Nyheder

Seneste nyheder fra ØENS

Moderne familiemønstre betyder større og dyrere huse end nogensinde før

En undersøgelse foretaget af ejendomsmæglerkæden Home konstaterer, at vi køber større og dyrere huse end nogensinde før. ”Vi vil have albuerum og plads til hinanden, når vi køber eller bygger nye huse”, lyder det i en artikel i Berlingske Business. Helt konkret er vi danskere gået fra at købe boliger på 136 kvadratmeter i 2002, til i dag at købe boliger på 146 kvadratmeter. Berlingske omformulerer: ”Hvis tallene omregnes til rum og værelser, svarer de stigende antal kvadratmeter til, at villaen er vokset med et gæsteværelse eller kontor”. Men hvad skyldes denne nye tendens?

Relationschef i Home Mads Ellegaard forklarer, at det først og fremmest skyldes den historisk lave rente. ”Renten er lav, flere er i job og optimismen er god,” lyder det. Boligøkonom hos Nordea Lise Nytoft Bergmann tilkendegiver sin enighed i den lave rentes betydning, men tilføjer moderne familiemønstre som afgørende for stigningen. Flere familier med dine, mine og vores børn betyder, at mange i dag har brug for et værelse mere. Vi køber altså ikke kun flere kvadratmeter, fordi vi har råd, men fordi har vi behov. Og dette nye behov stiller store pladskrav til boligen. De to eksperter forudser, at tendensen vil fortsætte de kommende år.

Er du også del af en sammenbragt familie med dine, mine og vores børn? Eller har du blot brug for albuerum i din bolig? Så er du ikke alene. Flere og flere opgraderer deres boliger til noget større. Overvejer du at gøre det samme? Når du køber hus i dag, skal du forholde dig til alt fra kontantpris, overtagelsesdag, forsikringsforhold, mangler og meget mere – og derfor, kan det være en god idé at søge advokatrådgivning. Hos ØENS er køb af ejendom en absolut kernesag, og vi lægger os altid i selen for at rådgive dig bedst muligt, og for at vende hver en sten på vejen mod dit nye hus. Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så kontakt os endelig på 3246 4646 eller info@oadv.dk.

Artiklen er bragt i Berlingske Business.

Tilmeld nyhedsbrev