Anpartsselskaber og aktieselskaber

Anpartsselskaber og aktieselskaber

Vi stifter løbende selskaber af enhver art, især anpartsselskaber, aktieselskaber og holdingselskaber, men også IVS-selskaber, interessentskaber mv., og vi sørger for registrering hos Erhvervsstyrelsen af selskabets stiftelse og af ejerforhold m.v.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Aktieselskaber

Et aktieselskab skal stiftes med en aktiekapital på mindst 500.000 kr. Aktieselskaber kan ligesom anpartsselskaber stiftes ved apportindskud af aktiver, hvis værdi tilsammen udgør mindst 500.000 kr., f.eks. patenter, løsøre, IT, en bil, værdipapirer eller en igangværende virksomhed, således at stiftelsen af et aktieselskab ikke nødvendigvis kræver indskud af kontanter. Et aktieselskab kan have en eller flere stiftere og kan have en eller flere aktionærer, og et aktiesleksab skal have en bestyrelse.
Et aktieselskabs daglige ledelse skal varetages af en direktion, mens den strategiske og langsigtede styring foretages af en bestyrelse. Bestyrelsen skal bestå af mindst 3 bestyrelsesmedlemmer.

Oprindeligt var der store forskelle på anpartsselskaber og aktieselskaber. I dag er selskabsformerne blevet mere ens, og eftersom man senere kan omdanne et anpartsselskab til et aktieselskab, hvis det måtte blive nødvendigt, er det ofte hensigtsmæssigt at begynde med et anpartsselskab.
I visse brancher, fortrinsvis i den finansielle sektor, er der krav om etablering i aktieselskabsform, ligesom anpartsselskabers anparter ikke kan noteres på børser eller alternative eller autoriserede markedspladser.

Hos ØENS Advokatfirma rådgiver vi om stiftelse af aktieselskaber og har en lang rækker aktieselskaber  blandt vores faste klienter.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Anpartsselskaber

Et anpartsselskab skal stiftes med en anpartskapital på mindst kr. 50.000. Et anpartsselskab kan have en eller flere stiftere og kan have en eller flere anpartshavere. De 50.000 kr. kan indskydes som kontanter eller som apportindskud, det vil sige indskud af aktiver, der repræsenterer en værdi af mindst 50.000 kr., f.eks. patenter, løsøre, IT-udstyr eller en igangværende virksomhed. Når først selskabet er stiftet, kan selskabskapitalen på de kr. 50.000 anvendes til den løbende drift, det vil sige, de kan bruges til indkøb af f.eks. pc’ere, betaling af løn og moms mv. Hovedformålet med at oprette et anpartsselskab vil oftest være at undgå personlig hæftelse. Ved at etablere en ny virksomhed som et anpartsselskab taber man som udgangspunkt kun de penge, man har skudt ind i selskabet, hvis virksomheden går ned. Man slipper altså som ejer for, at kreditorerne også render med hus og hjem, hvis selskabet går konkurs.
Ledelsen i et anpartsselskab kan bestå af en direktion eller en bestyrelse eller af begge dele. Ofte er der ingen bestyrelse i et ApS, men så er direktøren ansvarlig for at lave både ”direktørarbejde” og ”bestyrelsesarbejde”. Vi anbefaler altid grundig rådgivning om, hvorvidt der er behov for direktør eller bestyrelse eller ej, og hvis der ”kun” er en direktør, så er direktøren juridisk ansvarlig for at udføre både en bestyrelses opgaver og de normale direktionsopgaver. Se mere under ”bestyrelsesansvar”.Herudover kan der være væsentlige skattemæssige fordele forbundet med oprettelsen af selskaber. Et anpartsselskab eller et aktieselskab er desuden ofte den eneste praktiske løsning, hvis der er eller skal være flere medejere.
Et anpartsselskab kan oprettes på få timer, forudsat at dokumentation for selskabskapitalen er tilvejebragt, og at Erhvervsstyrelsens registreringssystem er i drift.

Inden vi opretter et anpartsselskab, holder vi typisk et møde, hvor vi fastslår, præcis hvilken selskabskonstruktion du har behov for, og hvilken organisation, dit selskab skal have. Man kan organisere et anpartsselskab på mange måder, og det kan lige så godt gøres ordentligt fra starten.
Vi udarbejder selskabsdokumenterne, hvoraf de mest centrale er stiftelsesdokumentet og vedtægterne.
Når stiftelsesdokumentet er underskrevet, og kapitalen er fuldt indbetalt, registrerer vi selskabet hos Erhvervsstyrelsen.

Oprindeligt var der store forskelle på anpartsselskaber og aktieselskaber. I dag er selskabsformerne blevet mere ens, og eftersom man senere kan omdanne et anpartsselskab til et aktieselskab, hvis det måtte blive nødvendigt, er det ofte hensigtsmæssigt at begynde med et anpartsselskab.
I visse brancher, fortrinsvis i den finansielle sektor, er der krav om etablering i aktieselskabsform, ligesom anpartsselskabers anparter ikke kan noteres på børser eller alternative eller autoriserede markedspladser.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Holdingselskab

I mange situationer, hvor man opretter et selskab, vil det være fordelagtigt at oprette et holdingselskab samtidigt. Vi rådgiver ofte om etablering af holdingselskaber. Et holdingselskab er et selskab, hvis hovedaktivitet er at eje anparter eller aktier i et andet selskab, hvorfra den egentlige virksomhed drives (og som kaldes driftsselskabet). Formålet med at oprette et holdingselskab vil typisk være at trække udbytte fra driftsselskabet skattefrit op i holdingselskabet. Og når udbyttet først er trukket lovligt op i holdingselskabet, skal udbyttet ikke senere tilbagebetales, hvis driftsselskabet efterfølgende kommer i økonomiske problemer eller går konkurs. En anden stor fordel ved oprettelsen af holdingselskab er, at selskabet kan sælge aktierne eller anparterne i driftsselskabet uden at blive beskattet af eventuel avance (værdistigning).

Stiftelse af et holdingselskab sker ofte ved opstart af virksomhed, hvor man først stifter et holdingselskab med en kapital på kr. 50.000. Når holdingselskabet er stiftet og registreret, stifter holdingselskabet et driftsselskab med de samme 50.000 kr., som altså genbruges. Ekstraudgiften til at stifte et holdingselskab, når man alligevel er i gang med at stifte et driftsselskab, er beskeden, så vi anbefaler, at det bliver gjort fra begyndelsen.
Hvis man allerede driver virksomhed i personlig form, kan man i perioden fra 1. januar til 30. juni omdanne virksomheden til selskabsform under anvendelse af reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse. På denne måde omdanner man sit personlige firma til et aktie- eller anpartsselskab. Herefter kan man lave en såkaldt aktie- eller anpartsombytning, hvor man får skudt et holdingselskab ind mellem sig selv og driftsselskabet og på denne måde får etableret en selskabsstruktur med et driftsselskab og et holdingselskab. Denne procedure er lidt mere omfattende og lidt dyrere og kræver blandt andet revisors deltagelse til vurdering af virksomheden.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Ledelse

Et selskabs øverste ledelsesorgan er generalforsamlingen. Når man normalt taler om ledelsen af et selskab, mener man dog bestyrelsen, der foretager den overordnede og strategiske ledelse, og direktionen, der varetager den daglige ledelse. Derudover opererer visse (meget få) selskaber med et tilsynsråd.
Mange mindre anpartsselskaber ledes i det daglige af en direktør, og direktøren har i de selskaber både en direktørs normale, dagligdags opgaver, og en bestyrelses mere overordnede og strategiske og tilsynsmæssige opgaver. I erstatningssager om erstatningsansvar mod ledelsen er der næsten altid noget eller nogle af disse forpligtelser, som ledelsen har overset – og det bruges som grundlaget til at gøre et erstatningskrav gældende mod ledelsen.
Mere brugt end tilsynsråd er såkaldte advisory boards, som dog formelt set slet ikke er en del af selskabets ledelse.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Bestyrelsen i et selskab

Reglerne for en bestyrelses arbejde i et aktie- eller anpartsselskab fremgår af selskabslovens § 115.
Bestyrelsen er ansvarlig for især følgende forhold:

  • Sikre selskabets overordnede og strategiske ledelse.
  • Træffe beslutninger af stor eller usædvanlig karakter for selskabet.
  • Ansætte (og afskedige!) direktører eller direktionen
  • Sikre:
    • En forsvarlig organisation af selskabets virksomhed
    • Bogførings- og regnskabsaflæggelsen
    • Fornødne procedurer til risikostyring
    • Interne kontroller
    • At bestyrelsen modtager løbende rapportering fra direktøren/direktionen.

Bestyrelsen skal ud fra dens forretningsorden træffe beslutninger om udførelsen af sit hverv. I den forbindelse skal selskabets størrelse og branche naturligvis tages i betragtning, når man overvejer forretningsordenens indhold herunder bestemmelse om bestyrelsens konstituering, arbejdsdeling, tilsyn med daglig ledelse, føring af regnskabsbøger, afholdelse af skriftlige eller elektroniske møder m.v. Bestyrelsen har således ansvaret for selskabets overordnede ledelse, og direktøren/direktionen har ansvaret for selskabets daglige drift.
Hvis et bestyrelsesmedlem ikke ønsker at fortsætte som bestyrelsesmedlem, typisk fordi man ikke er enig i strategien, man ikke får det efterspurgte bogførings- og regnskabsmateriale, eller man vurderer, man ikke kan styre direktøren/direktionen, må man udtræde af bestyrelsen. Det er således vigtigt, at man som bestyrelsesmedlem forholder sig til det ansvar, der er forbundet med posten som bestyrelsesmedlem. Læs mere om bestyrelsesansvaret her.

ØENS Advokatfirma rådgiver løbende bestyrelser og bestyrelsesmedlemmer om udførelsen af deres løbende bestyrelsesarbejde, og flere advokater hos ØENS Advokatfirma sidder i bestyrelsen i gode virksomheder.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Bestyrelsesansvar

Bestyrelsen har det juridiske ansvar for selskabets overordnede ledelse, og direktøren/direktionen har ansvaret for selskabets daglige drift. Det er således vigtigt, at man som bestyrelsesmedlem forholder sig til det ansvar, det er at være bestyrelsesmedlem. Omverdenen handler jo ofte med et selskab i tillid til, at bestyrelsen varetager sine opgaver omhyggeligt og korrekt, og særligt at bestyrelsen følger meget nøje med i selskabets økonomiske formåen (eller mangel på samme). Man kan nemlig som bestyrelsesmedlem ifalde erstatningsansvar, hvis man ikke varetager hvervet som bestyrelsesmedlem med den fornødne omhu. Det er hvert enkelt medlem af bestyrelsen, der er erstatningsansvarlig, og manglende indsigt eller kompetencer er ingen undskyldning for at undgå et erstatningsansvar.
Vi anbefaler derfor normalt altid bestyrelser og bestyrelsesmedlemmer at sikre, at der er tegnet en bestyrelsesansvarsforsikring til dækning af alle bestyrelsesmedlemmer – også de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsen kan være erstatningsansvarlig for den økonomiske skade, som bestyrelsens handlinger og især mangel på handlinger påfører selskabet eller selskabets aktionærer, kreditorer eller tredjemand. Når man skal vurdere, hvorvidt der foreligger erstatningsansvar, skal man se på retspraksis, og retspraksis er især streng overfor bestyrelsesmedlemmer, der ikke rigtigt følger med i selskabets økonomi. Det er vigtigt, at man som ledelsesmedlem varetager opgaven ordentligt og omhyggeligt og skrider ind, hvis der foreligger ting, som er uhensigtsmæssige, eller man ikke kan acceptere, herunder at man er særligt opmærksom, hvis selskabet er i økonomisk turbulente tider, idet man er forpligtet til at stoppe selskabets drift, således at kreditorer ikke lider unødige tab, når/hvis det viser sig, at selskabet ikke står til at redde. Dette er den hyppigste situation, hvor der rejses erstatningskrav mod bestyrelsesmedlemmerne, nemlig hvor de ikke har fulgt tilstrækkeligt godt med i selskabets økonomiske drift og uføre og dermed ikke har stoppet selskabet i tide.

ØENS Advokatfirma rådgiver løbende bestyrelser og bestyrelsesmedlemmer om det løbende bestyrelsesarbejde, så et erstatningsansvar kan undgås. ØENS Advokatfirma har også erfaring med at føre sager om bestyrelsesansvar mod bestyrelsesmedlemmer. Flere af advokaterne hos ØENS Advokatfirma sidder i bestyrelsen i en række små og mellemstore virksomheder, f.eks. KloAgger A/S, BonCoca P/S m.fl.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Ejeraftale eller Anpartshaver- eller aktionæroverenskomster

Hvis der er mere end én anpartshaver eller aktionær i et selskab, opstår spørgsmål om, hvem der bestemmer hvad, og i hvilke situationer ejerne kan eller skal overdrage deres anparter eller aktier.

Selskabsloven dækker ikke alle problemstillinger, som kan opstå, når to eller flere personer ejer et selskab, og Selskabsloven giver ikke noget brugbart svar herpå, så ejerne er nødt til at indgå en aftale, som fastsætter reglerne for deres fælles ejerskab af selskabet. En sådan aftale blev tidligere kaldt en aktionær- eller anpartshaveroverenskomst. I dag kaldes den en ejeraftale og kan regulere forhold som:

  • Direktionens og bestyrelsens sammensætning, herunder
    • Kvalifikationer
    • Kønsmæssig sammensætning
    • Internationale erfaringer
  • Hvilke beslutninger som kræver kvalificeret majoritet til vedtagelse, herunder
    • Vetorettigheder, dvs. hvilke beslutninger kan en mindretalsejer blokere
  • Overdragelse af anparter eller aktier
  • Forkøbsret
    • Dvs. ret til at købe aktier eller anparter til samme pris, som kan opnås til anden side
  • Put optioner og call optioner
    • Put option – dvs. mulig for at tvangssælge (putte) sine anparter eller aktier til en anden eller andre ejere
    • Call option – dvs. mulighed for at tvangskøbe andres anparter eller aktier
  • Tag-along (medsalgsret)
  • Drag-along (medsalgspligt)
  • Pantsætning af anparter
  • Anden overgivelse af anparter, f.eks. i tilfælde af sygdom, dødsfald, konkurs m.v
  • Hemmeligholdelsesbestemmelser
  • Konkurrenceklausul til at beskytte selskabet, hvis en ejer sælger sine ejerandele eller smides ud af selskabet
  • Kundeklausul
  • Good leaver / bad leaver scenarier
    • Dvs. forskellige salgspriser for ejerandele afhængigt af, om ejeren har væsentligt misligholdt sine forpligtelser som ejer eller ej
  • Regnskabspraksis
  • Udbyttepolitik
  • Værdiansættelse i tilfælde af salg eller udtræden
  • Finansiering
  • Opsigelse af ejeraftalen
  • Misligholdelse
    • Hvad er væsentlig misligholdelse
    • Hvad er konsekvenserne af væsentlig misligholdelse for den misligholdende ejer og for de andre ejere
    • Værdiansættelse af ejerandele i tilfælde af udtræden pga. væsentlig misligholdelse
  • Lovvalg og værneting
    • Dansk eller udenlandsk værneting er især vigtigt, hvis der er udenlandske ejere af det danske firma

Advokaterne hos ØENS Advokatfirma har stor erfaring med at udarbejde og rådgive om ejeraftale.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Advisory Board

Et advisory board anvendes ofte som alternativ til bestyrelser. Et advisory board er et slags vejledende nævn for et selskab eller et firma, og det bruges ofte i mindre ApS’er, hvor ejerne gerne vil have vejledning og input men ikke vil bindes af de juridiske ansvarsregler eller ikke kan eller vil betale et normalt bestyrelseshonorar.
Bestyrelsen i et anparts- eller aktieselskab er underlagt nogle faste forpligtelser i selskabsloven og har ansvar for den overordnede ledelse af selskabet.
Et advisory board er imidlertid ikke omfattet af selskabslovens regler og er således kun rådgivende og vejledende og kan derfor kun give vejledende anbefalinger til ledelsen i et selskab. Ledelsen i selskabet kan herefter fuldstændigt frit vurdere, hvorvidt den ønsker at følge anbefalingerne eller ej.
Fordelen ved et advisory board er således set fra boardmedlemmernes side, at der normalt ikke er noget bestyrelsesansvar i form af et erstatningsansvar forbundet med at være medlem af et advisory board, og set fra selskabets side og typisk ejerens side er der den fordel, at hverken selskabet eller ejeren er forpligtet til at følge anbefalingerne fra boardet.
Derfor er det ofte billigere rent aflønningsmæssigt med et advisory board end en bestyrelse, ligesom selskabet ikke behøver at tegne en bestyrelsesansvarsforsikring, hvis man kun har et advisory board.

Opgaven er så at sikre sig, at advisory board kun er et advisory board og ikke i realiteten kommer til at fremtræde på hjemmesider og udadtil som selskabets bestyrelse. I sådanne situationer kan advisory board-medlemmer nemlig risikere at ifalde erstatningsansvar som bestyrelsesmedlemmer overfor selskabets ejere og kreditorer.
Det kan heller ikke udelukkes, at medlemmerne af et advisory board kan blive erstatningsansvarlige over for selskabet efter dansk rets almindelige regler ligesom andre rådgivere.

Adovkaterne hos ØENS Advokatfirma deltager i og rådgiver selskaber og er advisory board medlemmer.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Ejeraftaler og vedtægter

Det fremgår udtrykkeligt af den nye selskabslovs § 82, at ejeraftaler (tidligere kaldet aktionær- eller anpartshaveroverenskomster) ikke er bindende for selskabet og de beslutninger, der træffes på selskabets generalforsamling.
Dirigenten på en generalforsamling kan således ikke tage hensyn til en eksisterende ejeraftale, når der skal stemmes på en generalforsamling. Dirigenten kan derfor ikke forhindre en ejer i at stemme på en generalforsamling, som ejeren ønsker, selv om dette måtte være i modstrid med det, parterne har aftalt i deres ejeraftale.
Hvis selskabets ejere vil sikre sig, at bestemte rettigheder eller forpligtelser kan påberåbes på en generalforsamling eller over for bestyrelsen, skal de nu fremgå udtrykkeligt af selskabets vedtægter.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at selskabslovens § 82 også gælder for ejeraftaler, der er indgået før 1. marts 2010, og således også gælder for gamle ejeraftaler (aktionær- og anpartshaveroverenskomster).
Det er derfor vigtigt, at eksisterende vedtægter og ejeraftaler ændres, så man sikrer sig, at ejernes rettigheder også afspejles i vedtægterner, således at de kan håndhæves og skal efterleves på en generalforsamling.
I det omfang man ønsker at holde ejeraftalerne fortrolige – vedtægter er jo offentligt tilgængelige for alle og enhver – er det vigtigt at indarbejde hensigtsmæssige, ordentlige og effektive mekanismer i parternes ejeraftaler, der sikrer, at ejeraftalerne overholdes. Dette gøres eksempelvis ved indarbejdelse af konventionalbodsbestemmelser i ejeraftalerne, så der skal betales en bod på f.eks. 100.000 kr., hvis ejeraftalen overtrædes. På denne måde kan det ikke betale sig for en ejer at overtræde ejeraftalen.
Hos ØENS Advokatfirma udarbejder vi tit ejeraftaler, og vi hjælper gerne med gennemgang, justering og præcisering af jeres vedtægter eller ejeraftaler.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk  for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Direktøraftale

Indholdet af en direktørkontrakt eller en direktøraftale er normalt resultatet af en intens forhandling mellem direktøren på den ene side og bestyrelsen eller bestyrelsesformanden på den anden side.
Man er som direktør ikke omfattet af funktionærlovens beskyttelsesregler, da man som direktør forventes at kunne forhandle og tage ordentligt vare på sig selv over for virksomheden, og man er f.eks. dermed ikke omfattet af regler om opsigelsesvarsler, feriepenge eller – hvad der ofte er praktisk – omfattet af Lønmodtagernes Garantifond, hvis selskabet går konkurs.
Det er derfor vigtigt, at man som virksomhed og direktør nøje overvejer indholdet af en direktørkontrakt, så der sikres en rimelig og fornuftig balance mellem arbejdsopgaver, arbejdstid, ansvar og opgaver på den ene side og aflønning, incitaments- og pensionsordninger på den anden side.

En ordentlig direktørkontrakt omfatter derfor blandt andet følgende emner:

  • Tiltrædelsestidspunkt og titel
  • Stillingsindholdet, ansvarsområdet og resultater beskrives
  • Aflønning, fast løn, bonus (særligt bonusmålene skal beskrives)
  • Incitammentsprogrammer, inkl. f.eks. aktieoptionsordninger
  • Opsigelsesvarsler, herunder opsigelse ved ejerskifte
  • Fratrædelsesgodtgørelser
  • Pensionsordninger
  • Hverv under ansættelsen, f.eks. andre bestyrelsesposter
  • Opfindelser
  • Konkurrenceklausul, kundeklausul og non-solicitation bestemmelse
  • Bil-, telefon-, avisordninger mv.
  • Ulykkes- og helbredsforsikringer
  • Ferie
  • Misligholdelse og reaktionsmuligheder herfor
  • Lovvalg og værneting (især ved ansættelse af udlændinge)

Hvis direktøren også er medejer af selskabet, bør der også indgås en ejeraftale, og samspillet om konsekvenser af opsigelse af direktørkontrakten og medejerskabet af selskabet skal tænkes godt igennem og være helt ajourført. Det er således vigtigt, at man som direktør sikrer sig bedst mulige forhold under ansættelsen og i en evt. afskedigelsessituation, ligesom det som virksomhed er vigtigt at kunne skille sig af med en direktør, uden at det sker under anvendelse af en golden parachute i form af en høj godtgørelse.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Interessentskaber

Et interessentskab (I/S) er en virksomhed, hvori ejerne hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk for virksomhedens gæld og forpligtelser. Drives virksomheden i interessentskabsform, udsætter man derfor sin privatøkonomi for risikoen for at blive trukket med ned, hvis virksomheden går ned.
Der kan specielt i begyndelsen være visse relativt begrænsede skattemæssige fordele forbundet ved at drive virksomhed i interessentskabsform. Ofte taler hensynet til at undgå den personlige risiko dog kraftigt for, at virksomheden drives i selskabsform, og der kan også være store skattemæssige ulemper forbundet ved ikke i god tid at sørge for, at virksomheden drives i f.eks. anpartsselskabsform i en holdingstruktur.

Inden man påbegynder driften af virksomheden, er det derfor en god ide at forhøre sig om fordele og ulemper ved forskellige virksomhedsformer. Mange, som samarbejder med en kompagnon om driften af en virksomhed, driver uden at vide det virksomheden som et interessentskab.
Hvis man driver virksomheden i interessentskabsform, bør man oprette en interessentskabskontrakt, som eksempelvis kan indeholde regler om:

  • Arbejdsforpligtelser
  • Finansiering af interessentskabet
  • Underskrivelse på vegne af interessentskabet
  • Hvilke beslutninger, der kræver særlig vedtagelse
  • Udtræden af interessentskabskontakten
  • Opløsning af interessentskabet
  • Hvad der sker i tilfælde af en interessents død, skilsmisse, umyndiggørelse m.v.
  • Konkurrenceklausul
  • Kundeklausul
  • Misligholdelse
  • Lovvalg og værneting

Vi hjælper ofte med udarbejdelse og forhandling af interessentskabsaftaler, når de skal indgås, eller når en interessent skal udtræde af et interessentskab.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Joint Venture

Et joint venture er et formaliseret samarbejde mellem to eller flere virksomheder om oprettelse af en ny, selvstændig, fælles virksomhed. Der kan være tale om et samarbejde her i landet eller i udlandet. Der kan være mange grunde til at oprette et joint venture. Ønsket om at dele knowhow, ønsket om at dele udgifter til udvikling af nye produkter, ønsket om generelt at knytte tættere bånd til andre virksomheder osv. Mange joint ventures oprettes, uden at de involverede virksomheder er bevidste om, at de opretter et joint venture, idet man måske blot betragter relationen som et fast samarbejde.
Nogle joint ventures oprettes som selvstændige aktie- eller anpartsselskaber, andre som interessentskaber eller kommanditselskaber.

Ved oprettelsen af joint ventures er der mange forhold, som skal afklares ud over organisationsformen. Der er spørgsmål om

  • Beskrivelse af formål
  • Afklaring af ejerandele
  • Fordeling af underskud/overskud
  • Eventuelle finansieringsforpligtelser
  • Hvilke beslutninger, der kræver særlig majoritet
  • Rettighederne til involveret IPR såsom patenter, designs og ophavsrettigheder
  • De deltagende virksomheders konkurrerende aktiviteter
  • Bestemmelser omkring salg af ejerandele
  • Opsigelse
  • Misligholdelse
  • Værneting og lovvalg

ØENS Advokatfirma delager såvel i udarbejdelsen af aftaler om joint venture som i forhandlingen af disse både i Danmark og i udlandet og med danske eller udenlandske parter.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Virksomhedsomdannelse

Mange, som i en periode har drevet virksomhed i personlig form, f.eks. enkeltmandsvirksomhed eller interessentskab, ønsker at omdanne virksomheden til et anpartsselskab eller et aktieselskab eventuelt med et holdingselskab.
Der kan være flere driftsmæssige, skattemæssige, imagemæssige og hæftelsesmæssige årsager til, at man som firmaejer ønsker at omdanne sin virksomhed til f.eks.et aktieselskab.

Teknisk set sker omdannelsen ved at indskyde aktiverne fra den personlige virksomhed i et nystiftet anparts- eller aktieselskab (apportindskud). Mange vælger at anvende reglerne i virksomhedsomdannelsesloven om skattefrie virksomhedsomdannelser for at undgå, at der sker beskatning af indehaveren i forbindelse med omdannelsen (man undgår skatteudskydelse).
En skattefri virksomhedsomdannelse kombineres typisk med en skattefri tilførsel af aktiver eller en skattefri aktieombytning, således at der opnås en holdingstruktur.
Skattefri virksomhedsomdannelser sker normalt i perioden fra 1. januar til 30. juni.
Eftersom en revisor skal udarbejde vurderingsberetning og åbningsbalance, og eftersom valget af, hvilken model der skal anvendes, afgøres af virksomhedens regnskab og af ønsket om at undgå eller udskyde beskatning, tilrettelægger og gennemfører vi altid virksomhedsomdannelsen i samarbejde med en revisor, typisk den revisor, som har lavet virksomhedens seneste årsregnskab.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Kommanditselskaber

Et kommanditselskab består af en komplementar og en eller flere kommanditister. Komplementaren hæfter personligt og ubegrænset for hele kommanditselskabets gæld og forpligtelser. Derfor ser man ofte, at komplementaren er et anparts- eller et aktieselskab. Kommanditisterne hæfter kun med deres indskud. Komplementaren skal i henhold til lovgivningen besidde visse ledelsesmæssige og administrative beføjelser. Oprindeligt var tanken med kommanditselskaber, at komplementaren skulle bestå af den eller de personer, der drev virksomheden, mens rollen som kommanditist var tiltænkt (passive) investorer.

Et kommanditselskab er skattetransparent, hvilket vil sige, at beskatningen sker på deltagerniveau, ikke i kommanditselskabet. I denne henseende fungerer et kommanditselskab lidt ligesom et interessentskab, men investorer foretrækker typisk kommanditselskabet frem for interessentskabet på grund af den begrænsede hæftelse, investorerne kan få ved at deltage som kommanditister.
Kommanditselskaber anvendes typisk i ejendomsprojekter og skibsprojekter og som investeringsselskaber.

Vi ser og rådgiver ofte klienter, som ønsker at komme ud af et kommanditselskab, fordi driften ikke går som forventet, f.eks. hvis en lejer af en ejendom går konkurs, og kommanditisterne dermed pludseligt selv skal dække renter og afdrag til banker. Vi hjælper også med at forhandle henstandsordninger eller afdragsordninger med banker.
Advokaterne hos ØENS Advokatfirma har erfaring med rådgivning om kommanditselskaber.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

Afståelse – af forretning, butik, café m.v

Man taler ofte om betaling af afståelse, afståelsessum, nøglepenge og goodwill, når man sælger eller køber en forretning, butik, café, bar, restaurant el. lign.
Afståelsen er et beløb, der betales af den person eller det firma, der overtager eller køber en forretning, butik, café, bar, restaurant el. lign., og afståelsen betales af køber til sælger.

Selve størrelsen på afståelsen forhandles normalt mellem sælger og køber eller repræsentanter for disse, f.eks. erhvervsmæglere og advokater. Sælger ønsker at sælge dyrest muligt, og køber ønsker at købe billigst muligt. Afståelsen kan afskrives skattemæssigt af køberen og er skattepligtig for sælgeren.

Afståelsen er et ”blandet” beløb, der udgør goodwill for forretningen/virksomheden baseret på kundebasen, der kommer til butikken, forretningen eller cafeen mv.
Afståelsen kan udgøre meget store beløb ofte flere millioner kroner, og det er derfor vigtigt for køberen at sikre sig, at der i erhvervslejekontrakten er gode muligheder for at afstå lejemålet på ny, når køberen ikke længere ønsker at drive virksomheden. Hvis kan som køber ikke kan afstå lejemålet på ny, så er afståelsen ikke meget værd, når man engang selv vil sælge eller afhænde forretningen eller butikken.
Afståelsens størrelse er således i princippet udlejer uvedkommende, men en høj afståelsessum hænger ofte sammen med bl.a. en lav husleje. Og en meget lav husleje koblet til en høj afståelsessum kan få udlejer til at overveje en forhøjelse af huslejen til markedslejen, og en sådan huslejestigning kan være meget væsentlig og byrdefuld for en ny lejer og dermed være en hæmsko for økonomien i en butik, forretning, cafe, bar eller restaurant.
De erhvervslejeretlige regler er meget komplicerede, og der er ofte stor forskel på indholdet af en erhvervslejekontrakt afhængigt af, om du skal indgå en ny lejekontrakt eller overtage et eksisterende lejemål og dermed en eksisterende (og ofte meget gammel) lejekontrakt. Der kan være fordele og ulemper ved begge dele.

Ved indgåelse og forhandling af erhvervslejekontrakter skal du især være opmærksom på:

  • Risici for huslejestigninger – varslede eller uvarslede stigninger i horisonten. Vær meget, meget opmærksom på, under hvilke betingelser husleje kan eller vil blive reguleret – typisk hævet. Dette er især vigtigt, hvis du betaler en høj afståelse for et lejemål, da du jo betaler afståelsen i forventning om en relativ lav husleje.
  • Risici for at udlejer kan opsige lejemålet og betaling eller ikke-betaling i den forbindelse.
  • Afståelse eller ”nøglepenge”. Der kræves ofte en ganske høj afståelse eller ”nøglepenge” for, at en lejer vil overdrage et lejemål til en ny lejer. Hvis du betaler en høj afståelse, skal du sikre dig, at du selv kan afstå lejemålet, når du engang ikke længere vil eller kan drive virksomheden.
  • Afståelsesadgang og betingelserne herfor – under hvilke betingelser kan du afstå/overdrage lejemålet til en anden med eller uden udlejers samtykke, hvis du f.eks. ønsker at sælge lejemålet og drive forretning fra andre lokaler eller ønsker at sælge en forretning med eksisterende kunder, goodwill, omsætning mv.
  • Uopsigelighedsperioder for dig og udlejer.
  • Istandsættelse og tilstand ved overtagelsen – og ved afleveringen af det lejede ved lejemålets ophør.

Husk på, at indgåelse af en erhvervslejekontrakt som alle andre kontrakter og aftaler er resultatet af en forhandling mellem udlejer og den kommende lejer. Normalt kan alle punkter i en kontrakt forhandles, helt eller delvist. Det er samtidigt vigtigt for køberen, at køber indretter sin virksomhed optimalt rent skattemæssigt, så en eventuel fortjeneste på afståelsen, når køberen ønsker at sælge sin forretning, butik, café, bar eller restaurant, beskattes mindst muligt.

Vi hjælper dig gerne med forhandling af afståelsen og dens størrelse, og vi hjælper dig også gerne med udarbejdelse, gennemgang og forhandling af erhvervslejekontrakter og købs- eller overdragelsesaftale for køb eller salg af f.eks. forretning, butik, café, bar og restaurant.

Kontakt advokat Morten Ligaard på 3246 4646 eller mli@oadv.dk for en snak om, hvordan han kan hjælpe jer eller dig bedst muligt.

 

Tilmeld nyhedsbrev