Køb og salg af virksomhed

Køb og salg af virksomhed

ØENS Advokatfirma yder rådgivning til købere og sælgere af små og mellemstore virksomheder.

Vi rådgiver både i forberedelsen og salgsmodningen af et selskab og yder købere eller sælgere rådgivning om strukturen for en virksomhedsoverdragelse, planlægning af salgsprocessen og udførelse af eventuel juridisk due diligence.

Vi bistår også i forhandlingerne og udarbejder de relevante kontrakter.

Læs mere nedenfor om de forskellige kontrakter.

Processen med køb eller salg af en virksomhed, næsten uanset størrelse, er som regel en ret intens proces, der strækker sig over længere tid, og som bølger frem og tilbage i takt med, at stadig flere og flere oplysninger om virksomheden og dens forhold kommer for dagen.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Fusion

Ved en fusion overdrages alle aktiviteter og forpligtelser fra et selskab til et andet selskab, eller to eller flere selskaber sammensmeltes til ét selskab.

En vandret fusion er en fusion mellem selskaber, der ikke indgår i et moder-datterselskabsforhold. Disse fusioner anvendes således normalt, når to tidligere konkurrerende selskaber fusioner til ét fælles selskab.
En lodret fusion er en fusion, hvor et datterselskab fusioneres op i et moderselskab. Ved en omvendt lodret fusion fusioneres et moderselskab ned i et datterselskab. Disse fusioner anvendes således normalt som koncerninterne fusioner.

Ved en fusion sker der såkaldt universalsuccession, hvorved samtlige rettigheder og forpligtelser overgår til det fortsættende selskab eller det nye selskab, der skabes som led i fusionen.
Fusioner kan gennemføres med beskatning eller som skattepligtige fusioner.

Fusioner planlægges og gennemføres i samarbejde mellem ØENS Advokatfirma og et af de fusionerende selskabers revisor.

Der skal normalt udarbejdes en række dokumenter for de to fusionerende selskaber og en række dokumenter, der skal forelægges for generalforsamlingen i de fusionerende selskaber. Gennemførelsen af en fusion er således relativ ”papirtung”, som der er muligheder for at gennemføre på en ”light” måde blandt mindre selskaber i en koncern eller holdingselskabsstruktur.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk  for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Due Diligence

Nedenfor er opstillet nogle af købers væsentligste opmærksomhedspunkter i forbindelse med erhvervelse af en virksomhed.
Købers (eller købers rådgiveres) undersøgelse af disse forhold kaldes en juridisk due diligence og en juridisk due diligence rapport er en slags juridisk tilstandsrapport på en virksomheds væsentligste forhold.
En juridisk due diligencerapport afdækker således eventuelle juridiske uhensigtsmæssigheder, fejl og mangler, risici mv., der er relevante i forbindelse med overvejelse om og forhandlinger af køb af en virksomhed.
I større virksomhedsoverdragelser er der oftest f.eks. finansiel due diligence, skattemæssig og it-mæssig due diligence, og HR-mæssig due diligence.

Den juridiske due diligence kan eksempelvis omfatte følgende forhold og emner:

  • Kapitalforhold
  • Selskabsdokumenter
  • Referater fra generalforsamlinger og bestyrelsesmøder
  • Ejerskab til anparter/aktier
  • Ejerskab til aktiver
  • Regnskaber
  • Perioderegnskaber
  • Budgetter
  • Selskabets kontrakter med kunder
  • Selskabets kontrakter med leverandører
  • Selskabets medarbejdere
  • Selskabets ledelse og andre nøglemedarbejdere
  • Selskabets IPR:
  • Varemærker
  • Patenter
  • Ophavsrettigheder
  • Designs
  • Brugsmodeller
  • Domænenavne
  • Varelager
  • Inventar
  • Udestående fordringer
  • Fast ejendom/lejemål
  • Selskabets gæld
  • Selskabets forpligtelser
  • Skat
  • Moms, told og andre afgifter
  • Selskabets relationer
  • Selskabets forsikringsforhold
  • Aktuelle eller potentielle retssager
  • Selskabets overholdelse af lovregler, herunder EU-regler
  • Selskabets modtagelse af statsstøtte
  • Miljøforhold
  • Interviews med ledelse.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk  for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Finansiering af virksomhedsoverdragelser - Selvfinansiering - Økonomisk bistand

Virksomhedsoverdragelser kan finansieres på en række forskellige måder, og der er i den forbindelse en del forskellige krav og hensyn, der skal opfyldes og varetages. Et af disse overordnede krav er kravet om, at et selskab ikke selv må finansiere sin egen overtagelse. Et selskab må, lidt forenklet sagt, ikke selv betale købesummen for aktierne i et selskab.
Efter den gamle aktieselskabslovs § 115, stk. 2 var det ulovligt for selskaber at yde selvfinansiering i form af lån, garantier eller på anden måde bidrage over for en mulig køber af aktier eller anparter i selskabet til hans eller hendes erhvervelse af aktierne eller anparterne. Det blev kaldt selvfinansiering.
Dette forbud er opretholdt i den nye Selskabslovs § 206, stk. 1. Forbuddet er i øvrigt i det væsentligste uændret i dets fortsatte form, og de usikkerhedsmomenter, der var under den gamle selskabslov, gælder således fortsat.
Problemet er i relation til køb og salg af virksomheder at vurdere, om eller hvornår et selskab – i forbindelse med en købers betaling af købesummen for aktierne eller anparterne i selskabet og i forbindelse med købesummens finansiering kan siges at medvirke på en ulovlig måde til købesummens betaling, helt eller delvist. Dette problem kan ses i mange afskygninger og i flere aspekter af en virksomhedshandel.

Der er i den nye selskabslov fra 2009 indføjet helt nye regler om lovlig økonomisk bistand til brug for finansiering af køb og salg af aktier eller anparter i et selskab. Reglerne om lovlig økonomisk bistand vil således navnlig kunne anvendes ved generationsskifter, hvor parterne har et indgående kendskab til selskabet, men hvor en eller flere af de nye ejere har vanskeligt ved at rejse pengene til køb af aktierne eller anparterne i selskabet.
På samme måde vil reglerne formentlig kunne anvendes i større virksomhedsoverdragelser, hvor køber har vanskeligt ved at rejse pengene, men hvor sælger ønsker at være behjælpelig med en hensigtsmæssig finansiering.
Som nævnt ovenfor er der med den nye selskabslov åbnet for, at der kan ydes lovlig økonomisk bistand fra et selskab til brug for overtagelse af aktier eller anparter i selskabet. Dette er lovligt muligt, hvis en række betingelser er opfyldt. Der er tale om disse betingelser:

  • Generalforsamlingen skal godkende bistanden,
  • Udlodningen af økonomisk bistand skal være forsvarlig,
  • Der skal foreligge en redegørelse fra bestyrelsen eller direktionen af tilsynet om bistanden,
  • Bistanden skal ydes på markedsvilkår, og
  • Bistanden skal ydes af midler, der i øvrigt kun udloddes som aktieudbytte.

I øvrigt er det nærmere indhold af disse betingelser ikke afklaret hverken i lovteksten eller bemærkningerne til teksten.
Reglerne om lovlig økonomisk bistand vil derfor som nævnt ovenfor således navnlig kunne anvendes ved generationsskifter, hvor parterne har et indgående kendskab til selskabet, men hvor en eller flere af de nye ejere har vanskeligt ved at rejse pengene til køb af aktierne eller anparterne i selskabet.
Reglerne om økonomisk bistand vil også være relevante i management buy-out situationer, hvor ledelsen i et selskab overtager selskabet.
Ved disse situationer er det meget vigtigt, at reglerne om lovlig økonomisk bistand overholdes, således at man ikke risikerer, at der i stedet for lovlig ydet økonomisk bistand er tale om ulovlig ydet selvfinansiering.
En overtrædelse af reglerne om selvfinansiering medfører krav om tilbagebetaling af de udbetalte penge og formentlig også erstatningskrav for ledelsen (dvs. bestyrelsen og direktionen), der har medvirket til beslutningens gennemførelse. Det samme erstatningsansvar må forventes at ramme selskabets rådgivere i form af revisorer, advokater, virksomhedsmægler, investment bankers mv. og disse parters forsikringsselskaber.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk  for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Virksomhedskøb - ejerskifte

Køb af en virksomhed, helt eller delvist, er ofte en meget kompliceret og tidskrævende transaktion for både køber og sælger. Overdragelsen sker ved indgåelse af en overdragelsesaftale, der skal tage højde for, at enhver virksomhed er unik.
Vi hjælper dig gerne med udarbejdelse, gennemgang og forhandling af de aftaler og kontrakter og den proces, der er relevant ved et køb virksomhed, og vi har stor erfaring med både små og store virksomhedsoverdragelser.
Køb af en virksomhed sker i juridisk forstand normalt på én af disse to måder:

  1. Aktivoverdragelsesaftale, hvor køber erhverver en eller flere eller alle dele af en virksomheds aktiver (altså ting, inventar, goodwill mv.). Aftalen indgås med selve den sælgende virksomhed, og den fremtidige drift foregår herefter fra det købende selskab.
  2. Aktieoverdragelsesaftale, hvor køber erhverver nogle eller alle aktier eller anparter i en virksomhed. Aftalen indgås med virksomhedens ejer eller ejere, og den fremtidige drift fortsætter i det eksisterende selskab.

Forskellen mellem disse to former for strukturering af et køb eller salg af en virksomhed er især hæftelsesforholdene. Ved en aktivoverdragelse hæfter køber ikke for det sælgende selskabs fejl og forsømmelser over for kunder, kreditorer mv., mens ved en aktieoverdragelse hæfter det købte selskab fortsat for dets fejl eller forsømmelser over for kunder, kreditorer mv.

Valget mellem disse to overdragelsesformer sker normalt på baggrund af en samlet vurdering og forhandling mellem køber og sælger, hvor især:

  • Værdiansættelses- og regnskabsmæssige forhold
  • Forretnings- og imagemæssige forhold
  • Hæftelsesmæssige forhold hos sælger
  • Skattemæssige forhold hos sælger og køber samt
  • Juridiske forhold herunder forholdet til eksisterende kunder og samarbejdspartnere afgør, hvilken model, der anvendes.

Derfor er det vigtigt, at aftalen om køb af en virksomhed er præcis og omfattende, så købers centrale ønsker og forudsætninger imødekommes og behandles, f.eks. vedrørende:

  • Købesummens betaling, herunder muligheden for nedslag i købesummen, hvis virksomheden ikke er eller performer som køber forventer (og sælger har ”lovet”)
  • Overdragelse af det sælgende selskabs aktiver eller anparter/aktier, herunder sikring af, at overdragelsen rent faktisk finder sted og anmeldes og registreres de rette steder (og konsekvenser og reaktionsmuligheder ved manglende eller delvis overdragelse)
  • Firmaets fremtidige navn
  • Tidligere ejers eventuelle fremtidige arbejdsforpligtelser og –rettigheder
  • Goodwill og kundeportefølje, herunder skal det sikres bedst muligt, at eksisterende kunder og kunde- og aftaleforhold kan fortsætte
  • Medarbejdere og medarbejderforpligtelser skal afdækkes
  • Tilgodehavender skal værdiansættes
  • Immaterielle rettigheder (patenter, ophavsrettigheder, varemærker, domænenavne mv.) skal overdrages
  • Kreditorer og deres antal og størrelse skal evt. afdækkes
  • Potentielle erstatningskrav, retssager skal evt. afdækkes
  • Konkurrenceklausul der afgør, hvorvidt sælger må påbegynde en konkurrerende virksomhed efter salget
  • Kundeklausul, der afgør, hvorvidt sælger må kontakte selskabets kunder med henblik på salg af ydelser via et andet selskab
  • Lovvalg – skal uenigheder afgøres efter dansk ret hvis sælger f.eks. er et tysk firma
  • Værneting – skal uenigheder afgøres ved de almindelige domstole eller ved voldgift.

Hertil kommer, at der som regel indgås flere forskellige aftaler i forbindelse med køb af en virksomhed. Der indgås således normalt:

  • Ejeraftale, der regulerer flere ejeres rettigheder og pligter som aktive ejere af en virksomhed
  • Investeringsaftale
  • Optionsaftaler, der giver ledelse og/eller medarbejdere optioner til erhvervelse af aktier eller anparter i selskabet
  • Direktørkontrakt, der regulerer direktørens løn, bonus, arbejdsforpligtelser og øvrige forpligtelser under ansættelsen
  • Ajourføring af selskabets aktiebog eller anpartshaverfortegnelse, overdragelse af aktiebreve.

Vi hjælper dig gerne med udarbejdelse, gennemgang og forhandling af de aftaler og kontrakter og den proces, der er relevant ved et køb af en virksomhed eller et selskab, og vi har stor erfaring med både små og store virksomhedsoverdragelser.

Advokaterne Kenneth Gudmundsson og Morten Ligaard har stor erfaring med køb og salg af virksomheder og de kan træffes på 3246 4646 eller på mail kg@oadv.dk / mli@oadv.dk for en snak om, hvordan de kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Virksomhedssalg - ejerskifte

Salg af en virksomhed er ofte en meget kompliceret og tidskrævende transaktion for både køber og sælger. Overdragelsen sker ved indgåelse af en overdragelsesaftale.

Vi hjælper dig gerne med udarbejdelse, gennemgang og forhandling af de aftaler og kontrakter og den proces, der er relevant ved et salg af en virksomhed, og vi har stor erfaring med både små og store virksomhedsoverdragelser. Salg af en virksomhed sker i juridisk forstand normalt på én af disse to måder:

  1. Aktivoverdragelsesaftale, hvor man sælger flere eller alle dele af en virksomheds aktiver (altså ting, inventar, goodwill mv.). Aftalen indgås med den sælgende virksomhed.
  2. Aktieoverdragelsesaftale, hvor der sælges aktier eller anparter i en virksomhed. Aftalen indgås med virksomhedens ejer eller ejere, og den fremtidige drift fortsætter i det eksisterende selskab.

Forskellen mellem disse to former for strukturering af et salg af en virksomhed er især hæftelsesforholdene. Ved en aktivoverdragelse hæfter køber ikke for sælgers eventuelle fejl og forsømmelser overfor kunder, kreditorer mv., mens ved en aktieoverdragelse hæfter selskabet fortsat for dets fejl eller forsømmelser overfor kunder, kreditorer mv. Der er også store skattemæssige forskelle mellem de to salgsformer.

Valget mellem disse to overdragelsesformer sker normalt på baggrund af en samlet vurdering og forhandling mellem køber og sælger, hvor især:

  • Værdiansættelses- og regnskabsmæssige forhold,
  • Forretnings- og imagemæssige forhold,
  • Hæftelsesmæssige forhold hos sælger,
  • Håndtering af kunde- og persondata
  • Skattemæssige forhold hos sælger og køber, samt
  • Juridiske forhold, herunder forholdet til eksisterende kunder og samarbejdspartnere afgør, hvilken model, der anvendes.

Derfor er det vigtigt, at aftalen om salg af en virksomhed er præcis og omfattende, så sælgers centrale ønsker og forudsætninger imødekommes og behandles, f.eks. vedrørende:

  • Købesummens betaling, herunder reaktionsmulighederne, hvis købesummen ikke erlægges som aftalt
  • Risikoen for nedslag i købesummen, hvis virksomheden ikke er eller performer som køber forventer (og sælger har ”lovet”)
  • Overdragelse af det sælgende selskabets aktiver eller anparter/aktier, herunder sikring af, at overdragelsen rent faktisk finder sted og anmeldes og registreres de rette steder (og konsekvenser og reaktionsmuligheder ved manglende eller delvis overdragelse)
  • Håndtering af kunde- og persondata
  • Firmaet fremtidige navn
  • Indgåelse af aftale om sælgers fremtidige arbejdsforpligtelser og –rettigheder, herunder særligt aflønnings-, opsigelses- og pensionsforhold,
  • Goodwill og kundeportefølje. Herunder skal det sikres bedst muligt, at eksisterende kunder og kunde- og aftaleforhold kan fortsætte
  • Medarbejdere og medarbejderforpligtelser skal afdækkes
  • Tilgodehavender skal værdiansættes
  • Immaterielle rettigheder (patenter, ophavsrettigheder, varemærker, domænenavne mv.) skal overdrages
  • Kreditorer og evt. erstatningskrav og deres antal og størrelse skal afdækkes
  • Konkurrenceklausul der afgør, hvorvidt sælger må påbegynde en konkurrerende virksomhed efter salget
  • Kundeklausul, der afgør, hvorvidt sælger må kontakte selskabets kunder med henblik på salg af ydelser via et andet selskab
  • Lovvalg – skal uenigheder afgøres efter dansk ret hvis sælger f.eks. er et tysk firma
  • Værneting – skal uenigheder afgøres ved de almindelige domstole eller ved voldgiftsretter?

Hertil kommer, at der som regel indgås flere forskellige aftaler i forbindelse med salg af en hel eller en del af en virksomhed. Der indgås således normalt:

  • Ejeraftaler, der regulerer flere ejeres rettigheder og pligter som aktive ejere af en virksomhed.
  • Investeringsaftale.
  • Sikring af købesummens faktiske betaling og faktisk overdragelse af aktier eller anparter, når pengene er betalt.
  • Optionsaftaler, der giver ledelse og/eller medarbejdere optioner til erhvervelse af aktier eller anparter i selskabet.
  • Direktørkontrakt(er), der regulerer direktørens løn, bonus, arbejdsforpligtelser og øvrige forpligtelser under ansættelsen.
  • Ajourføring af selskabets ejerbog, overdragelse af aktiebreve.

Vi hjælper dig gerne med udarbejdelse, gennemgang og forhandling af de aftaler og kontrakter og den proces, der er relevant ved et salg af en virksomhed eller et selskab, og vi har stor erfaring med både små og store virksomhedsoverdragelser.

Kontakt advokaterne Kenneth Gudmundsson eller Morten Ligaard på 3246 4646 eller på mail kg@oadv.dk / mli@oadv.dk  for en snak om, hvordan de kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Den civile proces ved domstolene

Sagens forløb

En retssag starter med, at den ene part, sagsøgeren, sender en stævning til retten og betaler en retsafgift til retten. Retsafgiften beregnes ud fra værdien af sagen. Retten forkynder stævningen for den sagsøgte. Forkyndelsen sker ved, at en stævningsmand udleverer stævningen til sagsøgte, og processen kan tage et par uger og op til et par måneder. Hvis begge parter repræsenteres af advokater, kan stævningen i visse tilfælde sendes direkte til advokaten. Sagsøgte eller dennes advokat sender herefter sit skriftlige svar i form af et svarskrift.

Typisk indkalder retten til et telefonisk forberedende møde på dette tidspunkt. På dette møde deltager kun parternes advokater og dommeren. Formålet er at diskutere de praktiske omstændigheder for sagen, dvs. vidner, tilrettelæggelse af sagens videre tidsramme, mulighed for syn og skøn samt evt. dato for hovedforhandling.  Forud for mødet skal man overveje, om man ønsker at forsøge at løse sagen via retsmægling. Retsmægling er et gratis og frivilligt tilbud fra domstolene, hvor en upartisk mægler forsøger at hjælpe parterne til at nå til enighed.

Derefter vil der blive udvekslet processkrifter i det omfang, det er nødvendigt, for at sagen bliver belyst, og parterne får frembragt deres bemærkninger til sagen.

Hvis der er aftalt syn og skøn, udmelder retten en sagkyndig fagperson, som skal besigtige det omstridte arbejde, ejendom eller lignende. Skønsmanden udfærdiger en rapport med sine bemærkninger, som bliver brugt ved sagens hovedforhandling. Ved syn og skøn vil forløbet for retssagen tage længere tid. Det er vigtigt, at skønsmanden kan besigtige forholdene, som de var ved sagens begyndelse. Eventuel udbedring må således afvente sagens afslutning.

Ved hovedforhandlingen mødes parterne i retten med advokater og vidner. Sagen gennemgås, vidner bliver afhørt, og advokaterne slutter sagen med en procedure, hvorefter retten tager stilling til tvisten og kommer med en dom. Dette tager normalt 4 uger.

Hvad koster det?

I ordrebekræftelsen anslås vores salær, og vores arbejde er beskrevet, i det omfang det kan beskrives på dette tidlige tidspunkt. Som udgangspunkt bistår vi i retssager med alle aspekter af sagens behandling, fra vi indtræder, til der foreligger en dom herunder eventuelle forligsdrøftelser.

Vores arbejde under en retssag vil, udover at producere diverse processkrifter, typisk bestå i at afdække de faktiske omstændigheder ved at gennemgå dokumenter, korrespondance, aftaler m.v., tale med parterne og eventuelle vidner.  Herudover forhandler vi sædvanligvis med modparten og dennes eventuelle advokat, holder os ajour med den nyeste litteratur og retspraksis. Derudover kan vores arbejde indebære forskellige undersøgelser, få information fra diverse myndigheder eller fra andre relevante personer samt erklæringer fra vidner.

Nedenfor er der lidt yderligere information om andre omkostninger forbundet med en civil retssag samt vores arbejde under en retssag. 

Sagsomkostninger

Det er vigtigt at være opmærksom på, at såfremt sagen tabes helt eller delvist, vil der desuden skulle betales sagsomkostninger til modparten. Disse fastsættes af retten ud fra sagens økonomiske størrelse. Vindes sagen, vil modparten blive dømt til at betale sagsomkostninger. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke skal betales salær, da de omkostninger, som retten tilkender, som oftest ikke dækker salæret for sagen.

Sagsøgeren i sagen skal betale retsafgift til retten for, at sagen sættes i gang. Denne afgift bliver bestemt ud fra sagens økonomiske størrelse.

Retshjælpsforsikring/Fri proces

De fleste indboforsikringer har en retshjælpsforsikring, som indtil en aftalt maksgrænse vil dække sagsomkostninger ved førelsen af en retssag. I forbindelse med sagens opstart vil vi undersøge, om der kan opnås retshjælp og ansøge om dækning, hvis det er muligt.

Er der ikke mulighed for retshjælpsdækning, vil vi undersøge din mulighed for at få fri proces, såfremt du har en beskeden indkomst.

Procesrisiko
I forbindelse med retssager er det nødvendigt at overveje muligheden for at vinde eller tabe (procesrisiko). Dette vurderes i samarbejde med den tilknyttede advokat og danner også grobund for eventuel forligsforhandling.

Hvor lang tid tager en retssag:

Ved 1. instans tager en sag som udgangspunkt 10-18 måneder. Ved 2. instans er udgangspunktet 6-12 måneder. Nedenfor kan du læse om selve processen, man kommer igennem i en retssag.

Anke
Efter afgørelsen har begge parter mulighed for at anke dommen til en højere instans. Dette skal ske indenfor en frist på 4 uger. En ankesag tager typisk lidt kortere tid, da man genbruger materialet fra den 1. instans.

Hvad skal du som vores klient foretage dig?

Inden stævning (hvis du er sagsøger) eller svarskrift (hvis du er sagsøgte) skal du fremsende dokumentation til brug i sagen. Dette kan bl.a. være korrespondance, billeder, kontaktoplysninger til vidner mm.
Når vi har udarbejdet en stævning/svarskrift, skal du læse sagsfremstillingen igennem.

Når vi modtager yderligere processkrifter, sender vi dem til dig og beder dig læse sagsfremstillingen og evt. bilag igennem og derefter fremkomme med dine bemærkninger til disse.
Inden det forberedende retsmøde skal du tage stilling til, om du vil forsøge at forlige sagen ved domstolene.

Har du brug for yderligere hjælp, kontakt advokat Morten Jarnbak Wedelmw@oadv.dk eller på tlf. 3246 4637 og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.

Tilmeld nyhedsbrev