IT-ret og e-handel

IT-ret og e-handel

Man bruger ofte betegnelserne IT-ret og internetjura som en fællesbetegnelse for en lang række af de juridiske problemstillinger, der kendetegner anvendelse af internettet som salgs- og markedsføringkanal.
IT-retsområdet er kendetegnet ved en række forskelligartede IT-kontrakter, og du kan læse mere om nogle af de forskellige IT-kontrakter på undersiden om IT-kontrakter, som du finder i menuen ovenfor.
Internettet som medie giver en lang række ”tekniske ”muligheder og problemer, som ikke ses på andre medier. Hertil kommer en lang række særlige produkter og ydelser, der er kendetegnet ved anvendelse af computere f.eks. computerspil.

De juridiske problemstillinger er meget forskellige og omfatter forhold som f.eks.:

  • Markesdsføring på sociale medier
  • Markedsføringsretlige problemstillinger, f.eks. markedsføring overfor børn, reklamer i computerspil, tip en ven mv.
  • Ophavsretlige problemstillinger, f.eks. kopiering af musik, film, værker, computerspil, hjemmesider mv.
  • Spam og spammails
  • Domænenavnskonflikter
  • Regler for e-handel
  • Aftaleindgåelse på internettet, herunder forskellige regler for B2B-slag og B2C-salg
  • Betalinger via internettet
  • Beskyttelse af persondata f.eks. emails

Området for internethandel undergives en stadig strengere offentlig kontrol især foretaget af Forbrugerombudsmanden, der kan pålægge endog meget mærkbare bøder for manglende overholdelse af reglerne om god markedsføringsskik.

Vi hjælper dig gerne med at sikre, at virksomheden overholder de mange forskellige regler for internetjura, så virksomheden trygt og sikkert kan sælge sine varer og tjenesteydelser på den mest optimale måde. Hos ØENS Advokatfirma udarbejder vi kontrakter om udvikling af IT-systemer, levering af standardsoftware, slutbrugerlicenser, webudvikling, webhosting m.m. og vi rådgiver om krav, der udspringer af sådanne kontraktforhold.
Vi håndterer konflikter vedrørende domænenavne og rådgiver om e-handel, behandling af personoplysninger samt ophavsret til kildekoder og til tekst-, lyd- og billedelementer i brugergrænseflader.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe dig bedst muligt.

Markedsføring på sociale medier

Der markedsføres mere og mere via de sociale medier som:

  • Facebook, f.eks. om konkurrencer og ”like”’s
  • Twitter
  • Instagram, f.eks. om markering af, at blogindlæg er …. reklame
  • LinkedIn – er henvendelser spam
  • Youtube mv. – markering af videoer som reklame
  • Apps og games – og markedsføring i Apps og spil

Hertil kommer, at når de sociale medier anvendes i tillæg til en hjemmeside, så reklamerer man også i lande udenfor Danmark og EU, hvilket kan give helt nye udfordringer. Selvom de nye sociale medier er nye marketingskanaler, så gælder de ”almindelige” love stadig, og det er især Markedsføringsloven, der finder anvendelse. Det vanskelige er at få de generelle regler i Markedsføringsloven til at spille sammen med de teknologiske muligheder de sociale medier giver for markedsføring. Det er især vigtigt tydeligt at gøre opmærksom på, at der er tale om reklame, hvis der reklameres overfor børn og især overfor små børn, dvs. børn under 12/15 år.

Det er virksomhedens ansvar at sikre sig, at ens markedsføringskampagner på f.eks. Instagram og Facebook er lovlige, ligesom reklamebureauet overfor virksomheden typisk er erstatningsansvarlig for virksomhedens tab, hvis reklamekampagnen viser sig at være ulovlig.

Konsekvenserne af ulovlig markedsføring på de sociale medier er nemlig:

  • Bødestraf
  • Politianmeldelse
  • Pressemeddelse udsendes – og bringes typisk i alle landets nyhedsmedier
  • Badwill

Kontakt advokat Morten Ligaard på  3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe dig bedst muligt, så I sikrer jer, at jeres markedsføringskampagne er lovlig.

E-handel og online salg

E-handelen og mobilt salg er kommet for at blive, både nationalt og international. Når en virksomhed skal sælge varer eller tjenesteydelser via internettet, gælder dansk rets almindelige regler om aftalers indgåelse, indhold og opfyldelse.

Desuden gælder flere specielle regelsæt for handel via internettet, som virksomheden skal overholde. Disse regler skal sikre, at kunder og forbrugere får klarhed over:

  • Hvilken vare og ydelse, der indgås aftale om
  • Navn, adresse og CVR-nr. på virksomheden
  • Fortrydelsesret – forbrugere har normalt 14 dages fortrydelsesret på køb af varer – oplyses forbrugeren ikke herom, forlænges fortrydelsesretten til 12 måneder
  • Særlige krav om beregning af værditabet ved returnering af varen
  • Særlige krav til oplysninger om emballagens værdi, beregning af returfragt mv.
  • Særlige krav til måden aftaler indgås på internettet – og dermed krav til selve aftaleindgåelsesprocessen, indretningen og udseendet af hjemmesiden
  • Særlige krav til markedsføring, anvendelse af persondata om forbrugeren eller kunden mv.

Reglerne skal sikre, at forbrugerne trygt kan købe varer og tjenesteydelser via internettet.
Ved siden af de særlige regler for e-handel, gælder f.eks. reglerne i købeloven, som beskytter forbrugerne. Købeloven indeholder således ufravigelige regler om:

  • 2 års reklamationsadgang
  • Valgfrihed for forbrugeren om reparation, omlevering, afhjælpning eller pengene retur (dvs. fuld returnering af købesummen, selvom prisen f.eks. er faldet, genstanden har været brugt mv.)
  • Mulighed for virksomheden til at reparere eller foretage omlevering i stedet for at give pengene retur.

Hertil kommer de  mange IT-tekniske muligheder for markedsføring via internettet, udsendelse af nyhedsbreve, udarbejdelse af statistikmateriale om kundernes brug af internettet og virksomhedens hjemmeside, og reglerne for, i hvilket omfang dette er lovligt, er meget komplicerede.
Det er vigtigt, at du har fuld klarhed over disse regler i forbindelse med etableringen af en e-handelsløsning og har indrettet arbejdsgange og oplæring af medarbejdere således, at disse regler kan efterleves af virksomheden i dagligdagen.

Vi hjælper dig gerne med at sikre, at din e-handelsløsning og markedsføring er lovlig at anvende, og samtidig hjælper vi dig gerne med at sikre, at forretningsgangene i virksomheden afspejler disse krav.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Salgs- og leveringsbetingelser til webshops

Når du skal lave en webshop, skal du have et sæt salgs- og leveringsbetingelser, der kan godkendes af NETS og af DIBS. Ellers får du ikke lov til at modtage betalinger på din webshop.

Salgs- og leveringsbetingelserne skal indeholde regler om f.eks.:

  • Fortrydelsesret (hvis du sælger til forbrugere)
  • Værditab ved returnering af varer
  • Betaling for fragt og returfragt
  • Leveringsbetingelser f.eks. leveringstidspunkt
  • Betalingsmåder m.m.
  • Firmaoplysninger , adresse og emailadresse, CVR-nr.
  • Telefonnummer og bankoplysninger

Desuden skal du overveje følgende forhold:

  • Skal alle kunder have fortrydelsesret eller kun forbrugere
  • Særlige forhold ved salg af servicesydelser og softwareprodukter samt andre områder, hvor man kan fraskrive sig sin fortrydelsesret på forhånd
  • Hvilke reklamationsperioder skal gælde for dine kunder (2 års reklamationsadgang for forbrugere og ellers aftalefrihed)
  • Konsekvenser af for sen levering
  • Konsekvenser af mangelfuldt produkt, og vil du f.eks. ombytte eller reparere mangelfulde produkter, og hvordan indretter du dit firma bedst muligt til dette
  • Ansvarsbegrænsninger hvis du leverer for sent eller leverer mangelfulde produkter, særligt vigtigt ved salg til erhvervsdrivende
  • Markedsføringsmæssige forhold
  • Tilmelding til nyhedsbreve og anden markedsføring til kunder
  • Behandling og brug af kundedata i forbindelse med mersalg og indhentelse af samtykke hertil mv.
  • Persondatapolitik
  • Internationalt salg, herunder lovvalg og værneting ved eksport

Disse forhold har betydning for din webshop og din måde at drive virksomhed på, og indretter du dig hensigtsmæssigt, øger du dine kunders tillid til din webshop, ligesom du øger din indtjening ved at agere hensigtsmæssigt på forhånd.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk, for en snak om, hvordan han kan hjælpe dig bedst muligt.

Kunde- og persondata

Det er helt nødvendigt at have fokus på reglerne i persondataloven, når man modtager eller indsamler forskellige oplysninger om f.eks. ens kunder, leverandører, samarbejdspartnere og persondale – og det gør de fleste virksomheder jo. Desuden er det vigtigt at overveje fremtidige markedsføringstiltag, så man kan nå at indhente samtykke fra f.eks. kunderne og samarbejdspartnere i god tid, forinden et markedsføringstiltag indledes.
Persondataloven er hovedloven for, hvornår og hvordan personoplysninger kan behandles. Persondataloven indeholder nogle generelle regler for behandling af såkaldte personoplysninger” som altid skal være opfyldt, før virksomheder, foreninger, organisationer eller offentlige myndigheder kan ”behandle” personoplysningerne.
Persondataloven gælder som hovedregel kun for, hvordan man behandler oplysninger om personer, dvs. fysiske personer. Enkelte bestemmelser gælder dog også for, hvordan man behandler oplysninger om virksomheder, foreninger og lignende. Dette er især relevant for kreditoplysningsbureauer. Persondataloven gælder bl.a. for al elektronisk behandling af personoplysninger. Begrebet behandling” omfatter enhver måde at håndtere oplysninger om personer på. Som de vigtigste former for behandling kan nævnes: Indsamling, registrering, systematisering, opbevaring, brug, videregivelse, samkøring og sletning af oplysningerne.

Reglerne for, under hvilke betingelser private virksomheder, foreninger og offentlige myndigheder må behandle personoplysninger, er i vidt omfang skønsmæssige.
Det vil derfor ofte afhænge af en konkret vurdering, om betingelserne er opfyldt. Netop dette gør det vanskeligt at efterleve reglerne men gør det samtidigt vigtigt, at man får den fornødne rådgivning om, hvorvidt reglerne efterleves.

Personoplysninger opdeles i tre typer:

  • Følsomme oplysninger om menneskers rent private forhold – f.eks. oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold. Disse oplysninger må normalt slet ikke behandles.
  • Oplysninger om andre rent private forhold – f.eks. oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og lignende følsomme privatlivsoplysninger, f.eks. om interne familieforhold. Disse oplysninger må kun behandles, hvis særlige betingelser er opfyldt, f.eks. samtykke er givet, eller det er nødvendigt for at opfylde en aftale.
  • Almindelige ikke-følsomme oplysninger, f.eks. identifikationsoplysninger, oplysninger om økonomiske forhold, kundeforhold eller andre lignende ikke følsomme oplysninger. Disse oplysninger må også kun behandles under visse betingelser.

Opdelingen findes, fordi der gælder forskellige betingelser og procedurer for behandling af personoplysninger afhængig af oplysningernes følsomhed.
Når man behandler personoplysninger, skal det altid ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik. Det vil sige, at virksomheden nøje skal overholde reglerne i persondataloven, og dette gælder både i ånd og i bogstav, man må ikke forsøge at omgå reglerne. Desuden gælder disse krav:

  • Når personoplysninger indsamles, skal det stå klart, hvilket formål oplysningerne skal bruges til, og formålet skal være sagligt
  • En senere behandling af personoplysningerne må ikke være uforenelig med det formål, som oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til
  • Indsamlede personoplysninger må ikke omfatte mere end nødvendigt formålet taget i betragtning
  • Der må ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger
  • Indsamlede oplysninger skal slettes eller anonymiseres, når det ikke længere er nødvendigt at være i besiddelse af oplysningerne i en form, der gør det muligt at identificere den enkelte person

Man har som person blandt andet følgende rettigheder over for den part, der har registreret oplysninger om en:

  • Ret til indsigt i de oplysninger, der behandles
  • Ret til at få information om, at der indsamles oplysninger om en
  • Ret til at få slettet eller rettet urigtige oplysninger

Vi hjælper gerne med at sikre, at jeres databehandling og markedsføringstiltag er lovlige. Reglerne på området er meget komplicerede og underlagt en konkret vurdering fra sag til sag og fra virksomhed til virksomhed. Der forventes vedtaget helt ny persondataforordning fra EU primo 2016, og der forventes strammere regler og meget større bøder ved manglende overholdelse af de nye regler – bøderne ventes at ligge i niveauet af 2%-5% af virksomhedens globale omsætning.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Databehandleraftale

Det er helt nødvendigt at have fokus på reglerne i persondataloven, når man modtager eller indsamler forskellige oplysninger om f.eks. ens kunder, leverandører, samarbejdspartnere og persondale – og det gør de fleste virksomheder jo.

Persondataloven gælder bl.a. for al elektronisk behandling af personoplysninger. Begrebet behandling” omfatter enhver måde at håndtere oplysninger om personer på. Som de vigtigste former for behandling kan nævnes: Indsamling, registrering, systematisering, opbevaring, brug, videregivelse, samkøring og sletning af oplysningerne.
Der er lovkrav om, at der udarbejdes en såkaldt databehandleraftale, når en virksomhed anvender en såkaldt databehandler. Databehandleraftalen er påkrævet, hvis en virksomhed f.eks. lægger sine kunde-, person- og medarbejderdata på en server, som hostes hos en hosting-virksomhed, eller hvis en virksomhed anvender et IT-firma som IT-leverandør, og hvor virksomheden og dens medarbejdere dermed kan få adgang til fortrolige oplysninger om kunder, personer og medarbejdere.

Der skal altså indgås denne databehandleraftale, og den skal opfylde disse krav:

  1. Det skal fremgå af aftalen, at databehandleren/IT-leverandøren kun agerer efter instruks fra den pågælende virksomhed/dataansvarlige, og
  2. IT-leverandøren/databehandleren skal træffe forskellige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger. Disse sikkerhedsforanstaltninger skal sikre mod, at oplysningerne:
    1. Hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes
    2. Kommer til uvedkommendes kendskab eller misbruges
    3. I øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger
  3. Det er virksomhedens ansvar at sikre sig, at IT-leverandøren/databehandleren overholder alle de ovennævnte krav
  4. Virksomheden/dataansvarlige skal kontrollere, at IT-virksomheden/databehandleren overholder sine forpligtelser, f.eks. ved årligt revisionscheck
  5. Hvorvidt behandlingen af personoplysninger hos databehandleren sker helt eller delvist ved anvendelse af hjemmearbejdspladser

Vi hjælper gerne med at sikre, at jeres databehandling og markedsføringstiltag er lovlige. Reglerne på området er meget komplicerede og underlagt en konkret vurdering fra sag til sag og fra virksomhed til virksomhed. Der forventes vedtaget helt ny persondataforordning fra EU primo 2016, og der forventes strammere regler og meget større bøder ved manglende overholdelse af de nye regler – bøderne ventes at ligge i niveauet af 2%-5% af virksomhedens globale omsætning.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Licensaftaler

Ved en IT-licensaftale stiller ejeren eller udvikleren af et IT-program, kaldet licensgiver, IT-programmet til rådighed som en brugsret til en anden part, som kaldes licenstageren. Licensaftalers indhold er ofte et resultat af indgående forhandlinger mellem parterne men kan også være ”take it or leave it”-vilkår, som en licenstager er ”tvunget” til at acceptere, hvis han vil benytte en applikation. Licensaftalen er således udtryk for, at licenstageren har et ønske om at anvende licensgivers applikation. Dette sker ved en IT-licensaftale, hvorefter licenstager erhverver licens (dvs. brugsret, men ikke ejendomsret) til licensgivers IT-program. Licensgiver beholder altså alle immaterielle rettigheder (typisk ophavsretten) til programmet, mens licenstageren ”kun” må anvende programmet og f.eks. ikke videresælge eller viderelicensere programmet. Typisk indgås licensaftaler for en tidsbegrænset periode men kan også være for en ubegrænset periode.

Licenstager kan ofte frit anvende det licenserede internt inden for rammerne af licensaftalen, men i øvrigt aftales meget præcist, hvad det licenserede IT-program omfatter og ikke omfatter, herunder hvordan der forholdes til opdateringer og nye versioner.
Licensaftalerne indeholder desuden bestemmelser om betaling af vederlag og eventuelle optioner på yderligere brugsrettigheder til eller rabatter på andre af licensgivers programmer og applikationer. Hertil kommer ofte komplicerede bestemmelser om rettigheder til forbedringer og ændringer, som licenstager måtte foretage eller betale for.
Det er også normalt med bestemmelser om håndtering af krav fra tredjemand samt erstatningskrav, hvis licensgivers applikation medfører problemer eller tab hos licenstager, f.eks. håndtering af tab af data eller reetablering heraf mv.

Licensaftaler kobles ofte sammen med en support- og vedligeholdelsesaftale, hvor licensgiver for en nærmere aftalt periode og til et aftalt vederlag, forpligter sig til at supportere og vedligeholde applikationen. Det er i den forbindelse vigtigt at få aftalt klare linier for, hvordan IT-licensaftalen og en evt. support- og vedligeholdelsesaftale hænger sammen i tilfælde af misligholdelse af den ene af aftalerne.

Det vil sige, en IT-licensaftale ofte indeholder disse punkter:

  • Præcis identifikation af softwaren/patentet
  • Eventuel indledende betaling (down payment)
  • Størrelsen af royalty (også kaldet licensafgift)
  • Eventuelt krav til minimumssalg og konsekvens af licenstagers manglende opfyldelse heraf
  • Hvorvidt royalty beregnes på baggrund af omsætning, solgte styk, mængde eller andet
  • Hvornår royaltybetalinger forfalder
  • Licensgivers muligheder for kontrol med licenstagers oplysninger vedrørende salg og omsætning
  • Hvem der betaler for vedligeholdelse af patentet i de lande, licensretten omfatter, herunder betaling af afgifter
  • Hvorvidt der skal være eksklusivitet for licenstager og i givet fald, hvordan eksklusiviteten skal begrænses geografisk og tidsmæssigt og i forhold til markeder, produkter m.v.
  • Hvorvidt licenstager har ret til licens på videreudviklinger af softwaren eller opfindelsen
  • Hvorvidt licenstager har fortrinsret til licensgivers øvrige opfindelser
  • Eventuel ret til viderelicensering (sublicenser)
  • Præcisering af medfølgende dokumentation
  • Eventuelle garantier vedrørende softwaren, opfindelsen og patentet
  • Licensgivers eventuelle krav til licenstagers kvalitetskontrol, produktionspraksis m.v.
  • Om licenstager har pligt til at overvåge og indrapportere krænkelser i det område, hvor licenstager har licens
  • Hvad der sker i tilfælde af tredjemands krænkelse
  • Hvad der sker hvis softwaren eller patentet krænker tredjemands rettigheder
  • Om licensgivers ret til at blande sig i retssager mod licenstager
  • Hvem der er ansvarlig for eventuelle myndighedsgodkendelser
  • Markedsføring
  • Licenstagers eventuelle brug af licensgivers varemærke relateret til softwaren eller opfindelsen
  • Misligholdelse
  • Opsigelsesbestemmelser
  • Lovvalg og værneting

Licensaftaler er dog udbredte på hele det immaterialretlige område, f.eks. hvor en virksomhed også får ret til at sætte et andet firmas varemærke på sine produkter eller, hvor en virksomhed giver en anden virksomhed ret til at udnytte et design. Licensaftaler er også almindelige på det IT-retlige område. Her indgås de fleste aftaler om brugen af IT-programmer som licensaftaler (f.eks. slutbrugerlicenser).
Licensaftalen bygger på de lovregler, der findes på det immaterialretlige område, hvor de vigtigste er patent-, design-, varemærke- og ophavsretslovene samt reglerne om arbejdstageres opfindelser. Også konkurrenceregler, herunder EU-konkurrenceregler, skal respekteres. I øvrigt finder dansk rets almindelige regler om indgåelse af aftaler anvendelse.

ØENS Advokatfirma hjælper dig gerne med udarbejdelse, gennemgang eller forhandling af licensaftaler.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Support- & Vedligeholdelsesaftaler

Ved en IT support- og vedligeholdelsesaftale forsøger man som ejer eller udvikler af et IT-program at reducere de tekniske problemer for kunden, der næsten altid er forbundet med anvendelsen af et IT-system. Dette sker ved, at ejeren eller udvikleren af et IT-program aftaler med sin kunde, typisk en såkaldt licenstager, at ejeren vil supportere og vedligeholde sin applikation i en vis periode. En support- og vedligeholdelsesaftale løber således normalt en årrække efter indgåelsen af en licensaftale, hvor licenstageren får en brugsret til ejerens eller licensgivers IT-program.

Fordelen ved en support- og vedligeholdelsesaftale er således, at kunden ikke er på Herrens mark”, når IT-problemer opstår eller skal betale dyre konsulenttimer eller risikerer arbejdsdage med nedsat produktivitet som følge af lav eller ingen adgang til systemet, idet leverandøren forpligter sig til at yde den nødvendige support overfor kunden og vedligeholdelse og ajourføring af applikationen. For IT-leverandøren har en support- og vedligeholdelsesaftale omvendt den fordel, at den er en løbende aftale, som giver en månedlig/kvartalsvis eller årlig fast betaling, samtidig med, at kunderelationen fastholdes.
Det er vigtigt at få klarhed over omfanget af supporten og vedligeholdelsen. Hertil kommer koblingen mellem support- og vedligeholdelsesaftalen og mangelfulde ydelser under den, og den forudgående licensaftale til selve applikationen.
For mange IT-udviklingsfirmaer ligger der gode penge i support- og vedligeholdelsesaftaler med kunderne, og for kunderne kan der ligge høj grad af medarbejdertilfredshed og høj grad af effektivitet og driftsøkonomi i at sikre, at applikationerne altid fungerer optimalt.
Det er således vigtigt at få afstemt betalingen for support- og vedligeholdelsesaftalen med kundens reaktionsmuligheder og erstatningskrav, hvis support- og vedligeholdelsesaftalen ikke overholdes, og massive driftstab konstateres i den forbindelse.

Vi hjælper meget gerne med udarbejdelse og gennemgang af support- og vedligeholdelsesaftaler.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

IT-udviklingsaftale

En IT-aftale er en aftale, hvor en IT-leverandør helt eller delvist overdrager ophavs-, ejendoms- eller brugsretten til et IT-system og/eller dets funktioner til en kunde/bruger. Der kan være tale om en større samlet systemløsning eller en mindre delleverance.
De mest komplicerede IT-kontrakter er dem, hvor IT-leverandøren skal udvikle et nyt IT-system til kunden/brugeren.
Det er i den forbindelse meget vigtigt for brugeren at gøre sig klart, at udviklingen og kodningen af et IT-system ikke kan lade sig gøre uden en meget stor arbejdsindsats og medvirken fra brugerens side. –Det er jo kunden, der skal leve med IT-systemet i tiden fremover.

Købelovens regler gælder som udgangspunkt for de dele af en leverance, der måtte være hardware.
Mere komplicerede IT-udviklingsaftaler indgås ofte, men bestemt ikke altid, efter det offentliges Kontrakt om anskaffelse og vedligeholdelse af et IT-system, i praksis i daglig tale kaldet KO1, KO2 eller KO3. Mere komplicerede IT-udviklingsaftaler bygges ofte op med en generel, bred aftale (en såkaldt rammeaftale), der så har flere underliggende bilag eller tillæg til aftalen, som udgør den samlede aftale. Herved gøres f.eks. kravsspecifikationer, prislister, tekniske specifikationer, support- og kildekodedeponeringsaftaler, licensaftaler mv. til en del af den samlede aftale.
Kunden/brugeren skal betale for ydelsen, ofte en købesum eller en licensafgift, eller en kombination af begge dele. IT-leverandøren skal levere det aftalte, typisk hardware og udviklet software (samt ofte rådgivning og undervisning herom). Købesummen erlægges normalt delvist, når bestemte milestones er nået og godkendt ved kundens user acceptance test.
Det er ligeledes vigtigt for kunden/brugeren at få klarhed over, hvordan parterne forholder sig til immaterielle rettigheder til IT-systemet samt vedligeholdelse og opgraderinger af det. Normalt får brugeren nemlig kun en brugsret til selve IT-systemet.
For kunden og leverandøren er det også meget vigtigt at forholde sig til konsekvenserne af forsinkelser, fordyrelser og fejl og mangler ved IT-systemet. Dette retsområde er kendetegnet ved heftige ansvarsbegrænsningsregler til fordel for leverandøren.

Vi hjælper gerne med udarbejdelse, kommentering og forhandling af sådanne IT-udviklingsaftaler og IT-udviklingskontrakter.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

IT-samarbejdsaftaler

På grund af et stigende og varierende antal arbejdsopgaver indgås mange forskellige slags IT-samarbejdsaftaler, der alle har deres eget formål og indhold.
IT-udviklingsvirksomheder har ofte behov for at kunne outsource alle eller dele af opgaverne til en eller flere samarbejdspartnere eller underleverandører i korte perioder, uden at der er tale om deciderede outsourcingaftaler.
Sådanne samarbejdsaftaler er særligt relevante, hvor mindre eller nystartede programmører i stedet for en ansættelse leverer en arbejdsindsats igennem en periode til fast aftager. Det skal dog sikres, at der ikke er tale om et reelt ansættelsesbehov, så det er vigtigt, at aftalens bestemmelser om betaling, fakturering, opsigelse, ansvar mv. afspejler, at der netop ikke er tale om en ansættelsessituation. I disse samarbejdsaftaler er det ofte aftalt, at underleverandøren stiller et vist antal timer til rådighed, mens IT-udviklingsfirmaet ofte forpligter sig til at aftage mindst en vist mænge timer i gennemsnit over en kortere eller længere periode. Vederlaget er ofte væsentligt bedre for konsulenten/underleverandøren end ved en almindelig ansættelse, mens konsulenten/underleverandøren omvendt risikerer, at der med meget kort eller intet varsel ikke længere er behov for hans eller hendes ydelser.

Det er vigtigt at få slået fast, hvilke krav der kan stilles til kvaliteten af den ydelse, der leveres og, hvornår konsulenten/underleverandøren kan fakturere sit arbejde, herunder om en eventuel slutkunde skal have accepteret og måske endda betalt for ydelsen, før fakturering kan finde sted.
Det er også vigtigt at få klarlagt spørgsmålet om ophavsrettighederne til det programmel, der udvikles af konsulenten/underleverandøren, herunder sikring af, at konsulenten/underleverandøren kan genanvende sin viden fra projektet til andre projekter.

Et stort praktisk problem er også håndtering og adgang til evt. person- og kundedata, som skal være en del af en IT-samarbejdsaftale, så det gøres klart, hvilke regler der skal overholdes og af hvem. Og så det kan dokumenteres, at kunde- og persondata beskyttes godt, og altid!
Endelig er det vigtigt at få klarlagt konsulentens/underleverandørens ansvar over for sin direkte kunde, nemlig IT-udviklingsvirksomheden, samt et evt. indirekte ansvar overfor IT udviklingsvirksomhedens slutkunde, idet konsulentens/underleverandørens honorar ofte ikke afspejler et potentielt meget stort erstatningsansvar for mangelfuld eller fejlagtig levering af sin ydelse.

Vi hjælper meget gerne med gennemgang, kommentering og forhandling af samarbejdsaftaler for såvel konsulenten/underleverandøren som IT-udviklingsvirksomheden.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

IT-kontrakter

Vi har stor erfaring med IT-området og IT-systemer, lige fra idé og konceptfasen, over udarbejdelse og gennemgang af kravsspecifikation, udvikling, testning, udrulning, fejlretning, budgetstyring, mangels- og erstatningskrav mv. og de juridiske problemstillinger, der kan forekomme i kølvandet på et problematisk IT-projekt (og de tiltag, der kan og bør foretages for at undgå juridisk tovtrækkeri).

Vi rådgiver om udarbejdelse og forhandling af IT-kontrakter, både ved køb/salg af IT-systemer og IT-programmer og ved udarbejdelse af licensaftaler for IT-programmer.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Hostingaftaler

Hostingaftaler omhander aftaler om hostede ydelser som f.eks. remote back, web-hoteller eller hosted exchange-ydelser.

Når man leverer hostede produkter, er der vigtigt at få beskrevet forhold som:

  • Aftalens indhold og specifikationer for det hostede produkt
  • Oppetider
  • Kundens forpligtelser til at overholde gældende dansk ret, f.eks. reglerne om god markedsføringsskik
  • Håndtering af kunde- og persondata
  • Intet ulovligt eller krænkende indhold må oploades
  • Pladsmæssige grænser eller begrænsninger
  • Support
  • Leverandørens ansvar
  • Leverandørens ansvarsbegrænsning, særligt ved tab af data, tabt arbejdsfortjeneste, og andre direkte og indirekte tab
  • Opsigelsesvarsler
  • Lovvalg og værneting

Vi hjælper gerne med at udarbejde og vurdere vilkårene for at levere hostingydelser af forskellig art.
Hvis der hostes persondata, er det vigtigt, at der indgås særlig persondataaftale, som håndterer, hvordan persondata opbevares, slettes, beskyttelsesniveauer m.v.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Opfindelser

I Danmark kan opfindelser beskyttes på to forskellige måder: Ved patentering og som brugsmodeller. Du kan læse mere herom i menuen i højre side.

Et patent (og i princippet en brugsmodel) kan kommercialiseres på fire forskellige måder:

  1. Ved salg af egne produkter, hvor patentet er en del af produktet eller er anvendt til at producere produktet
  2. Ved et fuldstændigt salg af patentet
  3. Ved salg af den virksomhed, som ejer patentet
  4. Ved licensering af patentet.

For mange opfindere og små virksomheder er den første løsning – selv at producere på baggrund af patentet – ikke realistisk. En virksomhed kan typisk ikke baseres på et enkelt produkt, og et produkt kan typisk heller ikke baseres på et enkelt patent. For så vidt angår virksomheden, kræver produktion væsentlige investeringer i materiale og i medarbejdere, markedsføring er omkostningskrævende, og etablering af salgskanaler/distributionsnet er tidskrævende. For så vidt angår produktet, forudsætter mange patenter anvendelse af andre patenter eller designs eller af knowhow, som opfinderen ikke selv besidder.

Opfindelser omfatter oftest ”dimser”, men i et vist omfang kan computer-programmer mv. også patenteres.
Derfor er det typisk løsning 2 til 4, som er relevante. Hos ØENS Advokatfirma har vi stor praktisk erfaring med at rådgive iværksættere om kommercialisering af patenter. I den forbindelse bistår vi dels med udarbejdelse, dels med forhandling af de relevante aftaler.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Designs

Et produkts, et computerprograms eller et spils udseende kan beskyttes med en designret, såfremt udseendet er nyt og har individuel karakter. Man kan således ikke beskytte designs, som har påfaldende lighed med tidligere kendte designs eller almindelige designs.
Det som gør et design særligt, vil typisk være dets konturer, farver, form, struktur og materiale. Også designs, som er skabt for at opnå specielle funktionaliteter ved anvendelsen af produktet, kan beskyttes, såfremt designet ikke udelukkende er bestemt af produktets funktion (men i så fald kan der eventuelt opnås patent på designet). Såvel 2-dimensionelle designs som 3-dimensionelle designs kan beskyttes, men kun designs, som kan opfattes af synssansen kan beskyttes. Det er ikke relevant, om designet er grimt eller pænt.

Designs beskyttes ved registrering i Patent- & Varemærkestyrelsen eller ved det europæiske Kontor for Harmonisering og det Indre Marked (varemærker og designs).
Der kan tjenes penge på design på forskellige måder. Typisk producerer indehaveren af designretten selv produkter på baggrund af designet, eller også lader han tredjemand få licens til produktion af produkter, hvori designet indgår.

ØENS Advokatfirma har stor erfaring med at udarbejde og forhandle licensaftaler vedrørende designs, både med danske og udenlandske virksomheder og samarbejdspartnere.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Patenter

En opfindelse kan beskyttes med et patent, såfremt opfindelsen er ny, den har opfindelseshøjde og den kan udnyttes industrielt. Visse opfindelser kan dog ikke beskyttes ved patentering, herunder naturvidenskablige opdagelser, matematiske metoder, forretningskoncepter og de fleste computerprogrammer.

I Danmark ansøges om patent hos Patent- & Varemærkestyrelsen, men ofte vil det være en fordel at rette henvendelse til en patentagent, som ansøger på opfinderens vegne i stedet for selv at ansøge direkte hos Patent- & Varemærkestyrelsen. Et patent, som er udstedt i Danmark, gælder kun i Danmark, men kan danne grundlag for patentansægninger i andre lande. Udgifterne til patentering består dels i en række gebyrer i forbindelse med patenteringsprocessen (både udgifter til patentagenten og til patentmyndighederne), dels i årlige gebyrer for at opretholde patentet. Som reglerne er i dag, skal der desværre betales for patentering i hvert enkelt land, hvor man ønsker at beskytte sin opfindelse.
Et patent skal fornys hvert år, hvilket sker ved betaling af en fornyelsesafgift. Et patent kan maksimalt gælde i 20 år. For europæiske lægemiddelpatenter kan beskyttelsestiden dog under visse betingelser udvides i en begrænset periode ud over de 20 år.
Patenter kan udnyttes kommercielt på forskellig vis eksempelvis ved licensering.

Advokaterne i CPH Law Firm er ikke patentagenter. Vores assistance i patentsager består dels i førelse af krænkelsessager, dels i rådgivning omkring indgåelse af licensaftaler.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Varemærker

Et varemærke er et særligt kendetegn for varer eller tjenesteydelser, som benyttes af en virksomhed. Varemærker kan bestå af alle tegn, der er egnede til at adskille en virksomheds varer og tjenesteydelser fra andre virksomheders, og som kan gengives grafisk. Både bogstaver og tal, ord, slogans, personnavne, firmanavne, figurer og andre afbildninger kan anvendes. Også en vares form eller dens emballage kan udgøre et varemærke.

I Danmark kan varemærker stiftes på to måder:

  • Ved ibrugtagning og
  • Ved registrering hos Patent- og Varemærkestyrelsen.

For virksomheder, der på et tidspunkt skal sælges videre, er det en klar fordel at få sit varemærke formelt registreret.
I mange andre lande kan varemærker kun stiftes ved registrering. Herhjemme er Patent- & Varemærkestyrelsen den myndighed, der registrerer varemærker. Der kan også ansøges om EU-varemærke hos EU’s varemærkekontor i Alicante i Spanien. Man kan bede advokater hjælpe med ansøgningen om varemærkebeskyttelse. Man kan også selv henvende sig til Patent- & Varemærkestyrelsen. I forbindelse med ansøgningen undersøger Patent- & Varemærkestyrelsen, om varemærket allerede er taget.

Der er en række fordele ved at registrere sit varemærke. Dels er det selvsagt en fordel, at Patent- & Varemærkestyrelsen foretager en undersøgelse af, om varemærket krænker andre varemærker, inden man ofrer for mange penge på markedsføringen af varemærket. Dels letter registreringen en senere bevisførelse. Registreringen af varemærket betyder også, at andre virksomheder lettere bliver opmærksomme på ens varemærke. Endelig er der mulighed for at videreføre en dansk registrering eller et EU-varemærke i andre lande via Madrid-protokollen under World Intellectual Property Organisation (WIPO). For virksomheder, der på et tidspunkt skal sælges videre, er det en klar fordel at få sit varemærke formelt registreret.
Såvel danske varemærker, som EU-varemærker og WIPO-varemærker registreres for 10 år ad gangen og kan fornys i nye 10-årsperioder. De afgifter, der skal betales til varemærkemyndighederne, opleves typisk som relativt beskedne.

Sager om krænkelse af varemærker er ret almindelige. En særlig type sag, hvor spørgsmål om krænkelse af en varemærkeret kan komme på tale, er i tvister om domænenavne, herunder sager ved Klagenævnet for Domænenavne.
I krænkelsessager skal der typisk betales en vis erstatning/kompensation til det firma, hvis varemærke man krænker.
Den største ”udgift” ved en krænkelsessag er dog især besvær med at skifte navn, firma- eller produktlogo, nye hjemmeside m.v, så vi anbefaler altid, at man checker navn og logo – og med den stadig mere internationale verden er det vigtigt, at man ogås her gør sit arbejde godt og grundigt.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Kurser og seminarer

Vi bidrager ofte  på  kurser og seminarer med emner om online salg og markedsføring, især markedsføring på sociale medier.
Vi afholder også firma-specielle kurser, så jeres virksomhed får belyst netop de problemer og de vinklinger, som er afgørende for jer.

I efteråret 2015 tog vi initiativ til en 3 dages Master Class i online salg og markedsføring med fokus på disse emner:

  • Markedsføring på sociale medier, især Facebook, Instagram, LinkedIn og Youtube
  • Permission markedsføring – emailmarkedsføring og nyhedsbreve
  • Brug af kunde- og persondata, indsamling, forædling
  • Persondatapolitikker og cross-selling-forhold
  • Apps og spil
  • Online salg
  • IPR
  • Internationale salg og internationale problemstillinger.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Den civile proces ved domstolene

Sagens forløb

En retssag starter med, at den ene part, sagsøgeren, sender en stævning til retten og betaler en retsafgift til retten. Retsafgiften beregnes ud fra værdien af sagen. Retten forkynder stævningen for den sagsøgte. Forkyndelsen sker ved, at en stævningsmand udleverer stævningen til sagsøgte, og processen kan tage et par uger og op til et par måneder. Hvis begge parter repræsenteres af advokater, kan stævningen i visse tilfælde sendes direkte til advokaten. Sagsøgte eller dennes advokat sender herefter sit skriftlige svar i form af et svarskrift.

Typisk indkalder retten til et telefonisk forberedende møde på dette tidspunkt. På dette møde deltager kun parternes advokater og dommeren. Formålet er at diskutere de praktiske omstændigheder for sagen, dvs. vidner, tilrettelæggelse af sagens videre tidsramme, mulighed for syn og skøn samt evt. dato for hovedforhandling.  Forud for mødet skal man overveje, om man ønsker at forsøge at løse sagen via retsmægling. Retsmægling er et gratis og frivilligt tilbud fra domstolene, hvor en upartisk mægler forsøger at hjælpe parterne til at nå til enighed.

Derefter vil der blive udvekslet processkrifter i det omfang, det er nødvendigt, for at sagen bliver belyst, og parterne får frembragt deres bemærkninger til sagen.

Hvis der er aftalt syn og skøn, udmelder retten en sagkyndig fagperson, som skal besigtige det omstridte arbejde, ejendom eller lignende. Skønsmanden udfærdiger en rapport med sine bemærkninger, som bliver brugt ved sagens hovedforhandling. Ved syn og skøn vil forløbet for retssagen tage længere tid. Det er vigtigt, at skønsmanden kan besigtige forholdene som de var ved sagens begyndelse. Eventuel udbedring må således afvente sagens afslutning.

Ved hovedforhandlingen mødes parterne i retten med advokater og vidner. Sagen gennemgås, vidner bliver afhørt, og advokaterne slutter sagen med en procedure, hvorefter retten tager stilling til tvisten og kommer med en dom. Dette tager normalt 4 uger.

Hvad koster det?

I ordrebekræftelsen anslås vores salær, og vores arbejde er beskrevet, i det omfang det kan beskrives på dette tidlige tidspunkt. Som udgangspunkt bistår vi i retssager med alle aspekter af sagens behandling, fra vi indtræder, til der foreligger en dom herunder eventuelle forligsdrøftelser.

Vores arbejde under en retssag vil, udover at producere diverse processkrifter, typisk bestå i at afdække de faktiske omstændigheder ved at gennemgå dokumenter, korrespondance, aftaler m.v., tale med parterne og eventuelle vidner.  Herudover forhandler vi sædvanligvis med modparten og dennes eventuelle advokat, holder os ajour med den nyeste litteratur og retspraksis. Derudover kan vores arbejde indebære forskellige undersøgelser, få information fra diverse myndigheder eller fra andre relevante personer samt erklæringer fra vidner.

Nedenfor er der lidt yderligere information om andre omkostninger forbundet med en civil retssag, samt vores arbejde under en retssag. 

Sagsomkostninger

Det er vigtigt at være opmærksom på, at såfremt sagen tabes helt eller delvist, vil der desuden skulle betales sagsomkostninger til modparten. Disse fastsættes af retten ud fra sagens økonomiske størrelse. En vejledende tabel kan findes her: xxx Vindes sagen, vil modparten blive dømt til at betale sagsomkostninger. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke skal betales salær, da de omkostninger, som retten tilkender, som oftest ikke dækker salæret for sagen.

Sagsøgeren i sagen skal betale retsafgift til retten for, at sagen sættes i gang. Denne afgift bliver bestemt ud fra sagen økonomiske størrelse.

Retshjælpsforsikring/Fri proces

De fleste indboforsikringer har en retshjælpsforsikring, som indtil en aftalt maksgrænse vil dække sagsomkostninger ved førelsen af en retssag. I forbindelse med sagens opstart vil vi undersøge, om der kan opnås retshjælp og ansøge om dækning, hvis det er muligt.

Er der ikke mulighed for retshjælpsdækning, vil vi undersøge din mulighed for at få fri proces, såfremt du har en beskeden indkomst.

Procesrisiko
I forbindelse med retssager er det nødvendigt at overveje muligheden for at vinde eller tabe (procesrisiko). Dette vurderes i samarbejde med den tilknyttede advokat og danner også grobund for eventuel forligsforhandling.

Hvor lang tid tager en retssag:

Ved 1. instans tager en sag som udgangspunkt 10-18 måneder. Ved 2. instans er udgangspunktet 6-12 måneder. Nedenfor kan du læse om selve processen, man kommer igennem i en retssag.

Anke
Efter afgørelsen har begge parter mulighed for at anke dommen til en højere instans. Dette skal ske indenfor en frist på 4 uger. En ankesag tager typisk lidt kortere tid, da man genbruger materialet fra den 1. instans.

Hvad skal du som vores klient foretage dig?

Inden stævning (hvis du er sagsøger) eller svarskrift (hvis du er sagsøgte) skal du fremsende dokumentation til brug i sagen. Dette kan bl.a. være korrespondance, billeder, kontaktoplysninger til vidner mm.
Når vi har udarbejdet en stævning/svarskrift, skal du læse sagsfremstillingen igennem.

Når vi modtager yderligere processkrifter, sender vi dem til dig, og beder dig læse sagsfremstillingen og evt. bilag igennem, og derefter fremkomme med dine bemærkninger til disse.
Inden det forberedende retsmøde skal du tage stilling til, om du vil forsøge at forlige sagen ved domstolene.

Har du brug for yderligere hjælp, kontakt advokat Morten Jarnbak Wedelmw@oadv.dk eller på tlf. 3246 4637 og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.

 

Tilmeld nyhedsbrev