faktum op.
  • Herefter vil dommeren give ordet til sagsøgers advokat, der forelægger sagen. Forelæggelsen er en gennemgang af sagens bilag, hvor centrale dele læses op. Hvis sagsøgtes advokat har noget at tilføje, vil denne supplere undervejs.
  • Nu vil dommeren typisk bede sagsøger om at tage plads i vidneskranken for at afgive forklaring. Dommeren vil starte med at oplyse, at man som part ikke har pligt til at udtale sig, men at man, såfremt man gør, har pligt til at tale sandt.
  • Herefter giver dommeren ordet til sagsøgers advokat, der nu vil stille spørgsmål til sagsøgte. De øvrige parter, undtagen dommeren, må hverken afbryde, stille spørgsmål eller forsøge at kommunikere med den, der afgiver forklaring. Herefter er det sagsøgtes advokat tur til at stille spørgsmål til sagsøgte. Man kan naturligvis kun svare på det, man kan huske. Når forklaringen er overstået, er det sagsøgtes tur. Her er det sagsøgtes advokat, der får ordet.
  • Herefter vil eventuelle vidner blive indkaldt. Vidner skal vente uden for retslokalet og må ikke høre parternes forklaringer. Det er den advokat, der har indkaldt vidnet, der får lov til at spørge først.
  • Efter vidneforklaringerne er det advokaternes tur til at procedere. Det er igen sagsøgers advokat, der begynder med sit indlæg om, hvorfor sagsøger skal have medhold. Herefter vil sagsøgtes advokat procedere for sagsøgtes medhold i sagen. Hvis sagsøgtes indlæg giver anledning til yderligere, har sagsøgers advokat mulighed for at fremlægge et sidste indlæg – det samme har sagsøgtes advokat. Det er ikke tilladt at afbryde eller kommentere under proceduren. Du må dog gerne skrive en note på et stykke papir til din egen advokat, hvis der er noget, du mener denne skal vide omkring modpartens procedure.
  • Når advokaternes procedurer er ovre, vil dommeren enten votere, komme med sin tilkendegivelse eller optage sagen til dom. En tilkendegivelse er en mundtlig forklaring fra dommeren, hvor han/hun fortæller, hvad resultatet vil blive. På baggrund heraf kan parterne slutte sagen som beskrevet af dommeren eller bede om en dom. Det er nødvendigt at få en døm, hvis man ønsker at anke sagen.

Kontakt advokatfuldmægtig Lisa Lykke, hvis du har spørgsmål til hvordan din retssag skal foregå.

Kontakt en af ØENS specialister

Lisa Lykke-Kielberg, Advokat, ØENS Advokatfirma
Advokatfirma
Lisa Lykke
Advokat, associeret partner