Familieret og behandling af dødsboer

Familieret og behandling af dødsboer

I dag findes der mange forskellige familietyper, og det kan derfor være nødvendigt at søge råd om, hvad der kan være en god løsning for dig og din familie. I nedenstående kan du læse og orientere dig om, hvad der er mest relevant for dig at overveje – hvad enten du er gift, har en samlevende partner eller skal skilles.

ØENS kan desuden hjælpe dig med arv og testamente. Hvem arver hvem, hvornår og hvordan? Svar på disse spørgsmål er som udgangspunkt at finde i arveloven – men medmindre, du har oprettet et testamente. Ønsker du derfor en anden fordeling af arven, end den der står i arveloven, er det nødvendigt for dig at udarbejde et testamente. At oprette et testamente er et personligt anliggende, og derfor sætter vi hos ØENS en ære i at møde dig, der hvor du er og med forudsætningen om, at tillid og fortrolighed er grundelementer i klientrelationen. Har du spørgsmål eller brug for hjælp i forbindelse med arv og testamente, eller til andre familieretslige anliggender, er du velkommen til at kontakte advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk til en snak om, hvad ØENS kan gøre for dig.

Ægteskab

Når I indgår ægteskab, opstår der det, der juridisk kaldes et formuefællesskab/fælleseje (med mindre I ved arv har modtaget særeje). At have formuefællesskab betyder dog ikke, at man som ægtefæller hæfter for hinandens gæld eller kan disponere over det, som ægtefællen ejer. Derimod er det sådan, at det, du ejer, forbliver dit (særråden), og at det derfor er dig, der har rådigheden over det, du ejer. Ligeledes følger det, at den gæld, du har, er din (særhæften), og at du derfor som udgangspunkt heller ikke hæfter for din ægtefælles gæld.Tilsvarende gælder også for din ægtefælle.

Det, du og din respektive ægtefælle har som særåden og særhæften, indgår i hver jeres bodele i formuefællesskabet. Fællesejet består derfor altid af 2 bodele – 1 for jer hver. Virkningen af at have formuefællesskab er, at der i forbindelse med et senere skifte/deling af fællesejet sker en ligedeling af formuefællesskabet. Ligedelingen kræver dog, at jeres bodele er positive, idet der ikke sker nogen deling af negative bodele.

Undtagelsen til formuefællesskabet er, at der i ægteskabet er en eller anden form for særeje. Særeje kan opstå på flere måder:

  1. Arv, hvor arvelader har bestemt, at midlerne skal være særeje
  2. Ægtepagt om særeje
  3. (Ægtepagt om deling af pensioner)

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.

Ægtepagt

Der kan være mange grunde til at overveje en ægtepagt – for mange nygifte er det dog en fjern tanke, for er det ikke kun noget, man skal have med henblik på skilsmisse? Svaret er kort og godt: Nej. Der kan være mange andre formål herunder at sikre sig ved død, selvom ægtepagten ikke er at forveksle med et testamente.

Ægtepagten regulerer den formue, der er i ægteskabet og er derfor en aftale om, at den formue, I har, ikke nødvendigvis skal være det formuefællesskab, som er lovens udgangspunkt.

Men hvornår er det så værd at overveje en ægtepagt? Her kan du se eksempler på, hvornår det kan være relevant:

  1. Hvis den ene af jer i ægteskabet har gæld
  2. Hvis den ene af jer har virksomhed og skal beskytte denne
  3. Hvis den ene af jer har særbørn
  4. Hvis der er betydelig forskel på jeres formuer
  5. Hvis I giver hinanden meget store gaver – f.eks. ejendommen
  6. Hvis den ene af jer er udstationeret, og den anden derfor er ”hjemmegående”
  7. Hvis der skal ske en deling af pensioner

Kontakt ØENS for en uforpligtende snak, hvis du er i tvivl om, hvorvidt I har brug for en ægtepagt.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.

Ugifte samlevende

Mange lever i dag som samlevende, men har ikke nødvendigvis taget højde for, hvad det rent juridisk indebærer. Den første hovedregel for samlevende er, at I ikke har noget formuefællesskab og derfor tager det med ud, som I havde med ind i samlivet. Dernæst at I ikke arver hinanden. Se mere om arv og ugifte samlevende her. Såfremt I f.eks. overvejer at købe ejendom sammen eller stifte familie, er det derfor vigtigt, at I forholder jer til jeres juridiske situation og får sikret jeres juridiske position, så I undgår unødige konflikter og uhensigtsmæssige situationer fremadrettet.

Hos ØENS anbefaler vi blandt andet, at I i forbindelse med erhvervelse af fast ejendom får lavet en samejeoverenskomst, som indeholder bestemmelser om jeres fælles ejerskab herunder forpligtelser og rettigheder ved den løbende drift men også såfremt I senere måtte gå fra hinanden.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.

Skilsmisse

Når man skal separeres og/eller skilles, er der flere ting, man skal have afklaret og aftalt:

  1. Vilkårene for selve separationen/skilsmissen
  2. Bodelingen/delingen af fællesboet
  3. Børnene

Mange kaster sig selv ud i at udarbejde aftalerne. Ofte ser vi, at der kan være udfordringer omkring dette både nu og senere, og vi anbefaler derfor, at man søger råd hos en advokat, hvis man er i tvivl.

Ansøgning om separation og skilsmisse
Ansøgning om separation og skilsmisse sker via Statsforvaltningens hjemmeside.

I forbindelse med ansøgningen skal I tage stilling til, om I er enige omkring vilkårene for separationen eller skilsmissen, herunder hvem der skal overtage den hidtidige fælles bolig, og om der skal betales ægtefællebidrag.

Er I ikke enige, vil I blive indkaldt til vilkårsforhandling i Statsforvaltningen.

Bodeling
Ud over at ansøge om separation eller skilsmisse skal I have foretaget en deling af jeres fællesbo, idet formuefællesskabet i forbindelse med separationen eller skilsmissen ophører.

Skæringsdatoen for delingen er den dag, hvor der er indgivet anmodning til Statsforvaltningen om separation eller skilsmisse, med mindre I har aftalt andet.

De aktiver og passiver, I hver især havde i Jeres respektive bodele på skæringsdagen, indgår i delingen. En positiv bodel deles med halvdelen til hver af Jer, mens der ikke sker en deling af en eventuel negativ bodel.

Børnene
I forbindelse med skilsmissen skal der endvidere tages stilling til forældremyndighed, samvær, bopæl og børnebidrag.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.

Arvens fordeling efter loven

Når der skal arves, foregår det i følgende rækkefølge:

Arveklasse 1
Dette er dine nærmeste slægtsarvinger. Disse er iht. loven dine børn. Når en person dør, træder dennes børn i dennes sted og arver indbyrdes lige. På tilsvarende måde arver fjernere livsarvinger.

Arveklasse 2
Har du ingen arvinger i 1. arveklasse (ingen børn, børnebørn osv.), vil dine forældre arve dig ligeligt. Er en af dine forældre død, træder dennes børn (dvs. dine brødre og søstre) i den pågældendes sted og arver indbyrdes lige. På tilsvarende måde arver fjernere livsarvinger (nevøer, niecer). Findes ingen livsarvinger efter den ene af forældrene, arver den anden af forældrene eller dennes livsarvinger alene.

Arveklasse 3
Er der ej heller nogen arvinger i 2. arveklasse (hverken forældre, søskende eller niecer og nevøer), vil dine bedsteforældre arve dig. Halvdelen af arven tilfalder bedsteforældrene på fædrene side og halvdelen bedsteforældrene på mødrene side. Er en af bedsteforældrene død, træder dennes børn, men ikke fjernere livsarvinger, i den pågældendes sted. Dvs. kusiner og fætre kommer aldrig til at arve dig iht. loven.

Mellem fædrene og mødrene arvinger indbyrdes deles arven som angivet i 2. arveklasse. Er der kun arvinger på fædrene eller mødrene side, arver disse alene.

Staten
Staten vil arve alt efter dig, hvis du ikke efterlader dig nogen arvinger i arveklasserne.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.

Enlige

Efterlader du dig hverken ægtefælle/registreret partner, børn eller andre livsarvinger, er du anset for at være enlig. Det betyder dog ikke, at du ikke nødvendigvis har nogen arvinger længere ude i familien, men det er ikke sikkert, at du er enig i, at disse andre arvinger skal arve dig. Såfremt du ikke har ægtefælle/registreret partner, børn eller andre livsarvinger, vil arven i stedet tilfalde dine forældre, søskende eller nevøer/niecer.

Er dine forældre døde, og har du ingen nulevende søskende eller nevøer/niecer, er det i stedet dine bedsteforældre eller moster/morbror eller faster/farbror, der arver.
Overlever dine bedsteforældre dig ikke, og har dine forældre ingen nulevende søskende, indeholder arveloven igen arvinger, og det, du efterlader dig, vil i stedet tilfalde Statskassen.

Dine kusiner og fætre arver dig ikke efter loven.

Hos ØENS anbefaler vi derfor, at du som enlig tager aktiv stilling til, om nogen i din familie arver dig, og hvis ikke, om du så har det fint med, at Statskassen får arven, eller om det er nødvendigt med et testamente.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.

Ægtefæller

Er du gift og har børn, er arvelovens udgangspunkt, at den efterlevende ægtefælle arver halvdelen, mens børnene skal dele den anden halvdel.

Efterlader afdøde sig ikke børn, arver ægtefællen alene. Såfremt der er formuefællesskab i ægteskabet, vil det derfor betyde, at den efterlevende ægtefælle – såfremt afdøde ikke havde lavet testamente – efter et skifte af dødsboet vil modtaget ¾ af den fælles formue. Såfremt afdøde havde særeje, afhænger arvefordeling af, hvilken særejeform det er.

Er det nok at være gift, eller skal vi også have testamente?

Mange ægteskaber er sådan indrettet, at de fleste penge er bundet i aktiver, f.eks. hus, bil, sommerhus, værdipapirer eller lignende.

Når man som ægtefæller skal overveje at få udarbejdet et testamente, hænger det i høj grad sammen med, hvordan aktiverne er bundet samt hensynet til, at man som efterlevende skal komme godt videre og have de bedste økonomiske forudsætninger – særligt hvis der også er børn.

Uden testamente – og forudsat der ikke er særeje i ægteskabet – vil ægtefællen modtaget ¾ af fællesboet, mens børnene vil modtage ¼ til deling. Såfremt der er tale om mindreårige børn, vil pengene blive indsat i forvaltning, til barnet er 18 år.

Man skal altså overveje, om ens økonomi kan bære, at der skal betales en kontant arv til børnene, hvilket i værste fald kan betyde, at man som efterlevende skal sælge nogle aktiver – f.eks. huset. Den ikke-økonomiske konsekvens ved dette vil være, at familien mit i sorgen står overfor at måtte flytte fra det hjem, som ellers har været en tryg base.

Med et testamente er det muligt at sikre længstlevende (og indirekte også børnenes videre forsørgelse) ved at oprette et testamente, der bestemmer, at længstlevende skal arve mest muligt – svarende til 15/16 af fællesboet. Børnene vil da arve 1/16 ved førstafdødes død og modtage resten ved længstlevendes død.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.

Ugifte samlevende

Sandt eller falsk?

”Vi har levet sammen i mere end 2 år, så vi arver hinanden.”

Denne sætning er det, vi som oftest bliver mødt med, når vi taler med samlevende, og vi er så ærgerlige over, at det er den almindelige myte. For realiteten er, at samlevende aldrig arver hinanden uden at have oprettet et testamente.

Konsekvensen uden testamente er, at det er dine eventuelle børn, børnebørn, forældre eller søskende m.v. der arver dig og ikke din samlever, som du formentlig gerne ville have haft.

Samlevende har den mulighed at oprettet et udvidet samlevertestamente, hvorefter de opnår arveret ”som ægtefæller”.

Forudsætningen for at arve hinanden er, at man på dødstidspunktet:

  1. Opfylder betingelserne for at kunne indgå ægteskab, og
  2. Ikke har oprettet et andet udvidet samlevertestamente, og
  3. Havde fælles bopæl i de seneste 2 år forud for dødsfaldet, eller
  4. Man har eller har haft børn med hinanden eller venter et fælles barn.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.

Adoptivbørn og bortadopterede børn

Hvordan arven er for adopterede og bortadopterede børn er reguleret i særlig lovgivning.

Afgørende er blandt andet tidspunktet for adoptionen/bortadoptionen.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk, hvis du ønsker at vide mere om arvereglerne ved adoption og bortadoption.

Arveforskud

Ønsker du at give arveforskud, eller skal du modtage arveforskud, skal du være opmærksom på, at du måske skal betale boafgift og eventuel tillægsboafgift.

Det er derfor vigtigt, at man søger rådgivning i forbindelse med arveforskud.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.

Arveafkald

Som arving har du mulighed for at give arveafkald på forventet arv og på falden arv. Betingelserne for afkaldene er forskellige, og mulighederne ligeledes.

Afkald på forventet arv

Arveafkald på forventet arv kan gives indtil det tidspunkt, hvor den, du skal arve, er afgået ved døden.

Afkaldet kan gives med eller uden vederlag og kan gives for dig personligt eller også for dine efterkommere.

Afkald på falden arv

Når arven er falden betyder det, at den, du arver, allerede er afgået ved døden på tidspunktet, hvor der gives afkald.

Afkald kan ikke gives, hvis du har kreditorer, som vil have transport i arven eller gøre udlæg deri. Dette skyldes, at et afkald vil være at anse som kreditorunddragelse, og derfor kan arveafkaldet omstødes.

Ligesom ved afkald på forventet arv, kan du give afkald med eller uden vederlag og personligt eller også for dine efterkommere.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.

Dødsbobehandling

Når nogen dør, kan det være en stor mundfuld at varetage bobehandlingen og overskue de mange problematikker, som man står overfor. ØENS anbefaler derfor, at man så tidligt i forløbet som muligt tager en advokat med på råd.

Hos ØENS kan vi hjælpe dig med at varetage de praktiske og juridiske udfordringer, som følger med et dødsfald, og allerede i de første dage efter dødsfaldet kan vi bistå med kontakt til bedemanden og Skifteretten, samt besvarelse af alle de praktiske spørgsmål om, hvordan man forholder sig til afdødes ejendele, konti, regninger m.v.

At miste sine nærmeste

Når nogen dør, skal man starte med at kontakte en bedemand.

Det er bedemanden, der hjælper med at anmelde dødsfaldet og med alt det praktiske omkring begravelse eller bisættelse.

Du skal være opmærksom på, at såfremt du bestiller bedemanden, er det dig der hæfter for betalingen af bedemandens regning. Bedemandens regning betales forud for alt andet i forbindelse med boets behandling, og du skal derfor sørge for at beholde regningen til boets regnskab.

Hvordan skal boet skiftes?

Når det praktiske omkring begravelse eller bisættelse er på plads, har Skifteretten fået besked om dødsfaldet, og der skal nu tages stilling til, hvordan afdødes værdier skal afvikles.

Skifteretten indkalder anmelderen – den person, der er kontaktperson hos bedemanden – til et møde i Skifteretten. Mødet ligger oftest ca. 3 uger efter dødsfaldet.

På mødet i Skifteretten vil Skifteretten vejlede om mulighederne for skifte af boet. Det er derfor vigtigt, at du på mødet med Skifteretten medtager så mange oplysninger som muligt om afdødes økonomi og familiemæssige forhold samt eventuelt vidnetestamente eller andre dokumenter, som kan have betydning for boets behandling.

Har afdøde oprettet notartestamente, har Skifteretten allerede en kopi deraf fra Notarialkontorets centrale arkiv.

For mange er 3 uger længe at vente med at få afklaring omkring skifteformen, og du kan derfor med fordel kontakte en advokat allerede efter dødsfaldet. Advokaten kan da anmode om boets udlevering på skriftligt grundlag.

Uanset hvilken skifteform man ender med, er det vigtigt, at man ikke forinden boets udlevering fra Skifteretten går i gang med at tømme boligen eller afhænde andre aktiver. Dette er vigtigt, da man ellers kan risikere at få problemer med boets kreditorer og boets eventuelle andre arvinger.

Nedenfor kan du læse mere, og du er altid velkommen til at kontakte advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk, hvis du har spørgsmål.

Valg af skifteform

Nedenfor kan du læse mere om de skifteformer, hvor der ikke foretaget en egentlig bobehandling.

Boudlæg

Ved boudlæg foretages der ikke en reel bobehandling.

Boudlæg anvendes, hvor midlerne i dødsboet er højst kr. 41.000 (2015), når der er betalt rimelige udgifter til begravelse/bisættelse.

Boet udleveres i dette tilfælde til ”nærmeste pårørende”, f.eks. ægtefælle, samlever, børn eller den kommune, som eventuelt har betalt begravelsen.

Formålet med boudlæg er at få afsluttet dødsboet på den mest enkle måde og under hensyntagen til, at midlerne i boet er så små, at det ikke giver nogen mening at foretaget en egentlig bobehandling, fordi omkostningerne til dette vil overstige værdien af midlerne.

Ægtefælleudlæg

Når en ægtefælle afgår ved døden, kan ægtefælleskiftet være et alternativ til det uskiftede bo.

Betingelserne for udlevering af boet som ægtefælleudlæg er, at den samlede formue i ægteskabet ikke overstiger et beløb på kr. 720.000 (2015). I beregningen indgår de pensioner og forsikringer, du som efterlevende ægtefælle modtager som følge af din ægtefælles dødsfald.

Viser opgørelserne, at der er mulighed for ægtefælleudlæg, kan den samlede formue udleveres til dig som efterlevende ægtefælle, uden at der skal udbetales arv til din ægtefælles børn, uanset om det er fællesbørn eller særbørn.

Du skal dog være opmærksom på, at du som efterlevende ægtefælle altså overtager din afdøde ægtefælles økonomi uden videre, hvorfor du også skal betale den eventuelle gæld, som måtte være efter din afdøde ægtefælle.

Uskiftet bo

”Uskiftet bo” er ord, som de fleste ægtefæller på et tidspunkt har hørt, men hvad betyder det egentlig?

At hensidde i uskiftet bo betyder, at du som efterlevende ægtefælle overtager din afdøde ægtefælles rettigheder og forpligtelser med en ejers råden. Det betyder, at du overtager rådigheden – men ikke ejerskabet – over afdødes midler. Det kan sammenlignes med, at du i en periode får lov til at råde over og forvalte den arv, som egentlig er afdødes børns (og din egen til dels).

Den rådighed, du har som efterlevende ægtefælle, er begrænset, og du må ikke ”misbruge” det uskiftede bo.

Den begrænsede rådighed betyder derfor også, at du ikke uden videre kan bestemme over det samlede bo ved testamente, men alene kan testere over ½ af det uskiftede bo.

At hensidde i udskifte bo har den umiddelbare virkning, at der ikke skal udbetales nogen arv til afdødes børn på dette tidspunkt men først senere, når boet bliver skiftet.

Betingelserne for at få udleveret boet til uskiftet bo er:

  1. at der i ægteskabet var formuefællesskab
  2. afdødes eventuelle særbørn skal give samtykke til, at du som efterlevende må hensidde i uskiftet bo (modsat fællesbørn, som ikke skal samtykke) Bemærk dog, at du ikke kan hensidde i uskiftet bo med umyndige børn.
  3. som længstlevende må du ikke væres under konkurs, og du skal kunne opfylde de betalingsforpligtelser, der er, som de kommer (solvenskrav)
  4. som længstlevende må du ikke være umyndig, f.eks. under værgemål

Læs mere om privat skifte og bobestyrerboer nedenfor.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.

Privat skifte

Når et dødsbo behandles som privat skifte, betyder det, at boet udleveres til afdødes arvinger, og at det er arvingerne, der har ansvaret for boets behandling uden indblanding fra en af Skifteretten udpeget bobestyrer.

Selvom boet er udlagt til arvingerne, vælger mange arvinger dog ofte at søge bistand til boets behandling hos en dødsboadvokat.

For at boet kan udleveres af skifteretten til privat skifte, er der dog betingelser, som skal være opfyldt:

  1. Arvingerne skal være enige om, at boet skal behandles som privat skifte. Er der uenighed, vil Skifteretten udmelde en bobestyrer, jfr. nedenfor om bobestyrerboer. Såfremt boet allerede er udleveret til privat skifte, og der opstår uenighed mellem arvingerne, kan boet godt på det tidspunkt overgå til bobestyrerbo. Personer, som er legatarer i boet, har ingen rådighed i boets anliggender og kan derfor ikke bestemme, hvordan boet skal behandles.
  1. Boet efter afdøde skal være solvent. Det vil sige, at der skal være penge nok i boet til at kunne betale alle afdødes gældsforpligtelser. Er der ikke penge nok, er boet insolvent, og boet skal i stedet udleveres til bobestyrerbehandling. Viser det sig under boets behandling, at der ikke er midler nok til at betale gælden, er der mulighed for, at arvingerne kan ”bakke ud”. Det kræver dog, at arvingerne leverer boet tilbage – herunder, at alle penge består, og der ikke er betalt gæld, eller arvingerne har udtaget nogen del af arven. Er der sket betalinger, skal pengene indbetales i boet igen.
  1. Arvingerne hæfter for dødsboets gæld, og derfor er det en betingelse, at mindst én af arvingerne er myndig, ikke repræsenteret ved skifteværge, og kan afgive solvenserklæring.
  2. Mindst én af arvingerne skal have hjemting i Danmark. Er der arvinger i udlandet, skal der enten stilles sikkerhed for boafgifternes betaling (Skifteretten bestemmer størrelsen), eller den eller de udenlandske arvinger kan give den arving, der bor i Danmark, skiftefuldmagt.
  3. Der må ikke være afgørende hensyn, som taler imod udlevering til privat skifte. Er ovenstående betingelser opfyldt, kan boet udleveres til privat skifte, forudsat at afdøde ikke ved testamente har afskåret boets behandling ved privat skifte. Private skifter skal være afsluttet med en skæringsdag senest 1 år efter dødsdagen.

Hos ØENS har vi stor erfaring som dødsboadvokat ved privat skifte. Vi aftaler individuelt med arvingerne, hvad arvingerne selv vil stå for, og hvad der ønskes, vi bistår med. Kontakt os gerne for en uforpligtende snak, hvis du er i tvivl, om du har nytte af en dødsboadvokat.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.

Bobestyrerbo

Bobestyreren er en advokat udpeget og autoriseret af Skifteretten eller en person, der er indsat i afdødes testamente.

Bobestyreren er dødsboets advokat, og det er bobestyrerens opgave at afvikle alle boets aktiver og betale boets gæld. Som arving hæfter du derfor ikke for boets gæld. Bobestyreren varetager arvingernes interesser, men bobestyreren kan tilsidesætte arvingernes ønsker og krav i boet.

Der kan være forskellige årsager til, at et dødsbo skal skiftes ved en bobestyrer:

  1. Såfremt boets forhold er komplicerede og/eller har et omfang, hvor det må forventes ikke at kunne foretage afviklingen af boet indenfor 1 år
  2. Såfremt arvingerne er uenige
  3. Såfremt afdøde var forgældet/insolvent
  4. Såfremt afdøde i et testamente har bestemt, at boet skal behandles af en bobestyrer

I modsætning til privat skifte er der i bobestyrerboer flere dokumentationskrav fra Skifteretten. Det betyder således også, at bobestyrerboerne behandles på en lidt anden måde.

Du kan som arving forvente, at der helt indledningsvis vil blive afholdt et møde med bobestyreren, hvor der vil blive orienteret om det forventede forløb og boets afslutning.

Under bobehandlingen vil arvingerne løbende få oplysninger om alle væsentlige beslutninger i boet, ligesom du som arving vil modtage kopi af dokumenter, der sendes til Skifteretten, herunder åbningsstatus (opgørelse over afdødes midler pr. dødsdagen), lovpligtige redegørelser for boets status, og det endelig boregnskab m.v.

Bobestyrerboer skal som altovervejende udgangspunkt være afsluttet med en skæringsdag, der ligger senest 2 år efter dødsdagen.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.

Hvad koster det?

Generelt er det en billigere løsning at få behandlet et dødsbo ved privat skifte. Dette skyldes dels, at der er mindre dokumentationskrav overfor Skifteretten, og at arvingerne i højere grad kan styre processen omkring boets afvikling.

Såfremt boet behandles som privat skifte, aftales det konkret hvilket arbejde, der er behov for advokatbistand til og hvilke opgaver, arvingerne eventuelt selv ønsker at varetage.

For alle boer skal man regne med, at der afregnes salær i henhold til medgået tid på sagen og under hensyntagen til boets størrelse, omfang og kompleksitet. I forbindelse med boets opstart vil der blive foretaget et estimat af salæret ud fra sagens aktuelle forhold.

Som udgangspunkt skal du regne med, at mindsteprisen for salær for behandling af et dødsbo udgør kr. 25.000 inkl. moms.

Her kan du se et par priseksempler:

Eksempel 1:

Boet består af:

En lejebolig

Bankkonti

Almindeligt indbo

Samlet værdi op til kr. 1 mio.

Kr. 25.000 inkl. moms i salær

 

Eksempel 2:

Boet består af:

En ejerbolig

Bankkonti

Værdipapirer

Almindeligt indbo

Samlet værdi op til kr. 2,5 mio.

Kr. 50.000 inkl. moms i salær

 

Eksempel 3:

Boet består af:

En ejerbolig

Sommerhus

Bankkonti

Værdipapirer

Værdifuldt indbo

Samlet op til kr. 4 mio.

Kr. 75.000 inkl. moms i salær

 

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk og hør, hvordan ØENS kan hjælpe dig.

Sygdom før eller under ferie

I denne ferietid bør alle – både arbejdsgivere og arbejdstagere – være opmærksomme på de regler, der gælder omkring afholdelse af ferie og, hvad der gælder ved sygdom inden eller under ferien.

Frem til den dag din ferie starter, kan du sygemelde dig, såfremt der opstår sygdom inden din første feriedag. Den første feriedag er den dag, hvor du skulle være mødt på arbejdet, såfremt du ikke skulle afholde ferie.

Er du blevet ramt af sygdom inden din ferie starter, og er du stadig syg på din første feriedag, kan din arbejdsgiver ikke fastholde, at du stadig afholder din ferie. Du har dermed ret til at kræve ferien lagt på et andet senere tidspunkt.

De retningslinier, der gælder på din arbejdsplads omkring sygemeldinger, finder stadig anvendelse, og du skal derfor huske at sygemelde dig efter arbejdspladsens gældende procedurer herom. Det vil typisk være på den første sygedag, og det er ligeledes vigtigt at meddele arbejdspladsen, hvis du ikke er blevet rask til at kunne afholde din ferie.

Ved sygdom under ferien vil du under særlige omstændigheder kunne bede din arbejdsgiver om erstatningsferie.

Ved sygdom under ferien skal du give din arbejdsgiver besked, og du skal indhente dokumentation fra lægen om sygdommen og dens varighed. Hvis du har optjent ferie svarende til 25 dages ferie, kan du ved sygdom ud over 5 sygedage (de første 5 sygedage er karensdage) kræve erstatningsferie for de sygedage, der ligger ud over de første 5 dage.

Såfremt du ikke har optjent fulde 25 feriedage, har du stadig ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt mindre antal karensdage.

Har du optjent mindre end 25 feriedage, har du ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt mindre antal karensdage. Det betyder, at 1/5 af din optjente ferie er karensdage.

Uanset om du er på ferie i Danmark eller udlandet, skal du selv skaffe og afholde udgiften til indhentelse af lægeerklæring eller anden lægefaglig dokumentation. Den indhentede dokumentation skal tydeligt angive, hvornår du havde 1. sygedag.

Er du syg under ferien og sygemelder dig hos din arbejdsgiver, skal du give besked, når du igen er blevet rask. Samtidig hermed skal du meddele, om du fortsætter ferieafholdelse, da du ellers skal møde på dit arbejde straks efter raskmeldingen. Ellers afholdes resten af ferien som planlagt, og eventuel erstatningsferie aftales med arbejdsgiveren efterfølgende.

Så snart du er retur fra resten af din ferien, skal arbejdsgiveren varsle, hvornår du kan afholde eventuel erstatningsferie.

Erstatningsferien skal afholdes indenfor det samme ferieår (dette kan fraviges men er udgangspunktet), og det vil sige inden den førstkommende 1. maj. Kun i tilfælde af, at du grundet sygdom ikke kan afholde erstatningsferien i det samme ferieår, kan den lægges i det kommende ferieår.

I visse tilfælde kan der udbetales feriepenge i stedet for, at ferien afholdes.

Er du i tvivl om reglerne, eller har du brug for at tale med en advokat om sygdom under ferie, kan du kontakte ØENS her.

Fyring grundet en medarbejders opførsel uden for arbejdspladsen

Ofte, og for mange, flyder arbejdstid og fritid sammen, så vi skelner mindre og mindre mellem fritid og arbejde. Smartphones med mailbakken og vores elektroniske tilgang til arbejdet gør, at mange i stigende grad blander fritid og arbejdstid.

Men hvor tæt er forbindelsen mellem en medarbejder og arbejdspladsen egentlig, når det kommer til medarbejdernes gøren og laden i fritiden?

Dette blev prøvet i en konkret sag, som Landsretten fik lejlighed til at vurdere.

I den konkrete sag bortviste en arbejdsgiver en medarbejder fra arbejdspladsen, fordi den pågældende medarbejder havde udvist grov adfærd til en privat fest, hvor en del af den pågældendes kollegaer ligeledes deltog.

Landsretten fandt, at den skete bortvisning var i orden, og dette blev begrundet i, at flere af medarbejderens kollegaer efter festen udtrykte bekymring ved at arbejde sammen med den pågældende.

Dette, og det faktum, at medarbejderen til festen dels havde ageret voldeligt og verbalt havde forulempet flere kolleger samt bevidst hældt øl ud over en kollega, gjorde, at Landsretten fandt, at adfærden var så grov, at kollegaerne berettiget var utryg ved kollegaen.

Den skete bortvisning var derfor korrekt.

Dommen viser, at arbejdsgiverens ret til at bortvise en medarbejder kan strækkes ud over arbejdstiden, såfremt adfærden har indflydelse på arbejdspladsen.

Tilmeld nyhedsbrev