Nyheder

Seneste nyheder fra ØENS

Erfaren ejendomsadministrator til foreningsadministration søges

Vores stærke, kompetente og målrettede team i ejendomsadministrationen har travlt, og vi søger derfor dig, der hurtigt kan indgå i arbejdet på lige fod med ØENS dygtige medarbejdere. Vi søger en ejendomsadministrator til foreningsadministration med flere års erfaring og med indgående kendskab til Bolig4. Du taler og skriver et fejlfrit dansk. Du er selvkørende, aktiverende og du forstår struktur og disciplin som afgørende faktorer for succes. Du får ting fra hånden i et højt tempo, og du er ærekær og har en naturlig stolthed for dig fag.

Hvad skal du lave?

  • Have ansvaret for din egen portefølje af foreningsejendomme, herunder daglig bilagsgodkendelse i workflow
  • Varetage selvstændig deltagelse i regnskabsmøder og ved generalforsamlinger
  • Servicere kunderne i hverdagen

Hvad tilbyder vi dig?

  • Selvstændighed
  • Indflydelse
  • Ansvar
  • Pionérånd
  • Moderne kontormiljø i dejlige lyse lokaler
  • ØENS (måske landets) bedste kolleger

Hvornår?

  • Send din ansøgning hurtigst muligt

For os er det vigtigt, at du er visionær, positiv, fleksibel og grundig med dine opgaver – du efterlader aldrig en halvfærdig opgave eller udviser en halvhjertet indsats. Det skal være en æresag for dig at være bedst på dit felt. Virksomhedens succes er DIN succes, så du påtager dig din del af ejerskabet for fremtiden ved altid naturligt, aktivt at markedsføre den idé, du brænder for. Du ønsker at forbedre og effektivisere opgaveløsning og processer. Derfor vil en forretningsorienteret tilgang også være en klar fordel.

Hos ØENS gør vi hvad vi siger, og siger hvad vi gør. Vi tror på frihed under ansvar, og at man kommer længst med ærlighed – altid. Derfor vil du her opleve medinvolvering, nærværsledelse og formaliseret vidensdeling i stort omfang. Nysgerrig? Vi har et ledigt skrivebord, der venter på dig. Ring til Ida på telefon 32464646, hvis du vil vide mere, eller send din ansøgning til ig@oadv.dk – vi ser frem til at høre fra dig.

Tilmeld nyhedsbrev