Nyheder

Seneste nyheder fra ØENS

Derfor er advokatbistand en god idé, når du skal skilles

For nylig publicerede Berlingske en artikel med ti gode råd til, hvordan man kommer økonomisk bedst gennem en skilsmisse. Første anbefaling lød sådan her:

En skilsmissesituation er vanskelig på mange forskellige måder. Følelsesmæssig, selvfølgelig. Men ikke nok med det, er der også en masse praktiske ting, der skal overvejes og tages stilling til. Mange kaster sig ud i at udarbejde aftalerne alene. For de fleste er denne proces dog ganske vanskelig, og vi oplever, at advokatrådgivning kan være en kærkommen hjælp i et forløb som dette.

Når du og din partner har truffet beslutningen om at blive separeret eller skilt, er der primært tre ting, I skal have afklaret og aftalt.

  1. Vilkårene for selve separationen/skilsmissen
  2. Bodelingen/delingen af fællesboet
  3. Børnene

Vilkårene for selve separationen/skilsmissen

Første skridt er at ansøge om separation eller skilsmisse. Det skal ske via Statsforvaltningens hjemmeside. I forbindelse med ansøgningen skal I tage stilling til, om I er enige omkring vilkårene for skilsmissen eller separationen eller ej. I skal herunder beslutte jer for, hvem der skal overtage den hidtidige fællesbolig, og om der skal betales ægtefællebidrag.

Er I ikke enige, vil I blive indkaldt til vilkårsforhandling i Statsforvaltningen.

Bodelingen/delingen af fællesboet

Udover ansøgningen om separation eller skilsmisse skal I have foretaget en deling af jeres fællesbo, da jeres formuefællesskab nu vil ophøre. Der er i forbindelse med bodelingen flere vigtige datoer, som I skal have med i jeres overvejelser. Læs mere om bodeling her.

Børnene

Har du og din partner barn/børn, skal I tage stilling til forældremyndighed. Og I skal overveje og lave aftaler om samvær, børnenes bopæl og børnebidrag.

En skilsmisse er ofte vanskelig nok i sig selv – både for jer som forældre og for jeres børn. Derfor er det også manges ønske at komme igennem de praktiske beslutninger så gnidningsfrit som muligt. En skilsmisse kan, som Berlingske udlagde det i deres artikel, blive en dyr affære. En bekymring, man i dette forløb burde være foruden.

Familieret er en spidskompetence blandt ØENS advokater, og vi står klar til at hjælpe jer igennem jeres skilsmisse. Kontakt os på telefon 3246 4646 eller mail info@oadv.dk og hør, hvad vi kan gøre for dig og din familie.

Tilmeld nyhedsbrev